· Vesthimmerlands Kommune · 1 min read

Friplejehjemmet Hesselvang

Vi bestræber os på at være et friplejehjem i særklasse, hvor livet leves.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Hesselvang er bygget i et plan, hvor alle boligerne er 2-værelses boliger. De er indrettet med mindre tekøkken, stue, soveværelse og stort badeværelse. Der er 12 lejligheder i hver afdeling. Derudover er der hyggelige fællesarealer, hvorfra der er panoramaudsigt over den nærliggende Louns sø.

Værelserne

Lejlighederne er lyse og indbydende, der er 4 lejligheder på 49 m2, 15 lejligheder på 55 m2 og 5 lejligheder på 62 m2. Alle er 2 rums lejligheder med en stue med the-køkken og køleskab, et soveværelse og et rummelig badeværelse med vaskemaskine og tørretrumler. De fleste lejlighedr har ovenlys vinduer i stuen. På badeværelset er der egen vaskemaskine/tørretumbler.Alle lejligheder har udgang til egen terrasse med fri adgang til de grønne udenomsarealer.

Omgivelserne

Vi bor på den naturskønne Lounshalvø, tæt på marker og udsigt til Louns sø og bredning. Der er ca 1. km. til havnen hvor der altid sker noget, især om sommeren hvor der er mange sommerhusgæster og derfor mange arrangementer.

Andet

Ved fraflytning betales HELE indskuddet retur, med mindre der er direkte ødelæggelser/misligholdelse. Dvs. ingen modregning i indskuddet for almindelig istandsættelse og slutrengøring. Det er muligt at søge boligstøtte og indskudslån. Boligstøtten afhænger primært af huslejens størrelse, bruttoarealet på boligen, formue og indkomst.  Huslejen og boligstøtten udregnet efter lejlighedens m2 plus fællesarealer på 23 m2 Varme afregnes a'conto pr. måned efter forbrug - som udgangspunkt 300 kr. El afregnes a'conto pr. måned efter forbrug - som udgangspunkt 200 kr.Vand afregnes a'conto pr. måned efter forbrug - som udgangspunkt 250 kr.

Om os

24
Antal boliger
-
Antal beboer
48
Antal medarbejdere
29
Antal fuldtidsansatte
5
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi er certificeret som senioridtrætscenter. Det betyder at vi kan tilbyde fysiske aktiviteter for vores beboere i samarbejde med frivillige og ældre i området. Vi tilbyder aktiviteter som: Krolf, siddegymnastik, seniormotion, erindringsdans, styrketræning, curling, stigegolf, fysisk træning, cykling med rickshaw og elcykkel. Vi har desuden mange aktivitetstilbud så som:-Mandeklub-Dameklub- Gåtur med frivillige og personale-Gudstjeneste-Banko-Sang med frivillige-Højskoleaften og søndagscafe-Oplæsning- Kortspil-Ture med bussen- Årlige udflugter med frivillige.- Forårs, høstfest, julefrokost for beboer, pårørende, personale og frivillige.-  Sommerfest for beboer og frivillige.-Julemarked-LuciaoptogSamt meget mere............

Relationer

Friplejehjemmet Hesselvang er først og fremmest beboernes hjem. Vi bestræber os på at flytningen til Hesselvang bliver en naturlig forlængelse af det liv, som beboerne hidtil har levet. Derfor kan beboerne også medbringe deres egne kæledyr, som de selv eller pårørende passer i det omfang, de kan, ellers hjælper personalet. Vi opfordrer vores beboere og evt. pårørende til sammen at skrive livshistorie. Denne tager vi udgangspunkt i når vi sammen planlægger hvordan hverdagen er bedst for den enkelte. Er der særlige ønsker til mad, vil man gerne sove længe eller tidlig op osv. Alle medarbejderne spiser med ved alle måltider, hvilket er med til at styrke de nære og sociale relationer. Vores værdigrundlag danner basis for den kultur og omsorg, hvori vi skaber rammerne for vores beboere og personale, herved opnår vi tillid og tryghed for både beboere og personale.

Pårørende

Vi lægger stor vægt på samarbejdet med dine pårørende, de skal føle sig velkomne og involverende i jeres daglige liv. Vi inviterer dig og dine pårørende til et møde i forbindelse med indflytning og herefter efter behov. Herudover opfordrer vi alle til at komme til os hvis der er noget der undrer eller frustrerer.  De pårørende er også meget velkommen til at tage del i dagligdagslivet og aktiviteter på Hesselvang.

Mad

På Hesselvang er der ansat 2. ernæringsassistenter og 1. kostfaglig, som tilbereder næsten alt fra bunden af. Det meste af tilberedningen foregår i de 2. køkkener, som er en del af køkken/alrummene, hvor de af beboerne, der ønsker det, også kommer og spiser deres mad i løbet af dagen. Derved har kost personalet mulighed for at indrage beboerne i måltiderne og være i tæt dialog om maden og beboernes særlige ønsker. Beboerne bestemmer altid, hvad menuen skal være på deres fødselsdag. Måltiderne er højt prioriteret. Vi ønsker at gøre denne stund til en stjernestund, hvor vi i fælleskab kan spise, snakke, lytte, være nærværende, grine sammen eller evt synge en lille sang. Måltiderne foregår for de fleste i spisestuen i hver afdeling, i samvær med andre beboere og personale. Ønsker man at spise i egen lejlighed, er det selvfølgelig også en mulighed. Alle pårørende er velkommen til at spise med til alle måltiderne mod betaling. Der spises normalt buffe til morgen og frokost og der serveres varm mad til aften.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 17.820 - 35.127
Husleje 5.940 - 6.940

Plejehjemsleder

Pia Nielsen
[email protected]
96979697

Adresse

Hesselvej 5 , Hvalpsund
Farsø
9640

Kommune

Vesthimmerlands Kommune
Tilbuddet selv

CVR & PNummer

32370322 - 1015506497