· Vejle Kommune · 1 min read
Plejecenter Rosengården
Vi er et traditionelt plejehjem, og er dermed et godt alternativ til leve/bomiljøerne.
Vi har et vaskeri, husassistenter gør rent og maden tilberedes i produktionskøkkenet.
Når vi i afdelingerne laver mad sammen med beboerne eller bager, gør vi det af lyst og nyder det.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Boligerne har forskellig størrelse – fra 47 til 62 m2 nettoareal. Hver bolig består af 2 rum og indeholder:
• en køkkenniche med køleskab
• et depotrum (husk at opsætte en lampe her)
• et badeværelse med 2 indbyggede skabe
• et soveværelse med 2 indbyggede eller flytbare skabe
• en stue med terrassedør til egen terrasse (gælder dog ikke for bolig 201-228, da de ligger i 1. sals niveau).
Omgivelserne
Plejecenter Rosengården ligger i Vinding og blev indviet i maj 1980. I perioden fra 2006 - 2008 er plejehjemmet blevet moderniseret, og fremstår nu lyst og tidssvarende.
Vi har i alt 72 boliger fordelt på 3 afdelinger, som er opkaldt efter nogle gårde, der lå i området :
• Stampmølle (bolig 102-129)
• Sønderbjerg (bolig 201-228)
• Damgård (bolig 2-29)
Rosengården ligger i naturskønne omgivelser med masser af grønne områder og gode stier omkring hele huset.
Andet
Henvendelse til :
Flemming Andersen, Bolig- og Ejendomsservice på tlf. 76 81 81 30
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Dagcentret "SOLSTRÅLEN"
Solstrålen er åben mandag til lørdag fra 9.30-16 og søndage fra 13.30-16. Vi holder altid lukket på helligdage.
I Solstrålen foregår mange aktiviteter, som du er velkommen til at deltage i.
Faste aktiviteter:
• bankospil hver tirsdag
• gudstjeneste den 1. og 3. torsdag i måneden
• kiosk mandag og torsdag
• lørdagshygge med morgenkaffe og sang
Endvidere arrangeres der:
• Et større arrangement/fest hver måned, ture ud af huset og årstidsbestemte aktiviteter
Aktuelle tilbud opslås i Rosenbladet, som udkommer hver måned.
Relationer
Hver afdeling har sin egen medarbejdergruppe tilknyttet. Alle medarbejdere arbejder efter rehabiliteringstankegangen for at bevare beboernes færdigheds længst mulig og dermed være medvirkende til at give beboerne oplevelse af indhold i hverdagen.
Personalet består af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og husassistenter, desuden er der tilknyttet en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut på tværs i huset. Endvidere har vi jævnligt besøg af en klinisk diætist.
Medarbejderne i dagcentret SOLSTRÅLEN er uddannet social- og sundhedsassistenter og en pædagog. De har tæt kontakt til afdelingerne.
Vi fungerer som uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Specielt for Rosengården
På Rosengården arbejder vi efter Eden Alternative® konceptet, som er udviklet af den amerikanske læge Bill Thomas, og går ud på at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vi lægger derfor lægger vægt på
• At beboerne og deres familie oplever stedet som deres hjem
• At vi fjerner os fra institutionstanken mest muligt
• At beboerne har reel medindflydelse
De tre plager afhjælpes ved at
• Opbygge venskaber mellem beboere og medarbejdere, dyr og børn
• Opbygge udviklende og stimulerende omgivelser, hvor alle sanser tilgodeses gennem dufte, smagsoplevelser, musik, kropsmassage, hjemlige omgivelser,
planter og inspirerende udsmykninger.
• Udøve udviklende og spontane aktiviteter – gerne med humoristisk islæt. Nedbryde rutiner og afprøve noget nyt og anderledes – tag en chance, grib nuet
og se hvad der sker! Hvis noget ikke virker – så er det et signal om at gøre noget andet.
• Skabe mening og øge den enkelte beboers selvværd gennem størst mulig selvbestemmelse omkring egen situation, hjemmets indretning og dagligdagens
gøremål.
• Inddrage beboerens stærke sider, samt at give ærlig og velment anerkendelse og omsorg til den enkelte.
Pårørende
Mange borgere er ikke selv i stand til at sørge for de praktiske ting i forbindelse med flytning og i hverdagen. Vi vil derfor gerne have et godt samarbejde med pårørende, så vi kan opbygge en hverdag, der så vidt muligt ligner beboerens tidligere liv. Vi lægger vægt på et samarbejde, der beror på gensidig tillid og åbenhed. Det er vigtigt for os, at pårørende betragter huset som beboerens hjem og altid føler sig velkommen.
