· Sorø Kommune · 1 min read

Røde Kors Hjemmet

Det gode liv skabes gennem trivsel.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Røde Kors Hjemmet ligger i et roligt villakvarter, tæt på Pedersborg sø, Pedersborg kirke og indkøbsmuligheder.
Røde Kors Hjemmets bygningerne er i et plan. Det betyder at alle boligere har udgang til egen lille terrasse, enten i en gårdhave eller i de grønne områder der omkranser Røde Kors Hjemmet.
Bygningerne blev taget i brug i 1967 og gennemgik en omfattende renovering i 2006. 
Vi har 61 plejeboligere, hvoraf de 6 er til borgere med demens.

Værelserne

Røde Kors Hjemmet er en selvejende institution. 
Vi har driftoverenskomst med Sorø Kommune, som vi har et tæt samarbejde med.
Boligerne udlejes på  lejekontraktsvilkår og DAB står for administration omkring lejekontrakter, indskud og huslejeindbetaling.
Vi er inddelt i 3 boligforeninger: Husene, Hjemmet og Holbækvej.
Husene består af  2-rums boliger som er velegnet til par. Lejlighederne er på ca. 75 m2 og består af entre, badeværelse, soveværelse og stue med åbent køkken med ovn og køleskab. Der er desuden en overdækket terrasse med udhus. Der er ingen fællesrum til boligerne.
Hjemmet består 1-rums boligere, med badeværelse, uden køkkenfaciliteter og med udgang til en terrasse. Boligerne varierer mellem 51-71 m2 ink. fællesareal. Boligerne er opdelt i 4 bo-enheder med 7-9 boligere i hver, heraf er den ene enhed for demente. Alle enhederne har gode fælles opholdsrum med køkken-alrum og sofagruppe med tv. Der er adgang til fælles have eller gårdhave fra alle boligerne. 
Holbækvej består af  både 1-rums og 2-rumsboligere alle har en lille køkkenniche, samt udgang til en terrasse. Boligerne varierer mellem 53-70 m2 inkl. fællesareal. 2-rumsboligerne er ikke velegnet til par. Fællesarealerne består af fælles spisestue, hyggekroge samt 2 gårdhaver.

Omgivelserne

Røde Kors Hjemmet i Sorø ligger i et villakvarter, tæt på Pedersborg sø i rolige og grønne omgivelser.
Der er kort afstand til Pedersborg kirke og indkøbsmuligheder.

Om os

61
Antal boliger
-
Antal beboer
-
Antal medarbejdere
-
Antal fuldtidsansatte
8
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi er et aktivt hus med et dagcenter, hvor der dagligt er fysiske/sociale aktiviteter for visiterede borgere fra Sorø Kommune . Bor du på Røde Kors Hjemmet er du velkommen til at deltage i aktiviteterne.Vi har ansat to kreative medarbejder, som dels varetager aktiviteterne for dagcentergæster og dels varetager aktiviteter for beboerne på Røde Kors Hjemmet. Disse to medarbejdere koordinerer og planlægger ligeledes de mange fester der er på Røde Kors Hjemmet.Vores venneforening afholder forskellige udflugter, høstfest og julefrokost og vores frivillige tager på cykelturer, spiller kort eller andet med borgeren.Vi har også tilknyttet en fast besøgshund, samarbejder med dagplejen og skoler og øvrige.

Relationer

På Røde Kors hjemmet er det vores mål at skabe Det Gode Liv. Det gør vi ved at sætte beboerne i centrum og tage udgangspunkt i den enkelte beboeres individuelle behov. Vi støtter beboerne i at bevare værdighed og livsglæde og vi skaber tryghed og liv gennem nærvær og dialog. Vi arbejder med at skabe trivsel gennem nærvær, respekt, glæde og rummelighed.

Pårørende

Som pårørende er du/I en aktiv del af beboerens hverdag, så det bliver så hjemmeligt og hyggeligt som muligt.
Det kan være at du/I, sammen med beboeren, f.eks. sørger for indkøb af tøj og personlige fornødenheder, tømmer postkasse, vander blomster, ryder op i skuffer og skabe, reparerer og stryger tøj, pynter op til højtider, arrangerer fødselsdage mm.
Det kan være at der er behov for at du/I tager jer af praktiske ting, så som telefoni, TV og internet, avisabonnement, forsikring, privat økonomi. Der kan også være opgaver i forbindelse med at bestille tid til undersøgelser, følge til og fra læge, sygehus mv. Det kan også være aflevering af prøver eller hente akut-medicin.
Du/I er altid velkomne til at deltage i den del af dagligdagen som foregår i opholdsstuerne. Spørg evt. personalet om de har brug for en hjælpende hånd til borddækning, kaffebrygning, oppyntning eller andet, du kunne tænke dig at byde ind med.Ved indflytning afholdes individuelle indflytningssamtaler med opfølgning, hvor vi tager udgangspunkt i og drøfter beboerens dagligdag og behov og øvrige praktisk ting.
Derudover afholdes efter ønske individuelle dialogmøder, hvor beboer, pårørende og personale taler om dagligdagen, behov og forventninger.

Mad

På Røde Kors Hjemmet har vi vores eget køkken. Det betyder, at vi laver morgenmad, frokost og mellemmåltider. Vi bager selv kager, laver hjemmelavet koldskål og sylter.Vores aftenmåltid bliver leveret fra vores samarbejdspartner Lundebo. Beboerne vælger selv om de vil spise i deres egen lejlighed eller i vores dejlige fællesrum.
Man betaler et fast beløb for døgnkosten hver måned - fratrukket evt. afbestillinger.

Er du ikke hjemme til måltiderne, på grund af private aftaler eller andre forhindringer, aftales dette med plejepersonalet.

Hvis du forudbestiller og betaler for det, er det muligt, for dine gæster at spise med. Hvis I spiser i lejligheden bedes gæsterne sørge for afrydning og opvask efter dem selv.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 11.900
Husleje 4.939

Plejehjemsleder

Janne Meisner Bremholm-Nielsen
[email protected]
23 44 36 77

Adresse

Kirkevej 41
Sorø
4180

Kommune

Sorø Kommune
Røde Kors Hjemmet

CVR & PNummer

31122589 - 1012881874