· Slagelse Kommune · 1 min read
Plejecenter Q4
“Vi ønsker at kende vores beboere, så vi kan tilrettelægge
vores tilgang til dem, og pleje af dem, ud fra deres individuelle behov og ønsker.”
Boligerne
Boligerne
Q4 har 37 toværelses lejligheder, hvoraf 16 af dem er ægtefælleboliger, hvor du kan bo med din ægtefælle. Når du lejer en bolig på Q4, gælder de samme regler som for en hver anden lejebolig.Der er røgfrit miljø i alle kommunale bygninger, og du må derfor kun ryge i din egen bolig. Der er fællesarealer som dagligstue, gangarealer og alrum på hver etage. Til hver bolig hører der egen postkasse.Du kan som beboer på Plejecenter Q4 også benytte dig af vores store have, der vender direkte ud mod Storebælt.
Værelserne
Din bolig på plejecentret er dit hjem, og du kan indrette og møblere det næsten som du har lyst. Du kan derfor medbringe dine møbler fra din tidligere bolig. Det skaber en høj grad af hjemlig atmosfære og hygge. Du skal for eksempel medbringe egen seng, medmindre du har brug for plejeseng, så sørger vi for denne.Desuden skal du medbringe møbler, lamper, billeder, gardiner osv. Vi anbefaler af sikkerhedsmæssige grunde, at du ikke har faste eller løse tæpper på gulvene, især ikke hvis du er gangbesværet eller bruger rollator eller kørestol.
Omgivelserne
Plejecenter Q4 er smukt beliggende direkte ned til Storebælt. I baghaven er der flere borde- bænkesæt og adgang til en badebro.Vi er beliggende i Korsør i gåafstand til centrum, hvor der blandt andet er en hyggelig gågade og et lille udvalg af specialbutikker og dagligvarebutikker. Desuden ligger vi tæt på Korsør Lystbådehavn, hvor der er liv og aktivitet om sommeren, samt mulighed for restaurationsbesøg.
Andet
Det er Kommunale Ejendomme, der står for administration af boligerne. Du skal selv betale indskud, husleje, varme, vand, el og eventuelle udgifter. Husleje, varme og vand betales via Betalingsservice (PBS).Korsør Forsyning opkræver dit elforbrug i lejligheden. Hvis du har spørgsmål om husleje, varme og vand, kan du kontakte Kommunale Ejendomme.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Q4 har vi et stort netværk af frivillige, der blandt andet afholder "Motion og hygge" om tirsdagen, og bankospil hver fredag formiddag. Vi har desuden et godt team af cykelpiloter, der kører ture med vores borgere i Rickshaw-cykler. En torsdag om måneden afholdes der gudstjeneste i huset, for de borgere der ønsker at deltage i dette, og hver tredje onsdag får vi besøg af "Uglestuen" fra Børnehuset Smørblomsten. Desuden afholde vi diverse relevante højtider med alt lige fra at slå katten af tønden til fastelavn, og kartoffelmader på Valdemarsdag.
Relationer
På Plejecenter Q4 arbejder vi ud fra en individbaseret tilgang. Vi ønsker at kende vores beboere, så vi kan tilrettelægge vores tilgang til dem, og pleje af dem, ud fra deres individuelle behov og ønsker. Vi søger at skabe trygge relationer, både til beboerne og mellem beboerne, og det er vigtigt for os med gensidig tillid og respekt.
Pårørende
Vi ønsker at indbyde til dialog om såvel store som små tanker, der fylder. Vi indkalder rutinemæssigt til årlige statussamtaler, men afholder derudover også møder ved behov. Ca. en gang om måneden udsender vi et månedsbrev på mail, hvor vi deler praktiske oplysninger og informationer. Desuden har vi en Facebook side, hvor vi løbende lægger billeder af dagligdagens aktiviteter ind.
Mad
Plejecenteret får leveret den varme mad fra Madservice Skovvang, der serveres til aften. De øvrige måltider indkøbes der mad til, og tilberedes på selve plejecenteret.Til hverdag er der smørrebrød til frokost, og i weekenderne suppleres der af og til med en lun ret. Fællesskab, samvær og nærvær prioriteres bl.a. ved måltiderne til glæde for de fleste. Det skal være hyggeligt, hjemligt og rart for beboerne på Q4 at spise sammen.På billedet ses kartoffelmadder fra Valdemarsdag.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud
Husleje
Plejehjemsleder
Plejecenterleder Malene Eik Mikkelsen
[email protected]
58573970
Adresse
Quistgaardsvej 4
Korsør
4220
Kommune
Slagelse Kommune
CVR & PNummer
29188505 - 1012117007