· Nyborg Kommune · 1 min read

Plejehjem Svanedammen

Et hjem med hjerterum og stjernestunder

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Svanedammen blev indviet i 1964 og tilbygning blev indviet i 2002. 
Plejehjemmet er renoveret i 2017-2018, hvor der er lagt stor vægt på indretningen, hvor EDEN-tænkningen er gennemgående. Der er lagt vægt på, at børn, dyr og natur er en rød tråd.
Boligerne er fordelt på 3 etager med 16 boliger på hver etage. På hver etage er der stort fællesrum med køkken. I forbindelse med fællesrummene er der på hver etage en altan med kig til Nyborg Vold. Altanen er delvist overdækket, og danner rammen for frisk luft og samvær fra tidlig forår til sen efterår. På hver etage er der også en fællesstue til hygge og samvær.
Vi lægger stor vægt på, at fællesområderne er hjemlige og imødekommende. Fx er der små, hyggelig nicher, hvor man kan hvile sig eller få en snak med familie, andre beboere eller medarbejdere.

Værelserne

Svanedammen indeholder moderne 2-rumslejligheder med stue og te-køkken, soveværelse samt stort badeværelse. Der er indbyggede skabe i såvel stue som soveværelse.

Omgivelserne

Svanedammen ligger midt i Nyborg By i det hyggelige Svanedamskvarter. Plejehjemmet ligger tæt på Nyborg Slot og voldanlægget, stranden og havnen samt banegården. Man er altid tæt på gode og alsidige oplevelser. På plejehjemmet er der en dejlig og afvekslende fælleshave med en stor terrasse og orangeri.
I haven er der alt fra smukke og duftende roser, krydderurter og jordbær til åkander i vores lille basin. Der er også flere små terrasser, hvor du kan nyde årstidens vejr, drikke en kop kaffe eller spise sammen med din familie eller andre beboere.

Andet

Der kan være forskel på husleje og indskud for boligerne på Svanedammen, da boligerne har forskellige størrelser. Udover husleje vil der være udgifter til a'conto el og varme.

Om os

48
Antal boliger
-
Antal beboer
56
Antal medarbejdere
44
Antal fuldtidsansatte
11
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Svanedammen har sit eget aktivcenter for beboere på stedet. Her laves et nyt program hver måned, som indeholder en bred vifte af aktiviteter og tilbud til beboere og pårørende. Aktiviteterne afspejler beboernes ønsker og hobbies. Eksempler på aktiviteter er gudstjeneste, banko, strikkeklub, kortspil, åbent værksted, ture ud af huset, besøg af mødregrupper/dagpleje/skoler/børnehaver. På Svanedammen har vi desuden mange faste traditioner, som vi holder i hævd, bl.a. fastelavn, påskefrokost, forårsudflugt med spisning, Sankt Hansfest, besøg af Lauses Grill, høstfest, ålegilde, luciaoptog med børnehavebørn og andre julearrangementer.

Relationer

Relationen til beboerne og deres familier bygger på respekt og tager udgangspunkt i beboernes opfattelse af, hvad et sundt, aktivt og værdigt liv er. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for, at beboerne kan leve det liv, beboer ønsker. Vi understøtter beboerne i at tage ansvar for eget liv og motiverer til at træffe sunde, aktive og værdige valg.
I mødet med beboerne, dens familie og pårørende samt samarbejdspartnere lægger vi vægt på fire værdier:
– Vi drager omsorg
– Vi er troværdige
– Vi viser respekt
– Vi har høj kvalitet i alt

Pårørende

Vi ser pårørende som betydningsfulde medspillere. Siden 2017 har vi haft et Familie- og medarbejderråd med pårørende, medarbejdere, formanden for venneforeningen og plejehjemslederen. Rådet mødes 5 gange årligt, og drøfter hverdagslivet på plejehjemmet. Rådet skal sikre en tæt dialog og samarbejde mellem medarbejdere og pårørende, men også  give pårørende medindflydelse på hverdagen for deres kære.

Mad

Maden på Svanedammen fremstilles i Madhuset. Medarbejderne tilbereder derefter maden i fælleskøkkenerne i de enkelte afdelinger, så duften af mad er der, hvor beboerne opholder sig.
Der serveres morgenmad efter beboernes behov og ønsker. Frokosten tilberedes til den enkelte afdelings fælleskøkken og kan bestå af små lune retter med rugbrød mv. Til aftensmad serveres den varme mad, som altid indeholder to retter.
Desuden er der mulighed for mellemmåltider flere gange dagligt.
Vi lægger stor vægt på, at beboerne bliver inddraget i gøremålene omkring maden lige fra borddækning, serveringen og valg af retter. Vi lægger vægt på, at måltiden er en hyggestund, hvor der er tid til nærvær.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 15.502
Husleje 5.167

Plejehjemsleder

Annette Fabricius Gûnther Pedersen
[email protected]
63337000

Adresse

Wørishøffersgade 25
Nyborg
5800

Kommune

Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

CVR & PNummer

29189722 - 1003314051