· Nyborg Kommune · 1 min read
Plejehjem Egevang
Hold altid hjertet åben for drømme
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Egevang er bygget i ét plan og består af tre mindre leve-bo miljøer, hvor der fra lejlighederne er direkte adgang til fælleskøkken og opholdsstue. Uden for hver afdeling er der en terrasse, som enten er overdækket eller har en markise, så der er mulighed for skygge på de solrige dage. Fællesområdet er indrettet, så det fremstår hjemligt og indbyder til samvær og godt naboskab.
På Egevang findes en stor havestue med glasparti og udgang til et stisystem, som mange af byens borgere benytter. Havestuen er også samlingspunkt, når beboere fra hele Egevang mødes til hyggestunder.
Værelserne
Lejlighederne er lyse og venlige og indrettet med små the-køkkener, stue og soveværelse og stort badeværelse. I nogle af lejlighederne er stue og soveværelse slået sammen.Fra lejlighederne er der direkte adgang til enten fælleshave eller grønt område.
Omgivelserne
Plejehjemmet Egevang er placeret centralt i Ullerslev med Ullerslevcentret som nabo. I Ullerslevcenteret er der bl.a. lægehus og indkøbsmuligheder og fuld af liv i dagtimerne. Selvom Egevang ligger midt i byen, grænser plejecentret op til et dejligt skovområde med mulighed for gåture og frisk luft.
Egevang har to skønne haver. Der er både en sansehave og en hortensiahave. I haverne er der voiler med fugle og bassin med guldfisk og rislende vand samt små gangbroer. Der er desuden en pavillon og udendørsmusikinstrumenter, petanque-bane og masser af hyggelige kroge, hvor der altid er muligt at finde læ og måske et solstrejf. I haverne er der fra det tidlige forår til det sene efterår mange forskellige blomster og planter fra det tidlige forår til det sene efterår, som kan stimulere sanserne. Der er altid noget at røre ved, dufte til, smage på og se på.
Haverne indbyder til gåture, hvile i den friske luft og samvær med familie, pårørende og andre beboere.
Andet
Der kan være forskel på husleje og indskud for boligerne på Egevangen, da boligerne har forskellige størrelser. Udover husleje vil der være udgifter til a'conto el og varme.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Egevang har vi stort fokus på aktiviteternes betydning for det enkelte menneske, for fællesskabet og for et godt naboskab. Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i beboernes livshistorier, erfaringer og værdier. Vi vægter det hjemlige miljø og dyrker naboskabet som en naturlig del af hverdagen. Vi støtter derfor beboerne i at skabe og bevare gode relationer, da vi tror på, at det er væsentlig del af et meningsfuldt liv. Beboerne deltager i madlavningen både hvad når menuen skal besluttes, der skal foretages småindkøb, laves mad og dækkes bord osv.
På Egevang er der ikke så mange skemalagte aktiviteter, da vi altid tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og overskud fra dag til dag. Om det så er en tur til Kerteminde for at få en is, en tur ud i det blå eller med til købmanden for at handle ind til middagen.
Vi har masser af faste traditioner fx høstfest, julefrokost og årlig tyroleraften. Desuden afholdes musikarrangementer med harmonikamusik. Som beboer på Egevang er der desuden træningsmuligheder, som deles med pensionister fra Ullerslev og omegn.
Relationer
Relationen til beboeren og deres familie bygger på respekt og tager udgangspunkt i beboerens opfattelse af, hvad et sundt, aktivt og værdigt liv er. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for, at beboeren kan leve det liv, beboeren ønsker. Vi understøtter beboerne i at tage ansvar for eget liv og motiverer til at træffe sunde, aktive og værdige valg.
I mødet med beboerens, deres familie og pårørende samt samarbejdspartnere lægger vi vægt på fire værdier:
– Vi drager omsorg
– Vi er troværdige
– Vi viser respekt
– Vi har høj kvalitet i alt
Pårørende
Vi ser pårørende som betydningsfulde medspillere. I samarbejdet med beboerens familie og pårørende er vi troværdige og viser respekt.Dette kommer til udtryk ved, at vi er ærlige og ligeværdige i vores kommunikation med borgeren og dennes familie og pårørende. Vi lægger vægt at være tilgængelige og åbne for dialog med borgere og pårørende.
Mad
På Egevang tilberedes maden i de tre leve-bo miljø, lige der hvor beboerne befinder sig. Det giver mulighed for at være helt tæt på madlavningen og muligheden for at lade sanserne fyldes med duften af frisklavet mad. Det giver appetit på livet. Som i mange andre danske hjem, står huset undulater i køkkenet og bidrager med fuglefløjt, hvilket tilfører et ekstra krydderi til maden.
Beboerne bestemmer selv retterne både morgen, frokost og aften samt spisetidspunkterne.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 19.630
Husleje 4.586
Plejehjemsleder
Annette Fabricius Pedersen
[email protected]
63337300
Adresse
Egevangsvej 1A
Ullerslev
5540
Kommune
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune
CVR & PNummer
29189722 - 1003319806