· Roskilde Kommune · 1 min read

Plejecenter Sct. Jørgensbjerg

Sct. Jørgensbjerg Plejecenter er et aktivt og hjerteligt hjem, hvor nære relationer og levende musik er en vigtig del af hverdagen.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Boligerne på Plejecenter Sct. Jørgensbjerg er to værelses lejligheder med toilet/bad og køkkenniche. Alle lejligheder har derudover en skøn altan, som er rigtig dejlig at opholde sig på om sommeren.
I 2 plan er der 47 plejeboliger, hvoraf der er 2 ægteparboliger. Fra bolig udgang til fællesgang, hvor små hyggekroge er oprettet. Fra gangareal tilgang til stor spisestue og stor opholdsstue.
 
Hver enkel bolig indrettes efter eget behov og ved egen hjælp.

Værelserne

Der er 47 boliger på Sct. Jørgensbjerg, hvoraf de 2 af boligerne er egnet for ægtepar.Boligerne kan indrettes efter eget ønske med stue og soveværelse.

Omgivelserne

Sct. Jørgensbjerg plejecenter ligger tæt på Roskilde Havn, Boserup skov og gågaden. Vi har et dejlig gadekær og en lille park tilknyttet centeret. Ligeledes har vi to aflukkede sansehaver, som nydes året rundt.

Andet

Boligerne på Sct. Jørgensbjerg plejecenter administreres af boligselskabet UBSBolig, der vil stå for udarbejdelse af lejekontrakt samt opkrævning af indskud og husleje.

Om os

47
Antal boliger
-
Antal beboer
81
Antal medarbejdere
46
Antal fuldtidsansatte
11,9
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Sct. Jørgensbjerg er et hjertelig og musisk hus. Vi har et højt fagligt niveau og er ambitiøse i vores arbejde.Der er ansat sygeplejersker, social og sundhedshjælpere, social og sundheds assistenter, husassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, musik terapeut, aktivitets medarbejdere og frivillige.Vi arbejder rehabiliterende hvor personalet dagligt støtter beboerens psykiske, fysiske og sociale udvikling. Der er dagligt aktiviteter. Disse planlægges af vores aktivitets medarbejdere og synliggøres hver måned i vores hus avis og på plancher i huset. Hver fredag afholdes brunch for beboere, pårørende og personale hvor der synges og spilles musik. Fredag afholdes ligeledes fredags cafe hvor musikere kommer og spiller op til dans. Aktiviteterne tager udgangspunkt i beboernes ønsker.Derudover har vi årstidsbestemte festlige traditioner.

Relationer

Sct. Jørgensbjerg er et hjem. Et hjem hvor de hjemmelige rammer og beboerens individuelle ønsker, vaner, og rutiner er afgørende for hvordan vi tilrettelægger vores pleje og omsorg. Vi har en hverdag som er forudsigelig og hvor vi prioriterer kontinuitet i plejeforløbende højt.Vi har en høj grad af borgerinddragelse i hverdagen. Husets rytme, rammer, måltider og aktiviteter læner sig op ad beboerens ønsker og præferencer.Vores faglige platform  bygger på;• Rehabilitering, med et øgede fokus på mestring af eget liv, livskvalitet og værdighed hos den enkelte beboer. • Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne. Dette gøres for tidligst muligt at sætte målrettede indsatser i gang og dermed forebygge, at beboerens helbredstilstand forværres med risiko for sygdom og tab af funktionsevne.• Martemeo en anerkendende metode hvor vi i samarbejdet med beboeren finder frem til en kommunikationsform, der understøtter dennes iboende ressourcer, så samspillet bliver så positivt og konfliktfrit som muligt.

Pårørende

Vi ønsker at have godt samarbejde med pårørende, fordi de for mange beboere er den vigtigste ressource og støtte.Pårørendes tanker og spørgsmål kan bidrage til, at vi tænker nyt og gør os bedre i vores arbejde med den enkelte beboer.Vores samarbejde er baseret på dialog, hvor alle har en oplevelse af ligeværdighed i forhold til at respektere hinandens situation, forskelligheder og synspunkter.Vi har et ligeledes et velfungerende og aktivt Bruger- og pårørenderåd.

Mad

Madservice i Roskilde kommune:Der er 8 kommunale køkkener på ældreområdet i Roskilde Kommune. Køkkenerne levere mad til plejecenter, seniorhøjskoler og psykiatrien. På Sct. Jørgensbjerg er der eget køkken, hvor maden til beboerne tilberedes. I Madservice har vi et stort fokus på kosten til ældre, det betyder at kosten har et højt indhold af fedt og proteiner. Køkkenerne tilbereder en ernæringsrigtig kost, og vi prøver at tilpasse dagens menu efter brugernes ønsker og behov.Det er vigtigt at borgerne oplever måltidet som et af dagens højdepunkter, vi lægger vægt på at maden er frisklavet, og tilberedt af gode økologiske råvarer, som afspejler årstiderne.Alle køkkener har det økologiske sølvmærke, som betyder at 60 til 90 procent af råvarerne er økologiske. Vi serverer traditionelle danske retter, og har fokus på højtider og andre mærkedage. God hverdagsmad er først og fremmest vellavet fra bunden, den dufter dejligt og den smager skønt. God mad vækker tit også gode minder. På alle plejecentrene i Roskilde Kommune er der nedsat et kostudvalg, for på den måde kan vi gennem en løbende dialog, opnå kendskab til borgernes ønsker og behov.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 17.973,00
Husleje 6.370,00

Plejehjemsleder

Katrine Juul Kofod
[email protected]
46316060

Adresse

Møllehusvej 118
Roskilde
4000

Kommune

Roskilde Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189404 - 1014190968