· Randers Kommune · 1 min read
Landsbyen Møllevang
Vi har fokus på hverdagslivet og hjemlige, trygge rammer, som giver mulighed for at deltage og være aktiv.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Landsbyen Møllevang er velegnet til ældre med en demenssygdom.Landsbyen Møllevang består af et centerhus med 47 boliger fordelt på fire boenheder, og hver boenhed har fælles opholdsrum og køkken. I en af boenhederne er der også en aflastningsplads. Derudover er der 30 rækkehuse med et tilhørende fælleshus med køkken/stue. I køkkenerne laver vi mad og spiser sammen, og fællesarealerne skal være så hjemlige som muligt. Derfor fejrer vi f.eks. jul og nytår i fællesrummene i de enkelte køkkener.Alle boliger har adgang til terrasser, og boenhederne har desuden fælles udendørsarealer, hvor vi trækker frisk luft, nyder udsigten til det grønne og drikker kaffe.Landsbyen Møllevang har desuden et trænings- og aktivitetscenter, hvor der er mulighed for at træne og være kreativ samt en café med tilhørende konditori. Derudover er vi ved at etablere en kiosk, musikcafe, tøjbutik samt frisør/barber.
Værelserne
Alle boliger er torumsboliger.Boligerne har en fælles opholdsstue og et fælles køkken.Der er personale ansat til at dække alle døgnets timer.
Omgivelserne
Landsbyen Møllevang er beliggende i den nordlige del af Randers by i et roligt kvarter tæt på naturskønne Nordre Fælled.Landsbyen Møllevang har en stor indrammet have med stier, vandløb, højbed, pavillon samt små sansemiljøer, hvor alle sanser kan stimuleres. Alle beboere har direkte adgang til egen terrasse og den store have fra egen lejlighed. Derudover er der i tilknytning til hver boenhed en stor fælles terrasse. Haven har en størrelse, så man både kan gå sig en kort tur og få frisk luft og en længere tur og få sved på panden. Haven giver også mulighed for, at beboerne kan være aktive i haven med havearbejde.
Andet
Husleje er inkl. a konto forbrug.Bemærk at langt de fleste beboere i plejeboliger er berettiget til boligstøtte.Kommunens Borgerservice kan vejlede dig om, hvordan du søger boligstøtte. Du kan læse mere på www.borger.dkHvis du opfylder betingelserne, kan du søge om lån til indskud.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
I Landsbyen Møllevang har beboerne mulighed for en meningsfuld hverdag. Det betyder, at man kan være med i dagligdagens gøremål både i egen lejlighed og i fællesskabet. Således er man aktiv med alt lige fra at komme i tøjet om morgenen, gøre rent og vælge, hvad der skal spises til aftensmad.Vi gør os umage med at fejre højtider og dermed følge årets og naturens gang.Ud over de faste opgaver, der hører hverdagen til, er der faste ugentlige aktiviteter, man kan deltage i; som f.eks. erindringsdans, sang, banko, wellness, gåture, træning og ture ud af huset. Sang og musik fylder meget i Landsbyen Møllevang.Vi er i gang med at etablere et butiksstrøg med konditori, musikcafé, frisør/barber, kiosk og tøjbutik. Det giver beboerne mulighed for at deltage i endnu flere af hverdagens gøremål i rygge rammer.Der er i Landsbyen Møllevang tilknyttet faste frivillige, som er med til at arrangere fester, hyggelige stunder i boenhederne og i Landsbyen Møllevangs konditori.
Relationer
I Landsbyen Møllevang arbejder vi ud fra hver enkelt beboers ønsker og behov. Vi ønsker at skabe en døgnrytme og dagligdag, der indeholder de elementer, der giver mening og værdi for hver enkelt. Det er vigtigt for os, at alle føler sig medinddraget og hørt.Vi er jævnligt på kurser og uddannelse, så vi er opdateret med den nyeste viden inden for faget.
Pårørende
I Landsbyen Møllevang er relationen til dig som pårørende meget vigtig. Du kender til din kæres livshistorie og har en viden, som kan være vigtig i forhold til den pleje og omsorg, vi yder.Vi indbyder flere gange om året pårørende til at deltage i fester og arrangementer, og det er med til at skabe flere gode oplevelser. Desuden har vi et Frivilligråd, hvor du som pårørende kan deltage.
Mad
Vores beboere i de fire boenheder i centerhuset er på fuld kostpakke. Der er mulighed for at spise sin mad i egen lejlighed eller i fælleskøkkenet med andre beboere. Maden er varieret og fortrinsvis økologisk. Vi gør meget ud at skabe en hyggelig stund omkring alle måltider, ligesom du som beboer er med til at bestemme, hvad du gerne vil have at spise. Beboerne i rækkehusene tilbydes ved indflytning at komme på fuld kostpakke. I fælleshuset mødes beboerne ugentligt til brunch, og der er spontane sociale hyggestunder i fælleshuset eller på terrassen. Flere gange om året er der desuden fællesspisning om aftenen.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 15.900
Husleje 6.414
Plejehjemsleder
Trine Børgesen
[email protected]
89152000
Adresse
Garnisonsvej 6
Randers NØ
8930
Kommune
Randers Kommune
Kommunal
CVR & PNummer
29189668 - 1003357229