Vores forventninger til familien/pårørende
Det er af stor betydning, at familie eller pårørende hjælper beboeren med opgaver som
• at betale regninger
• foretage bankbesøg
• indkøb af personlige fornødenheder
Ligeledes vil vi opfordre til, at familie/pårørende ledsager eksempelvis til byture, frisør ude i byen samt ledsagelse til almindelige lægebesøg. Ved mere komplicerede lægebesøg ledsager vi beboeren.
Rosengården er beboernes eget hjem, så vi opfordrer familier/ pårørende til at være behjælpelige med oprydning i hjemmet ved behov.
Desuden forventer vi, at pårørende og gæster til at rydde op og vaske op efter sig selv, da det ikke er en opgave, vi kan påtage os.
Hvad kan pårørende forvente af os?
• Vi går på arbejde for at yde vores bedste
• Vi bruger vores ressourcer først og fremmest på beboerne.
• Pårørende tilgodeses i det omfang, ressourcerne rækker.
• Ingen træffer dårlige valg med vilje
• At tavshedspligten overholdes
• At dialogen foregår høfligt og venligt med respekt for den enkelte.
Mad
Når du er flyttet ind i din bolig, modtager du samtlige måltider fra Rosengårdens store køkken.
Der er tilknyttet en økonoma, så vi altid har det bedste tilbud til dig, uanset om du er småt spisende, skal have diæter eller på anden vis skal have en særlig kost.
Det er op til dig selv, hvor du vil spise måltiderne henne og der er følgende muligheder
• I afdelingens dagligstue
• I Caféen (middagsmaden, hvis du selv kan gå derhen og vælge maden ved cafédisken)
• Inde i din egen bolig
Da vi lægger stor vægt på, at vi ikke er en institution, og at livet for Jer beboere skal have mening og indhold, er det vigtig, at alle deltager i opgaver i forbindelse med måltiderne i det omfang, de kan. Det betyder, at det er værdifuldt, at du deltager i borddækning, oprydning og opvasken i det omfang, du er i stand til det.
Vi ser også det, at beboerne hjælper hinanden i den situation, som en meningsfuld opgave.
Der er faste spisetider i afdelingerne, og samtidig er der mulighed for at tage individuelle hensyn.
Alle tre afdelinger har morgenmadsbuffet fra kl. 8-9.30, hvor der er flere valgmuligheder for den enkelte beboer.
Rosencaféen
Rosengårdens Café byder på forskellige tilbud som smørrebrød, lune retter og dagens ret + dagens biret.
Caféens åbningstider er:
• Hverdage 8.30-14.15
• Weekend 11-14.15
Efter kl. 14.15 er der mulighed for at købe kaffe og kage i afdelingerne eller via Solstrålen.
Gæster til hverdag
Rosengården er dit hjem og er derfor altid åben for dine gæster. Du er velkommen til at invitere gæster til spisning i Caféen, hvor du enten kan betale kontant for gæsterne eller få det skrevet på din månedsregning. Hvis du forventer flere gæster, er den en god idé at meddele det i køkkenet, så de er forberedt på det.
Gæster til festlige sammenkomster
Hvis du vil holde din fødselsdag eller en anden mærkedag, skal det enkelte arrangement aftales med køkkenpersonalet.
Hvis I er flere, end der er plads til i din bolig, kan I holde arrangementet i Caféen eller evt. Solstrålen (afhængigt af, hvor der er ledigt). Vi har ikke direkte festlokaler til rådighed.
Køkkenet tilbyder mod betaling at lave maden og leverer drikkevarer efter aftale med dig. Af hensyn til køkkenets planlægning, vil de meget gerne, at du laver aftaler med dem i så god tid som muligt og mindst 8 hverdage før.
Borddækning og oprydning vil du og dine gæster selv skulle varetage, medmindre der er lavet andre aftaler med køkkenet.
Hvis vi ikke kan levere maden og du vælger at få maden udefra, vil du blive opkrævet et beløb for opvask og vask og leje af duge m.m.
Vi gør opmærksom på, at personalet i afdelingerne ikke kan være behjælpelige i forbindelse med gæstebud.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud
Husleje
Plejehjemsleder
Anja Hansen
[email protected]
75817100
Adresse
Rosengårds Alle 52A
Vejle
7100
Kommune
Vejle Kommune
Beliggenhedsregionen
CVR & PNummer
29189900 - 1003342441