· Randers Kommune · 1 min read
Dronningborg
Her er liv, glæde, kvalitet og hjemligt. Et lille plejecenter med plads til dine ønsker for livskvalitet.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Dronningborg Plejecenter er bygget i 1958 og er senere moderniseret. Der er 21 plejeboliger, en aflastningsstue og i direkte tilknytning til Dronningborg Plejecenter er der 18 ældreboliger. Der en fælles spisestue og køkken, fælles aktivitetscenter og træningslokaler.Alle dejlige glasgange, atriumgården og terrasserne nydes også af beboerne fra både plejeboliger og ældreboliger.
Værelserne
Der
er tre typer af boliger på Dronningborg Plejecenter. Alle boliger
har to værelser og indeholder en dejlig lys
opholdsstue, et køkken, et soveværelse og et badeværelse med
bruser. Der er adgang til have.Som beboer har du også adgang til et fællesrum, der er indrettet som kombineret spise- og opholdsrum.Der er et fælles vaskeri, hvor
personalet vasker beboernes tøj.
Omgivelserne
Dronningborg Plejecenter ligger i et mindre boligområde tæt på Randers centrum. Det er omgivet af grønne arealer med gangstier tilpasset ganghjælpemidler. Boligerne ligger i ét plan og har direkte forbindelse til en hyggelig atriumgård eller dejlige terrasser. Dronningborg Plejecenter ligger tæt på indkøb, kirke og centerlægens praksis.
Andet
Husleje er inkl. a konto forbrug.Bemærk at langt de fleste beboere i plejeboliger er berettiget til boligstøtte.Kommunens Borgerservice kan vejlede dig om, hvordan du søger boligstøtte. Du kan læse mere på www.borger.dk.Hvis du opfylder betingelserne, kan du søge om lån til indskud.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Dronningborg Plejecenter er der mulighed for aktiviteter både i og udenfor huset. Der er mulighed for daglige træning og hyggelige stunder i løbet af ugen. Eksempelvis er der ugentligt besøg af hundevenner, mødregrupper med spædbørn, en ungdomsskole som står for mødet mellem generationer, spil, sang og foredrag. Der er fredagscafe, hvor vi mødes til spisning og hygge med borgere fra lokalområdet. Vi holder flere fester med musik og dans. I sommerhalvåret er der rig mulighed for ture ud af huset. Vi tager på sejltur på Randers Fjord, til Markedsdag, til byen, på Håndværksmuseet og meget mere. Det er tilrettelagt, så kørestol og handicap ikke er nogen hindring for deltagelse.
Relationer
Vores udgangspunkt er høj faglighed og at drage omsorg for dig i hverdagen. Vi lytter til dine behov i ønsket om at vi i fællesskab kan skabe en godt liv for dig på Dronningborg Plejecenter.
Pårørende
På Dronningborg plejecenter gør vi meget ud af relationen til dig som pårørende. Vi indbyder dig til at deltage i de store årlige aktiviteter som juleaften, nytårsaften, julefrokoster, påskefrokoster, forårsfest, markedsdag, Sankt Hans fest, høstfest såvel som de mindre daglige aktiviteter som ture ud af huset, måltider, hygge i atriumgården osv. Det er vigtigt for os, at du som pårørende fortsat er en del af din kæres hverdag, og at vi kan skabe rammerne for gode oplevelser mellem jer.
Mad
På Dronningborg plejecenter er der mulighed for at spise
alle måltider i den fælles spisestue eller i din egen private lejlighed.
Vi sørger for at servere varieret, smagfuld og sund
kost. Desuden tager vi også individuelle hensyn til dig, hvis du har særlige behov og ønsker.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 13.500
Husleje 6.537
Plejehjemsleder
Jannie Juul
[email protected]
89158980
Adresse
Egholmsvej 4
Randers NØ
8930
Kommune
Randers Kommune
Randers Kommune
CVR & PNummer
29189668 - 1013632355