· Ringkøbing Skjern Kommune · 1 min read

Vorgod Ældrecenter

Vores mål er at skabe et hjem, hvor individet er i centrum med mulighed for at være aktivt deltagende i eget liv. Her er mulighed for liv og udvikling

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Vi råder over 20 plejboliger, 2 aflastningsstuer samt 4 ældreboliger under tag.
Centret er opført i 1967, med om- og tilbygning i 1997.
25 1-rums boliger
1 2- rums bolig
Ældrecentret er omgivet af en dejlig have, som de fleste boliger har kig til.
Bygningen er i 1-plan med mange dejlige kroge, der ligger op til hygge i mindre grupper. 
I den store, lyse dagligstue drikkes eftermiddags- og aftenkaffe, eller på terrassen, hvis vejret tillader det.
I kantinen serveres morgen-, middags- og aftensmaden for de som har lyst til at være en del af spisefællesskabet. 
I forlængelse af kantinen findes vores aktivitetsrum, hvor der hver formiddag er forskellige aktiviteter med husets frivillige. Husets brugerråd står for andre aktiviteter, bl.a. en spille-eftermiddag, hvor en del af byens pensionister kommer og spiller fx bob, kortspil mm med de af husets beboere som har lyst til at deltage.
Ved fødselsdage og lignende er der mulighed for at husets beboere gratis kan låne lokalet. 
Ved større begivenheder/fester køres foldevæggen til side, så kantine og aktivitetsrum bliver et stort lokale med plads til mange. Her fejres højtider, høstfest, fest for frivillige mm.

Værelserne

De enkelte boliger har måske ikke nødvendigvis størrelsen med sig, men det kompenseres der for med de mange muligheder for at finde en hyggekrog i fællesarealerne. 
Vi anbefaler at medbringe få møbler og ejendele, med stor betydning for den enkelte. Særligt for demente er det vigtigt, at der ikke er for mange ting i boligen.
Det er vigtigt at huske på, at det skal være et hjem, på samme tid som det skal være arbejdsplads for personalet.
Hver bolig indeholder køleskab, køkkenskab og garderobeskab. 
På det store badeværelse findes ligeledes et skab til fx undertøj og håndklæder. 
Der kan af og til være behov for at flytte om på møblering eller helt fjerne enkelte møbler, såfremt plejebehovet ændres. Det vil altid ske i samarbejde med beboer og pårørende, så vi sikrer, at de mest betydningsfulde genstande fortsat har en plads i boligen. Her er husets forflytningsvejleder og AMR en vigtig medspiller.

Omgivelserne

Vorgod Ældrecenter er omgivet af en skøn sansehave med flisegange hele vejen rundt om, og med dejlige terrasser, hvor man kan sidde og nyde de smukke blomstrende bede og frugttræer. Kirken, åen, skolen og lægehuset ligger i gåafstand fra ældrecentret.

Andet

Indskud pr. 1. januar 2022: 8470 kr.
Husleje pr. 1. januar 2022:3944 kr./måned for bolig 1-255316 kr./måned for bolig 26
Herudover betales flg. ved siden af:El, vand, varme og antenne. Øvrige oplysninger fås ved henvendelse til Boligadministrationen

Om os

20
Antal boliger
-
Antal beboer
45
Antal medarbejdere
25
Antal fuldtidsansatte
6,9
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

