· Vejle Kommune · 1 min read

Plejecenter Kastaniehaven

Vi lægger vægt på  plads til gode fællesskaber, der knytter sammen - med sanseoplevelser og stjernestunder i hverdagen

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Af de 77 boliger er 10 ægtepar boliger. Lejlighederne er fordelt i 4 huse med to afsnit i hvert hus. Husene har adresse på Sdr. Ringvej 10 A og B, Sdr. Ringvej 12 A og B, Sdr. Ringvej 14 A og B Sdr. Ringvej 16 A og B - centerbygning har adressen Sdr. Ringvej 6.

Værelserne

Boligen indrettes efter eget ønske. Din bolig er dit hjem, og du kan derfor indrette den, som du har lyst til. Du kan indrette din bolig under hensyn til brandsikring, og at personalet kan yde den hjælp, du har behov for.

Livskvalitet i boligen er i høj grad forbundet med privatliv, hjemlighed og trygge rammer. For at skabe trivsel ses den enkelte beboer som et unikt individ, der bor i eget hjem, med sin historie og helt særlige sociale og kulturelle baggrund.

Omgivelserne

Kastaniehaven er beliggende i Give. Plejeboligerne på Kastaniehaven er fordelt i 4 et plans huse, derforuden er der en centerbygning - det hele er et samlet bygningskompleks. I centerbygningen er et stort dagcenter med 70 visiterede daghjemsbrugere om ugen samt et stort åbent dagcenter, som også for beboerne er med til at skabe liv og mulighed for fællesskaber.Der er ikke langt til banegården og kommer man i bil er der let tilkørsel fra Ringvejen.

Andet

Give Boligforening ejer bygningerne og Domea står som administrator. Huslejekontrakt fremsendes fra Domea, og det er hertil huslejen skal betales. I huslejen er der indregnet en række udgifter til drift af boligen, incl. vinduespudsning. Herudover skal der betales til el, vand og varme.

Om os

77
Antal boliger
-
Antal beboer
127
Antal medarbejdere
93
Antal fuldtidsansatte
1,18
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi vægter meningsfulde aktiviteter, der har en positiv indflydelse på sundhed og stor betydning for ”det levede liv”.
Vi vil gerne fokusere på begrebet samskabelse, hvor samskabelse sker mellem mennesker, der er bevidste om, at alle har en væsentlig rolle at spille.
På Kastaniehaven lægger vi vægt på:

at beboerne oplever tryghed, fællesskab og nærvær
at livet udfolder sig i og omkring hjemmet
at livet leves på beboernes præmisser
at tilværelsen her og nu tager udgangspunkt i det liv, man havde før man flyttede til Kastaniehaven
at beboerne er aktive i hverdagens gøremål i den udstrækning, de er i stand til det
at beboerne inddrages i beslutninger i og omkring det fælles liv i boenheden
at beboerne har mulighed for at vælge og fravælge aktiviteter og samvær både i og udenfor boenheden

Relationer

På tur med Cody - besøgshund.

I relation til beboere sætter vi det faglige hold tæt omkring beboerne – og vi er stærkt fokuserede på at skabe de bedste muligheder for livsudfoldelse.
Vi har et stort fokus på den hverdagsrehabiliterende tilgang med beboerne som AKTØRER i eget liv, vi bestræber os på at hverdagen planlægges således det gode hverdagsliv kan udfoldes for derved at fastholde og om muligt udvikle den enkeltes funktionsevne. 
Hensigten er at den enkelte opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hverdagsrehabilitering baseres på den enkeltes hele livssituation og beslutninger og består af koordineret og sammenhængende forløb.
Vores passion på Kastaniehaven er at være med til at gøre en forskel i ældre menneskers hverdagsliv og samle på stjernestunder der udvikler, glæder og fornøjer.

Pårørende

Et godt og afstemt samarbejde med pårørende anser vi som værende et fundament og essentielt for den enkelte beboer, alt efter hvad den enkelte beboer må ønske. Vi anser et godt samarbejde bygger på et tillidsforhold igennem en vedvarende og anerkende dialog, hvor der er mulighed for at blive hørt og taget alvorlig.Generelt understøtter et grundlæggende tillidsfuldt samarbejde et godt og rart liv på Kastaniehaven for den enkelte beboer!

Mad

Mad er ikke bare mad. Både for livskvaliteten og for sundheden er det vigtigt at maden er lækker, frisk og velduftende. Mad er også velvære, nydelse og fællesskab - sansestimulerende. At forberede maden, måltiden og sundheden spiller ind for at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle uanset alder. Vi forstår "god mad" - både mad og drikke - som måltider, der er indbydende, smager godt, er sunde, alsidige og tilberedt af flest mulige friske råvarer. Måltidet tænker vi ind i den rehabiliterende indsats.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud .
Husleje .

Plejehjemsleder

Carina Louise Skærlund
[email protected]
76817750

Adresse

Sdr. Ringvej 6
Give
7323

Kommune

Vejle Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189900 - 1011364043