· Svendborg Kommune · 1 min read

Bryghuset - Svendborg Demensby

Svendborg Kommune ønsker at skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Bryghuset består af:

56 demensboliger fordelt på 7 afdelinger
43 ældreboliger
7 gæsteboliger
19 boliger til yngre psykisk og fysisk udviklingshæmmede
Aktivitetscenter

Værelserne

Hver afdeling har sin egen fælles opholdsstue med åbent køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Og alle lejlighederne indeholder et mindre thekøkken samt et stort handicapvenligt badeværelse. Antal af lejligheder på en afdeling varierer mellem 7-10 lejligheder. Nogle lejligheder er 1- rums lejligheder og andre 2-rums, og lejlighederne varierer i størrelse.

Omgivelserne

Bryghuset – Svendborg Demensby” er et stort velfungerende plejecenter centralt beliggende i Svendborg by med 125 boliger.
Inspireret af demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland besluttede Social- og sundhedsudvalget i maj 2015 at etablere en Demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune ønsker at skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet.

Andet

Når man flytter ind på ”Bryghuset- Svendborg Demensby” er det rigtig godt, hvis lejligheden er indrettet med de møbler og de ting, som har betydning for beboeren – så vil beboeren nemmere falde til i boligen.Når en beboer flytter ind, vil vi meget gerne være forberedt på, at vedkommende kommer. Derfor er det vigtigt, datoen er aftalt på forhånd, og helst på en hverdag om formiddagen, såfremt det er muligt, hvor der er flest personaler til stede.Da boligen er privat lejet, er der naturligvis ingen begrænsninger i forhold til besøg.

Om os

125
Antal boliger
-
Antal beboer
-
Antal medarbejdere
-
Antal fuldtidsansatte
10,2
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Demensbyen er en ”by i byen”, med et butiksstrøg med frisør, fodterapeut, kiosk, genbrugsbutik, restaurant og café. Derudover er der ”herre-værelse”, musikbibliotek, landkøkken, motionsrum og hobbyrum.Formålet er at give mennesker med demens mulighed for at få størst mulig livskvalitet, at kunne færdes trygt og frit samt leve et normalt hverdagsliv med mange forskellige muligheder og tilbud trods en alvorlig diagnose. Det kan være at gå til frisør, på restaurantbesøg, handle i butikken, gå til koncert, deltage i træning m.m.I den indre gård på Bryghuset er der mange gode hyggekroge og opholdsmuligheder, og der er en stor nyanlagt indhegnet have med amfi-scene, overdækket pavilloner, højbede og stisystemer. En stor park er desuden under udvikling.Vi lægger stor vægt på at holde traditioner i hævd. Vi gør meget ud af at pynte op til fastelavn, påske og jul.  Vi fejrer årets højtider med bl.a. påske- og julefrokoster, sådan som de fleste har kendt til det hele deres liv. Vi holder sommerfest, høstfest, sømandsfest m.m.Vi prioriterer, at kunne komme udenfor rigtig højt. Derfor er der mulighed for gåture og hvis vejret tillader det, indtages mad og drikke ofte udenfor.Vi tilrettelægger hvert år flere typer af ture, eksempler på ture er ud at spise på en restaurant, ture til steder som er kendt af beboerne. Ture planlægges ud fra beboernes ønsker og behov..Pårørende er også velkommen til at deltage i dette.

Relationer

Vi arbejder efter at støtte den enkelte beboer til at få et værdigt liv og en god livskvalitet. Ud fra ønsker og behov vil personalet tage udgangspunkt i de ting, som man kan, og personalet vil gerne støtte til at bevare færdigheder, der gør, at man kan deltage aktivt i hverdagen på Bryghuset.Vi prioriterer, at kunne komme udenfor rigtig højt. Derfor er der mulighed for gåture og hvis vejret tillader det, indtages mad og drikke ofte udenfor.

Pårørende

Der er pt. ingen bruger- og pårørenderåd på ”Bryghuset – Svendborg demensby”. Derimod inviteres alle beboere og pårørende en gang årligt til et bruger- og pårørenderådsmøde på de enkelte afdelinger og til et samlet dialogmøde, hvor man behandler emner, der er aktuelle og relevante for beboernes hverdag.

Mad

Den varme mad leveres fra Det Gode Madhus. Personalet er behjælpeligt med bestilling af maden og beboerne er med til at bestemme hvad der bestilles og serveres.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

    TotalFuldtids

    Pris

    Indskud 11.500
    Husleje 5.110

    Plejehjemsleder

    Connie Middelbo Andersen og Lene Andersen
    plejecenter.vest@svendborg.dk
    2488 6941 eller 2488 6936

    Adresse

    Bryggerlunden 2
    Svendborg
    5700

    Kommune

    Svendborg Kommune
    Voksen / § 192 - Plejehjem

    CVR & PNummer

    29189730 - 1011355389