· Viborg Kommune · 1 min read

Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget

Skovvænget er et fantastisk sted, her oser af hjemlig atmosfære med plads til forskellighed, selvbestemmelse og hvor humor er en vigtig drivkraft i vores dagligdag med beboerne.

Boligerne

Boligerne

Der er 26 2-værelseslejligheder på ca. 75 m2. I disse boliger kan der bo ægtepar. De resterende 73 boliger er 1-værelseslejligheder på mellem 57-69 m2. Til alle boliger tilhører der et stort handicapvenligt badeværelse, dobbelt klædeskab, plejeseng med trykaflastende madras og inkl. i huslejen er også tv pakke. Der er mulighed for internet i alle boliger.
I hver bo-enhed er der et stort fælleskøkken, hvor der er mulighed for at spise fællesmåltider, se tv og andre hyggearrangementer. I fællesrummet laves jævnligt mad og bages brød, og det er dejligt, når duften af mad eller brød spreder sig på Skovvænget.

Værelserne

Kig ind i en 1-værelseslejlighed på 69 km2

Omgivelserne

Skovvænget ligger tæt på både by og skov. Vi har en udebørnehave lige i nærheden, hvor der både er geder og høns, som vi også besøger.

I forbindelse med Skovvænget har vi flere lukkede haver og en sansehave i forbindelse med vores tre bo-enheder til borgere med demenssygdomme. I de lukkede haver er der flere højbede, hvor vi hvert år planter blomster, radiser, løg m.m. Desuden har vi to drivhuse, hvor vi dyrker tomater og agurker.
Der er gode muligheder for gåture udenfor, både i de lukkede haver, men også rundt om Skovvænget

Andet

Priseksemplet tager udgangspunkt i en 1-værelseslejlighed på 57 m2 (2023)

Om os

99
Antal boliger
-
Antal beboer
124
Antal medarbejdere
83
Antal fuldtidsansatte
31,8
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi har mange forskelligartede aktiviteter, både formiddag, eftermiddag og aften. Fx er billedet fra et besøg af WV klubben i Bjerringbro til stor glæde for vores mandeklub.

I hverdagen har vi hønsehuset (rum til aktiviteter), hvor man kan komme og deltage i forskellige aktiviteter og mest af alt få socialt samvær.

Vi har desuden mange frivillige, som selv arrangerer forskellige arrangementer, men som også deltager sammen med personalet i forskellige ting, fx diverse frokoster, dansearrangementer, ture ud af huset mm.

Relationer

Personale og borgere er sammen i alle døgnets timer, hvor vi også spiser frokost og aftensmad sammen. Derudover deltager både beboere og personale i diverse arrangementer såsom diverse fester, danseaftener eller arrangementet candlelight. En gang om året tager beboere og personale på ferie sammen til Dronningens ferieby. Alle disse aktiviteter er medvirkende til at skabe tætte bånd og personlige relationer mellem personale og beboere.

Pårørende

Vi ser, og oplever pårørende som en ekstra ressource, for både den enkelte borger og for personalet. Pårørende kan ofte bidrage med vigtig viden om den enkelte, da de pårørende selvfølgelig har kendt beboeren gennem mange år. Den base, som de pårørende kan informere om, og den faglige viden personalet har, gør, at vi kan skabe en god tilværelse for beboeren.
Vi opfordrer til, at pårørende kommer på Skovvænget så meget som muligt og gerne deltager i diverse aktiviteter. Det er altid muligt at købe mad og spise sammen med sine pårørende, ligesom vi har en ekstra senge, når der er behov for dette.

Mad

Tilbud til borger på Viborg kommunes plejehjem
Vælger du en af Viborg kommunes plejehjem, så vil du opleve at:


Du tilbydes god og velsmagende mad lavet af gode råvarer, så dit behov for ernæring tilgodeses.


Din livskvalitet fremmes gennem en optimal ernæringstilstand


Måltidet er med til at fremme socialt samvær.


Du har medindflydelse på maden og måltiderne


Menu efter beboernes ønsker
Køkkenet arbejder med gamle dyder, friske råvarer og mange forskellige tilbud, som vi håber, du vil synes om. Hos os sætter vi mad, smag og velvære i højsædet, hvilket vores erfarne kostfaglige personale sørger for.
 
Menuplanen bliver fornyet ud fra beboernes ønsker, så der året rundt er spændende og lækre retter på menuen. For det meste består menuen af traditionelle danske retter, men menuerne følger også årstiderne og bliver tilberedt af sæsonens friske råvarer.
 
Det er plejepersonalet, som informerer køkkenpersonalet løbende om, hvilke individuelle ønsker og behov du har. Dine pårørende er også velkomne til at kontakte plejepersonalet, hvis de har spørgsmål eller ønsker. Plejepersonalet vil formidle spørgsmål og ønsker videre til det kostfaglige personale.
 

Fokus på hjemlighed på kommunes plejecentre
På vores plejehjem har vi fokus på ”det gode måltid” og på at skabe hjemlighed og hverdagsliv for beboerne.
 
Madtilbuddet er udarbejdet som en fleksibel løsning med henblik på beboernes daglige gøren. Tilbuddet er, at beboerne kan være med til at tilberede maden fra bunden på afdelingen, hvis det ønskes, og næste dag er aktiviteten måske en tur i haven, og så kan maden være helt færdig og klar til at sætte på middagsbordet. Der er ligeledes mulighed for en kombination af de nævnte eksempler.
 
Vi anbefaler, at du spiser sammen med de andre på afdelingen. Det styrker det sociale samvær, og dette kan bidrage til, at du spiser mere og får den energi, du har brug for.
 

Har du individuelle kostbehov?
Har du brug for diabeteskost, fedt- og kolesterolkost, energitæt kost, blød kost, vegetarkost eller ønsker du ikke at spise fisk, kan vi tilbyde dig mad, der matcher dine behov. Tilbud til borger på Viborg kommunes plejehjem.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 17.339
Husleje 4.998

Plejehjemsleder

Søren Holt Thorlacius-Ussing
[email protected]
41719660

Adresse

Skovvejen 47
Bjerringbro
8850

Kommune

Viborg Kommune
Viborg Kommune

CVR & PNummer

29189846 - 1016821078