· Solrød Kommune · 1 min read
Plejecenter Christians Have-Privat
Du skal altid føle dig velkommen hos os.
Boligerne
Boligerne
Boligen er på i alt 65 m2, idet det fælles opholdslokale i bo-gruppen medregnes i boligarealet. I alle boliger er der køkkenfacilitet med vask samt klædeskab. Boligerne er lyse og der har ved udformningen af bebyggelsen været sat stor fokus på at plejecentret skal falde sammen med områdets øvrige bebyggelser.Boligerne i stueplan har udgang til terrasse, mens boligerne på etagerne har glaskarnap.
Beboerne bor i lejede boliger, som de selv indretter med hjælp fra pårørende. 6 – 10 individuelle boliger er grupperet omkring et fællesareal med køkkenfaciliteter, hvor den daglige kost tilberedes.
Omgivelserne
Plejecentret Christians Have er et smukt plejecenter som åbnede 1. oktober 2003. Christians have ligger i et naturskønt område.
Vi ønsker, at man skal føle sig hjemme, når man træder ind af dørene på Christians Have. Et hjem er et sted, hvor man kan slappe af og vi har i vores indretning på Christians Have lagt vægt på, at skabe et miljø, der indbyder til afslapning, socialt samvær og stimulering af sanser.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Christians Havelægger vi vægt på, at de beboere som har lyst til at have et aktivt seniorliv har mulighed for det med et bredt udvalg at aktiviteter.
Der er et stort udbud af store og små aktiviteter både på hverdage og i weekenden. Der er bl.a. tilbud om forskellige ture, som både kan gå til Tivoli, Bakken eller en af de omkringliggende byer. Er man til indendørs aktiviteter er der tilbud om højtlæsning af dagens avis, håndarbejde, banko, dans, musiktilbud, maling og meget andet. Man kan også tage i fredagsbaren, hvor der altid er flotte drinks og god stemning.
For de mandlige beboere er der tilbud om at være med i en eksklusiv mandegruppe, som sammen tager på fx fisketur, ølsmagning, koncerter og har fællesspisning.
På Chr. Have er der også mulighed for at komme på ferie til udlandet. Plejecentret rejser flere gange årligt til destinationer som Grækenland og Tyrkiet.
Vi markerer altid fødselsdage, årstider og højtider ved, at gøre noget særligt ud af måltiderne, borddækningen og aktiviteterne.
Christians Have har et nært samarbejde med et korps af frivillige, der lægger et stort arbejde i berige beboernes liv.
På Chr. Have lægger vi vægt på, at man som beboer har indflydelse på udbuddet til tilbud.
Relationer
Det enkelte menneske er unikt
I Altiden er den enkelte beboer omdrejningspunktet for alt hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt og derfor bestemmer man som beboer på Christians Have også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise osv.
Pårørende
I Altiden er pårørende er en meget vigtig ressource. I Altiden er det vigtigt for os, at man som pårørende, oplever at få god information og føler sig tryg i forhold til den pleje og omsorg, som vi udøver. Vi ønsker, at både borgere og pårørende skal have tillid til Altiden. Pårørende er en del af hverdagen og ledelsen er tilgængelig for både beboere og pårørende.
Pårørende er altid velkomne til at være med, både i hverdagslivet og når vi holder fest. Vi ønsker, at man som pårørende kan føle sig hjemme i Altiden og inviterer pårørende til at deltage i aktiviteter og underholdning sammen med borgerne. I Altiden inviteres pårørende også med til aktuelle temaarrangementer og faglige forelæsninger.
.
Mad
I Altiden er der et stort fokus på mad og madglæde. Vi arbejder kontinuerligt med nye tiltag, som kan bidrage til at løfte det gode madoplevelse for beboerne på Christians Have. Som beboer inddrages man i planlægningen af måltiderne og opfordres til at deltage i hverdagsopgaverne omkring måltiderne eksempelvis omkring borddækning, tage af bordet og folde servietter.
Hos Altiden lægger vi altid stor vægt på det sociale og opfordrer til, at måltiderne indtages i den fælles spisestue. Det er dog den enkelte beboer der bestemmer, så muligheden for at indtage måltiderne i egen bolig er tilstede.
Der er desuden tilknyttet Ergoterapeut samt diætist fra Solrød kommune.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 26,189
Husleje 8,101
Plejehjemsleder
Jesper Stolpe
[email protected]
56182370
Adresse
Christians Torv 124, indgang B 124
Solrød Strand
2680
Kommune
Solrød Kommune
privat
CVR & PNummer
- 1011946255