· Varde Kommune · 1 min read
Plejecenter Skovhøj
Et aktivt hjem med tryghed og nærvær
Boligerne
Boligerne
Plejecentret Skovhøj har 14 boliger som er særligt indrettet til demente. Hver bolig har eget tekøkken samt adgang til fællesarealer. Centret har fine udenomsarealer.
Værelserne
Der er 1-rums boliger, dog med en vinkel, hvor man oftest har sit soveværelse. Der er flytbare højskabe og et lille tekøkken i alle boliger samt stor og tidssvarende badeværelse. Lejlighederne er i 2019 blevet gjort mere demensvenlige ved at synliggøre kontakter samt toilettet på badeværelset. En væg i alle lejligheder er blevet malet med en demensvenlig farve, samt lyset i alle lejligheder er blevet gjort mere demensvenlige ved at man kan stille på lyset. Der er 14 boliger fordelt på 2 boenheder med henholdsvis 6 og 8 boliger. Boenhederne adskilles af en stor bred gang, som er indrettet som en hyggelig oase, hvor der er mulighed for at sidde og slappe af.
Omgivelserne
Plejecenteret er beliggende i udkanten af Oksbøl by med skov og grønne områder lige op ad plejecentret. Der er adgang til grønne fælles arealer samt gårdhaver. Der er gangsti rundt om hele huset og mulighed for at gøre ophold undervejs på gåturen. Der er flere fælles terrasser, hvor der er mulighed for at sidde i læ, samt en hyggelig pavillon. Der er masser af beplantning rundt om huset og på terrasserne. Da Skovhøj er en skærmet enhed er grunden hegnet ind og der er kode på lågen for at komme ind og ud.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Skovhøj er et aktivt hus, hvor der er plads til bevægelse på alle aktivitetsniveauer. I samarbejde med vores aktivitetsmedarbejder og de mange frivillige der er tilknyttet, afholdes der aktiviteter for husets beboere, såsom gymnastik, sang, dans og gudstjeneste. I samarbejde med husets personale og ledelse arrangeres der løbende arrangementer efter årstiderne samt udflugter i husets egen bus. Skovhøj ser musikken som en stor del af deres hverdag både i forhold til det sociale aspekt og ikke mindst også under plejen.
Relationer
Vi skaber en tæt og tryg relation til vores beboere med kendte ansigter som en del af hverdagen.
Pårørende
Ledelse og medarbejdere ønsker en tæt og ærlig dialog. Der afholdes indflytnings samtale og samtaler efter behov. Der er altid mulighed for at henvende sig til personalet. Alle beboere er tilknyttet faste kontaktpersoner.Vi indbyder de pårørende flere gange om året til forskellige arrangementer såsom julefrokost, for at skabe en tillidsfuld samarbejde mellem de pårørende og personalet.
Mad
Varde Kommune har et centralt produktionskøkken "Det Danske Madhus", som er placeret i Varde. Her produceres mad til centrets beboere samt øvrige plejecentre og ældre visiteret til madservice. Hver af de 2 plejeafdelinger har eget køkken, hvorfra samtlige måltider anrettes og serveres. Alle modtagekøkkener er tilmeldt levneds-middelkontrollen og der føres løbende tilsyn. Der er mulighed for at spise i egen bolig eller i selskab med andre i de tilknyttede opholdsrum.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 19.905 kr.
Husleje 7.102 kr. pr. md.
Plejehjemsleder
Jonna Kobbelgaard
[email protected]
2275 7330
Adresse
Kirkegade 71
Oksbøl
6840
Kommune
Varde Kommune
Voksen / § 108 - Botilbud Sikret"
CVR & PNummer
29189811 - 1013444354