· Odense Kommune · 1 min read
Plejehjemmet Sukkerkogeriet
På Plejehjemmet Sukkerkogeriet ønsker vi at give borgerne en god hverdag samt en høj livskvalitet.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
På Plejehjemmet Sukkerkogeriet er der i alt 36 boliger, der varierer fra 67-84 kvm.
Værelserne
Der er 36 lejligheder fordelt på 4 etager med elevator i mellem. Alle lejlighederne er to-rums og har stue, soveværelse og badeværelse. På hver etage er der fælles køkken/spisestue, tv-stue og depotrum med vaskemaskine og tørretumbler. Desuden er der en altan eller terrasse i forbindelse med tv-stuen. Med kun ni beboere på hver etage udgør etagerne mindre leve-bomiljøer, som så vidt muligt fungerer som en familie. Det betyder, at du er velkommen til at deltage i den daglige husholdning, f.eks. ved madlavning borddækning, oprydning. osv.
Omgivelserne
Plejehjemmet Sukkerkogeriet ligger centralt i Odense nær centrum med bybusser tæt ved plejehjemmet. Desuden er der gode indkøbsmuligheder inden for 500 meter, og der er gode parkeringsmuligheder ved plejehjemmet.
Andet
Bemærk, at der i enkelte tilfælde kan forekomme egenbetaling. Læs mere om dette under afsnittet 'Om ydelser med egenbetaling'.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Du kan deltage i en række aktiviteter på Sukkerkogeriet. F.eks. kan du være med til stolegymnastik, kortspil, banko, fællessang eller ture ud af huset. Derudover kan du også benytte dig af både frisør og fodterapeut, som kommer i huset. Den lokale præst kommer en gang om måneden og afholder gudstjeneste på plejecentret.
Relationer
For at opfylde vores overordnede vision arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, som er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem os og beboeren samt evt. dennes pårørende. I samarbejdsprocessen benytter vi os af en række faglige tilgange som f.eks. en dialogisk tilgang. Her finder vi frem til borgerens mål og delmål samt de konkrete indsatser, der skal til for, at beboeren når sit mål. Det kan f.eks. være, at beboeren ønsker at komme til at gå igen, at forbedre sine madkundskaber eller noget helt tredje. Dette skrives ind i beboerens plan, og herefter sættes planen i værk og koordineres med beboeren samt evt. vores kolleger i et tværfaglige samarbejde. Undervejs evalueres og justeres planen i overensstemmelse med beboerens ønsker, vurderinger og situation.
Plejehjemmenes medarbejdere skal altid spørge beboeren og sig selv, om den aktuelle indsats og måden, den tilrettelægges på, medvirker til plejehjemmenes overordnede vision.
Pårørende
Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, når det handler om borgernes rehabiliteringsforløb.
Pårørendesamarbejdet er i det hele taget i fokus i Odense Kommune, og netop derfor blev der indført en pårørendepolitik i foråret 2019. Pårørendepolitikken er udarbejdet i samarbejde med de pårørende selv. Læs mere om Odense Kommunes pårørendepolitik her.
Mad
På Plejehjemmet Sukkerkogeriet understøtter personalet den enkelte beboers behov for mad og ernæring. Personalet samarbejder med den tilknyttede kliniske diætist omkring individuelle behov.
Morgenmad og frokost tilberedes af personalet på plejehjemmet og kan spises både i egen lejlighed eller i fællesrummet med andre beboere og personale.
Det varme aftensmåltid leveres fra Byens Køkken og færdigtilberedes og anrettes på plejehjemmet. Her bliver der også taget hensyn til den enkelte beboers behov. Dagens måltider og de gode rammer herom understøttes af personalet i samarbejde med en Mad og Måltidsmentor.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 18.180-23.850
Husleje 6.501,57-8.464,10
Plejehjemsleder
Pia Tofte Madsen
[email protected]
65513203
Adresse
Roersvej 25
Odense C
5000
Kommune
Odense Kommune
Odense Kommune
CVR & PNummer
35209115 - 1011255465