· Svendborg Kommune · 1 min read

Trollemose Plejecenter

Her bor mennesker med livserfaring. Sammen skaber vi det gode liv, i gensidig respekt.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Trollemose Plejecenter består af 48 plejeboliger.

Værelserne

Lejlighederne indeholder stue med soveafdeling, lille te-køkken. Alle lejligheder har et stort handicapvenligt badeværelse. Lejligheden indeholder 1 stort flytbart skab, seng og sengebord der kan placeres efter behov. Alle lejligheder har egen havedør ud til en lille terrasse. Derudover er lejligheden umøbleret. Ophængning af gardiner, lamper, malerier m.m. er ligeledes et “familiært” anliggende. Hvert hus har egen fælles opholdsstue med åbent køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Indretningen af boligen skal svare til beboerens mobilitet og behov for hjælp. Der skal være plads til, at personalet kan hjælpe med forflytninger og personlig hygiejne, hvis der er brug for det. Vi anbefaler ikke løse tæpper, da de kan give anledning til fald. Hvis der bruges kørestol og /eller stålift, er det ikke hensigtsmæssigt med tæpper på “gang-arealerne”.Fællesstuen har flere forskellige funktioner. Den fungerer som spise/dagligstue, fjernsyn/video stue og benyttes til fælles aktiviteter såsom gymnastik, bankospil m.m. Lejlighederne udlejes af ”Svendborg Andels-boligforening – SAB”. Der kan søges boligstøtte, varmehjælp samt indskudslån via Svendborg Kommune. Det betyder, at det er ens private lejede bolig med de rettigheder og forpligtigelser, der følger heraf. Når indskud og 1. måneds husleje er betalt, og lejekontrakten er underskrevet, kan der hentes 3 nøgler på SAB´s kontor i åbningstiden. Nøglerne bruges både til hoveddøren og til plejeboligen. Hoveddøren er låst i aften- og nattetimerne. Boligen skal synes af SAB´s inspektør ved indflytning samt ved opsigelse. Plantegninger samt oplysninger om boligstørrelser og husleje, sørger områdekontorerne for.

Omgivelserne

Trollemose Plejecenter ligger i den østlige bydel. Sektionen ligger op ad Trolleskoven og ned til et smukt område med blandt andet en sø. Det er et roligt og naturskønt område og vi bruger det meget. Der er flere gangstier der indbyder til god motion.

Andet

Læs mere om husleje og indskud på vores hjemmeside. Klik her.

Om os

48
Antal boliger
-
Antal beboer
76
Antal medarbejdere
47
Antal fuldtidsansatte
10
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Plejecenteret er indrettet, så arealerne såvel inde som ude indbyder til rehabilitering og vi vægter at personalet arbejder rehabiliterende. På Trollemose lægger vi vægt på at holde traditioner i hævd. Vi gør meget ud af at pynte op til fastelavn, påske og jul.  Vi fejrer årets højtider med bl.a. påske- og julefrokoster, sådan som de fleste har kendt til det hele deres liv. Derudover har vi mange andre forskellige aktiviteter året igennem. I Multihuset (et hus tæt på Trollemose) – er der indrettet et rum hvor der hver onsdag er aktiviteter for beboerne. Aktiviteterne er forskellige; banko, sang og musik, quiz, spil, film, besøg af dagplejebørn, m.m. Vi har også aktiviteter ud af huset så som bowling, variete, Ældre OL, koncerter o.lign. Der afholdes sommerfest i juni/juli måned, hvor der altid er sang og musik, pølser, tombola og boder. Der afholdes påske- og julegudstjenester i Fredens Kirke for alle beboerne på Trollemose. Der er ligeledes tilbud om deltagelse i gudstjenester hver måned på skift i husene. Vi vil gerne opfordre og invitere pårørende til efter evne og formåen, at hjælpe med og være aktive både ved vores arrangementer og i hverdagen. Som pårørende er man velkomne til at deltage aktivt i livet på Trollemose. Man er også velkomne til selv at tage initiativ til aktiviteter og må også gerne inddrage medbeboere. Det kan for eksempel være at spille kort, bage en kage i vores køkken, gå ture, køre tur på vores duo-cykel, deltage i en af vores ture ud af huset, tage kaffe med ned til søen m.m. Vi har i Trollemose 2 dobbeltscootere. Vi benytter enhver lejlighed til at køre ture med beboerne rundt i vores naturskønne område. Vi har mange ture ud af husene. Vi køre bl.a. på hjemmebesøg hos beboernes familie og pårørende, vi besøger Odense Zoo, Egeskov, Bilka, Rosengaardscenteret, kører ud i det blå, over Storebæltsbroen osv. Vi tager gerne imod idéer, da vi tilstræber at lave aktiviteter efter alles ønsker.

Relationer

På Trollemose Plejecenter prioriterer vi borgernes hverdagsliv, således at borgerne udnytter de ressourcer de har og borgerne kan leve et hverdagsliv med de ønsker de har til livet både inde på plejecenteret og i udelivet.

Pårørende

Kommunen skal i samarbejde med bruger- og pårørenderådet fastsætte vedtægterne for rådets valgperiode, mødestruktur og mødehyppighed samt rådets arbejdsområde og kompetence. Bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for det daglige liv i og omkring boligen, herunder fastlæggelse af retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter m.v. Rådene skal desuden inddrages ved retningslinjerne for personalets måde at optræde på.  Bruger- og pårørenderådet mødes ca. 4 gange om året sammen med sektionsleder eller oftere hvis der er behov for dette. Der afholdes valg til bruger- og pårørenderåd hvert forår, oftest i marts måned.

Mad

På Trollemose bestemmer du, hvornår du gerne vil
spise.
Vi har dog nogle tidspunkter, hvor vi samlet spiser
i vores fælles spisestuer: kl. 8-10, kl. 11.30-12.30 og kl. 17.30-18.30
Vi opfordrer til, at der deltages i fællesskabet omkring måltiderne i de fælles
spisestuer.

Det er forskelligt fra boenhed til boenhed om
der serveres varm  mad til frokost eller til aften.

Ud over hovedmåltidet er vi meget opmærksomme på
mellemmåltiderne. Når man bliver ældre mister mange appetitten og derfor er det
vigtig med mange må næringsrige retter. Vi laver derfor ofte små mellemmåltider
og lune retter til den kolde mad.

Ved særlige højtider følger vi traditionerne
omkring mad. Vi griller gerne om sommeren og vi kan nogen dage finde på at
beboerne får helt anderledes mad hvis de ønsker det.

Den varme mad får vi fra Det Gode Madhus

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 14.900
Husleje 5.282

Plejehjemsleder

Maria Linnebjerg
[email protected]
62234218

Adresse

Gammel Skårupvej 18
Svendborg
5700

Kommune

Svendborg Kommune

CVR & PNummer

29189730 - 1011355281