· Varde Kommune · 1 min read
Aktivitetscentret
Det gode hverdagsliv for alle
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Aktivitetscentrets boliger varierer inden for fem forskellige typer. De er lidt forskellige i størrelse og dimensionering, men fælles for dem alle er, at te-køkken og stue er i ét, soveværelse og badeværelse er skærmet af fra stuen vha. enten en let væg eller klædeskabe. I køkkendelen er der køleskab, vask og microovn samt et par overskabe. Alle boliger har seng og klædeskabe til rådighed, og den øvrige møblering er op til den enkelte beboer.
Værelserne
Eksempel på hyggelig indretning af en stue.
Omgivelserne
Aktivitetscentret ligger meget tilgængeligt placeret i Ølgod, omgivet af p-pladser, dagligvarebutikker, grønne områder og stisystemer. Der er egen have, pavillon, bænke og flere terrasser, hvor man kan nyde det udenfor. I det omfang, det har interesse, bliver beboerne tilbudt at deltage i lettere havearbejde og diverse aktiviteter udendørs.
Andet
Aktivitetscentret er bygget i to etager og har 45 plejeboliger. Heraf er de otte midlertidige boliger. Hver bolig har adgang til egen terrasse eller fransk altan og til fællesarealer.
Der er forskellige størrelse lejligheder og derfor også forskellige husleje- og indskuds-beløb.
Størrelserne på lejlighederne er i m2 inkl. fællesarealer 65 - 85 m2.
Der er tilknyttet frisør og fodplejer. Centret rummer desuden 15 daghjemspladser med små og større aktiviteter på alle hverdage, som der er mulighed for at deltage i.
Plejecentret har et mødelokale, som beboerne kan låne til private sammenkomster.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
I hverdagene foregår der små og store aktiviteter, som beboerne er velkomne til at deltage i. Nogle aktiviteter ligger fast, f.eks. gudstjenester, formiddage med sang og gymnastik. Andre aktiviteter følger årstiderne og kan være busture til omegnen, cykelture, underholdning af dygtige musikere eller lege, som aktivitets-teamet finder på. Husets frivillige støtter og hjælper ved diverse arrangementer, så også beboere med få ressourcer får mulighed for at deltage.
Relationer
Vores beboeres trivsel er vigtig for os, og selv om helbredet og almentilstanden kan udfordre, vil vi gerne gøre hverdagen så god som muligt for hver enkelt. Snak, smil, berøring og en lun bemærkning bliver man aldrig for gammel til.
Pårørende
Ved indflytning i plejebolig er de pårørende vigtige medspillere, der sammen med plejepersonalet skal gøre beboeren tryg i de nye rammer. Forventningsafstemning og en god dialog er vigtig, og et kontinuerligt samarbejde på en god og respektfuld måde skal hele tiden være målet.
Mad
På Aktivitetscentret serveres der morgenmad, varm middagsmad, eftermiddagskaffe, kold aftensmad og aftenskaffe i centrets tre "lokale" køkkener. Beboeren bestemmer selv, om han/hun foretrækker at indtage måltidet i sin lejlighed.
Maden tilberedes dels af Det danske madhus, dels i eget køkken. For mange beboere er de daglige måltider små højdepunkter, og de forskellige retter er tilpasset aldersgruppen og den type mad, beboerne har været vant til igennem livet.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 29593 kr. - 33767 kr.
Husleje 5.390,25 kr. -7.047,25 kr.
Plejehjemsleder
Gitte W. Nielsen
[email protected]
79948550
Adresse
Gartnerpassagen 6
Ølgod
6870
Kommune
Varde Kommune
Plejeboliger - Varde Kommune
CVR & PNummer
29189811 - 1022464996