· Ringkøbing Skjern Kommune · 1 min read
Åstedparken Ældrecenter
Vi vil skabe de bedste omgivelser og muligheder for vores beboere - med det mål for øje, at man kan mest muligt, længst muligt - og at man som beboer får den faglige rehabiliterende støtte, der vurderes nødvendigt hertil. Det er vigtigt for os, at vores beboere bevarer livskvaliteten.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Ældrecenter er bygget i 1883. Det blev oprindeligt grundlagt som fattiggård og er efterfølgende blevet ombygget til alderdomshjem, plejehjem og nu Ældrecenter. Centeret er i nyere tid blevet
renoveret, hvor der bl.a. blev lavet en tilbygning med dejligt ovenlys og store glaspartier.
Åstedparken er i et plan med 18 boliger. Alle boliger har terrassedør og udgang til enten gårdhaven eller egen terrasse.
Værelserne
Åstedparken fremstår som et tidssvarende og funktionelt hjem og arbejdsplads. Der er 18 boliger, 7 et rums boliger samt 11 torums boliger.
1-rums boligerne er indrettet med tekøkken, stue og et stort badeværelse. 2-rums boligerne er indrettet med tekøkken, stue, særskilt soveværelse og et stort badeværelse.
I huset er der en fælles kombineret spise- og udestue. Udestuen er indrettet som en hyggelig/hjemlig tv-stue. På Åstedparken er der gode fælles lokaler, hvor beboerne kan samles til arrangementer og spisning. Desuden har vi et modtager køkken, hvor maden fra Åkanden bliver varmet og anrettet.
I forbindelse med en indflytning taler beboer, pårørende og personale om, hvordan en hensigtsmæssig indretning af boligen kan være. Der skal tages hensyn til beboerens kæreste ejendele, men også at det er en arbejdsplads for personalet, så der skal være plads at bevæge sig på samt plads til relevante hjælpemidler.
Omgivelserne
Åstedparkens Ældrecenter er placeret i den gamle del af Borris by, lige ved siden af kirken.Der er en velholdt have rundt om centeret med en gangsti, der giver mulighed for at komme en tur ud i den friske luft og de dejlige omgivelser. I midten af ældrecentret har vi en gårdhave, hvor vi, når vejret er med os, f.eks. samles til eftermiddagskaffe, gymnastik, eller kan nyde blomster og selvplantede grønsager. Centret er placeret i rolige omgivelser, men med kort afstand ned til byen. Transportmulighederne til Borris er gode, der kører tog og bus til og fra byen
Andet
Indskud og husleje er varierende fra bolig til bolig afhængig af størrelse.
El, vand og varme bliver betalt ved siden af.
Ved tildeling af en bolig vil oplysningerne fremgå på den konkrete bolig.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Vi er meget bevidste om at vi bor i et lille meget velfungerende lokalsamfund, hvor samspillet med det omkring liggende samfund spiller en stor rolle. Vi vægter fællesskaber på tværs af alder og har mange aktiviteter med dagplejen, børnehaven, skolen, kirken, erhvervsskolen mfl.
Der er en meget velfungerende og stærk vennekreds som bakker op om og arrangere mange aktiviteter som f.eks. bankospil, høstfest, juletræsfest, udflugter, Gudstjenester, musikarrangementer m.m. Både arrangementer målrettet beboer og pårørende og arrangementer hvor husets venner og byen er inviteret med. Vennekredsen og frivillige af huset er en meget synlig medspiller i huset og ses dagligt i gang med at vande blomster, skrælle kartofler, gøre rent i haven, plante blomster om, fodre fisk eller andre gøremål.
Det giver liv og glæde for husets beboer at der er mange besøgende i huset.
I løbet af ugen er der faste aktiviteter som gåtur, gymnastik, sang og musik, ”pigeklub”, filmaften m.m.
Derud over er der fokus på den enkelte beboers ressourcer og der er mulighed for at hjælpe med nogen af de daglige gøremål som tidligere har haft betydning feks. at skrælle kartofler, bage, lægge vasketøj sammen eller f.eks. hjælpe til i haven.
Der laves hver måned en aktivitetskalender, der giver beboer, pårørende og byens borgere en oversigt over de ting der foregår på ældrecenteret.
Relationer
Når man flytter ind på Åstedparken er der en forventningsafstemning med beboer og pårørende, hvor bla. livshistorien har en central plads. Derud over giver en daglig nærværende dialog med beboerne indblik i den enkeltes værdier og ønsker, hvilket giver personalet grundlag for at kunne give individuel pleje og omsorg.
Det er meget forskelligt fra beboer til beboer, hvor meget netværk der er. Vi forsøger at inddrage det netværk der i forvejen er, og ellers lever vi højt på frivillige der også kan bidrage til fællesskaber.
Pårørende
Beboerens pårørende ses som en meget vigtig medspiller for at kunne skabe de bedste forhold for den enkelte beboer. Ved forventningssamtalen og løbende aftales det i hvilken grad de pårørende ønsker at være med på banen. De pårørende har altid mulighed for at ringe til stedet, og få et personale medlem i røret. Afhængig af hvilke ting der skal drøftes kan man blive henvist til kontaktpersonen eller leder.
Mad
På Åstedparken er måltiderne vigtige og det fylder meget, hvad der er på menuen. Vi prioriterer fællesskabet omkring måltiderne og især vores formiddagskaffe, som beboer og personale indtager sammen er et vigtigt omdrejningspunkt i huset. Det er også her vi synger fødselsdagssang og ”varmer op” til diverse aktiviteter. Alle der har lyst spiser sammen i spisestuen.
Der er som udgangspunkt faste pladser, så man ved hvor man skal sidde og kan føle en tryghed i det. Der er altid personale tilstede ved fællesmåltiderne.
Der serveres 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen. Ønsker man at spise på stuen bliver maden bragt.
Det er muligt at få hjælp til at indtage maden uanset om man ønsker at spise hos sig selv eller i spisestuen.
Åstedparken er modtage køkken fra Åkanden, hvilket betyder at råvarer og færdigretter som udgangspunkt leveres der fra. Der bliver skrællet og kogt friske kartofler hver dag. Ligesom der dagligt er frisk bagt brød til vores formiddagskaffe og eftermiddagskaffe.
Hvis man har besøg er det muligt at tilkøbe mad.
Ved arrangementer er forplejning inkluderet for beboerne og der er som regel en egen betaling for evt. pårørende.
Der står altid frisk frugt tilgængelig for beboer og personale.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 6762-12745
Husleje 2550-4805
Plejehjemsleder
Enhedsleder Tanja Gejl Hansen
[email protected]
21 78 87 34
Adresse
Kirkevej 14
Skjern
6900
Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189609 - 1003348013