På Vorgod Ældrecenter arbejder vi ud fra den rehabiliterende tilgang – og det er vi faktisk rigtig skrappe til! Med den rette tilgang og støtte formår de fleste beboere at bibeholde/optræne mange af de funktioner, de selv sætter pris på at kunne helt eller delvist, eller sætter mål om.
Hver dag er der forskellige aktiviteter, som understøtter netop dette. En del sker gennem de frivilliges aktiviteter, som fx er gymnastik, erindringsaktiviteter mm.
Hver dag laves der lidt aktivitet i forbindelse med middagsmaden i kantinen. Det kan fx være let stolegymnastik eller blot at synge en sang vi alle kender.
Ved alle måltider vægter vi, at beboerne selv bidrager ved fx at dække bord, sende fade med maden rundt, hjælpe med at samle service sammen og tørre bordene af. 
Skulle nogen have mod på at hjælpe med opvasken eller ligge tøj sammen, er det også en mulighed.
Alle beboere opfordres til at deltage ved måltider og aktiviteter, men det er naturligvis også okay at sige nej tak. Uanset forsøger vi flere gange dagligt at alle får sig bevæget, enten ved at gå til aktivitet eller måltiderne, eller ved at cykle på enten motionscykel eller håndcykel.
Frivillige:
Vi har en god flok frivillige, som kommer og tilbyder sit selskab på en gåtur eller en tur på vores sofacykel med el-motor.Frivillige kører også ture med Vennekredsens bus hver 3. uge hvor vi har bussen. Er der behov for ledsagelse til fx sygehusbesøg har vi også frivillige, som står klar til at tage med de beboere, hvis pårørende ikke har mulighed for at følge med den pågældende dag.
Vennekreds:
Ligeledes har vi en meget aktiv Vennekreds som laver forskellige arrangementer for beboere og pårørende. De inviterer til banko, nytårskoncert, grill-aften mm. Det er gratis for beboerne at deltage, pårørende betaler for kaffen. der arrangeres også ture med bussen. Det kan være løvspringstur, løvfaldstur eller en tur til byen for at se juleudsmykningen op til jul.

Relationer

Gennem dialog og samarbejde skaber vi den gode relation. Vi skal kunne tale sammen om både det lette og det svære. Det gør vi ved at møde beboeren i øjenhøjde og på deres præmisser med respekt, Vi er nysgerrige på hinanden uden at overtræde det enkelte individs selvbestemmelsesret og integritet.
Vi gør en dyd ud af at alle føler sig velkommen, når de træder ind af døren hos os. Det er vigtigt for os, at beboeren fortsat har mulighed for at fastholde venskaber og relationer uden for ældrecentret. Derfor forsøger vi at støtte op ved fx at skabe gode rammer for besøg eller hjælpe med et telefonopkald.

Pårørende

Pårørende tilbydes at deltage i en indflytningssamtale kort tid efter indflytning. Her drøfter vi gensidige forventninger og laver aftaler om hvem der tager sig af hvad. Det kan fx være omkring lægekontakt, post, ideer til brug af klippekort mm, men vigtigst af alt beboerens trivsel. Ved mødet deltager 1 kontaktperson, lederen og evt. husets sygeplejerske.
Vi tilstræber at der efter ca. 3 måneder holdes et opfølgningsmøde med kontaktpersonerne, og derefter 1 gang årligt eller ved behov. 
Pårørende er altid velkommen til at henvende sig med stort eller småt til personalet eller lederen, enten personligt eller pr. telefon/mail.

Mad

På Ældrecentret har vi eget produktionskøkken, dvs. at der hver dag serveres frisklavet mad fra eget køkken med de forskellige årstiders friske råvarer. Af og til kan der også være temaer som fx mad fra Matador, Egnsretter mm.
Ved indflytning taler vi om der er særlige hensyn i forhold til kosten, ligesom der løbende er dialog med beboeren om der er ændringer fx i næringsbehov eller konsistens. 
Småtspisende tilbydes hyppigt små, energitætte måltider efter ønske. Det kan fx være køkkenets hjemmelavede berigede is, fromage eller proteindrik.
Hver dag præsenterer køkkenpersonalet dagens ret, inden maden serveres af måltidsværterne ved de enkelte borde. Måltidsværterne har til opgave at skabe hygge og hjemlig stemning medens de sørger for at alle får den rette kost, og – hvor der er behov for dette – anretter maden og hjælper til spisning.
Søndagsmiddagen serveres gerne med dug og servietter på bordet og det fine service.
Ved højtider og fester pyntes der ligeledes op efter hvilken anledning det er, om det er jul, høstfest eller nytår fx 
Gæster er velkommen til mod betaling at spise med, dette meddeles køkkenet senest dagen forinden. 
Beboere er meget velkommen til at fejre fødselsdage og andre mærkedage her. Det er muligt at bestille fx lagkage mm til kaffen. For nærmere information kontaktes køkkenet.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 8470
Husleje 3944

Plejehjemsleder

Enhedsleder  Winnie Rønnest Falch
[email protected]
99 74 31 70/Mobil: 20 69 71 85

Adresse

Bardevej 5
Videbæk
6920

Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune

CVR & PNummer

29189609 - 1003349586