· Odense Kommune · 1 min read
Bofællesskabet Næsbyhus
Vi møder alle med ligeværdighed og respekt, og vi mener, at det er vigtigt at holde fast i selv de mindste ting, der har betydning for den enkeltes hverdag.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
På NæsbyHus er der i alt 40 boliger, der varierer fra 74-94 kvm.
Værelserne
NæsbyHus består af 40 separate lejligheder liggende ud til en svalegang, fordelt på to etager med elevator. Bygningerne er omkranset af en dejlig have. Lejlighederne er lyse og rummeligt to-rumsboliger, som der hører et lille opbevaringsrum til. Der er et fællesområde, som indeholder café, træningsrum, køkken, personalerum og ledelsens kontorer.
Omgivelserne
NæsbyHus ligger ned til havnen, hvor der er udsigt til sejlende skibe. NæsbyHus er beliggende tæt på Odense Centrum. Via bus kan man nå Odense Banegård og centrum på ca. 15 minutter.
Andet
Bemærk, at der i enkelte tilfælde kan forekomme egenbetaling. Læs mere om dette under afsnittet 'Om ydelser med egenbetaling'.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På NæsbyHus arrangeres forskellige aktiviteter efter beboernes ønsker og behov, fx bordtennis, petanque, bobspil, forskellige brætspil, madhold og små kreative aktiviteter. Vi har fast fredagscafé. Vi holder af traditioner og arrangerer spisninger ved diverse højtider.
Relationer
For at opfylde vores overordnede vision arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, som er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem os og beboeren samt evt. dennes pårørende. I samarbejdsprocessen benytter vi os af en række faglige tilgange som f.eks. en dialogisk tilgang. Her finder vi frem til borgerens mål og delmål samt de konkrete indsatser, der skal til for, at beboeren når sit mål. Det kan f.eks. være, at beboeren ønsker at komme til at gå igen, at forbedre sine madkundskaber eller noget helt tredje. Dette skrives ind i beboerens plan, og herefter sættes planen i værk og koordineres med beboeren samt evt. vores kolleger i et tværfaglige samarbejde. Undervejs evalueres og justeres planen i overensstemmelse med beboerens ønsker, vurderinger og situation.
Plejehjemmenes medarbejdere skal altid spørge beboeren og sig selv, om den aktuelle indsats og måden, den tilrettelægges på, medvirker til plejehjemmenes overordnede vision.
Pårørende
Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, når det handler om borgernes rehabiliteringsforløb.
Pårørendesamarbejdet er i det hele taget i fokus i Odense Kommune, og netop derfor blev der indført en pårørendepolitik i foråret 2019. Pårørendepolitikken er udarbejdet i samarbejde med de pårørende selv. Læs mere om Odense Kommunes pårørendepolitik her.
Mad
Som beboer er der mulighed for at købe og få leveret ernæringsrigtige måltider fra Byens Køkken og/eller indkøbe varer ved den lokale købmand.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 10.979--13.639
Husleje 4.200-5.525
Plejehjemsleder
Merete Bang Reib
[email protected]
65513822
Adresse
Lumbyvej 52
Odense C
5000
Kommune
Odense Kommune
Odense Kommune
CVR & PNummer
35209115 - 1011187532