· Norddjurs Kommune · 1 min read
Plejecenter Fuglsanggården
Fuglsanggården er et sted i bevægelse.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Fuglsanggården er et lyst og venligt plejecenter i ét plan med 38 2-rumsboliger og to 1-rumsboliger, der alle har udgang til egen terrasse og fællesarealer. Alle boliger kan indrettes efter eget ønske og behov, og der er plads til, at man både kan dyrke fælles-skabet sammen med de andre beboere og samtidig have sine egne sysler og interesser.
Uden for lejlighederne ligger fællesarealerne. Der er fælles køkken, hvor beboerne kan være med til at lave mad, og et stort fællesrum med spisestue og plads til en masse hverdagssysler. Derudover er der en dagligstue og et bryggers. Plejecenteret har et selskabslokale, der kan lånes, hvis beboeren f.eks. får mange spisende gæster.
Værelserne
Lejlighederne er lyse og venlige med badeværelse, soveværelse samt opholds- og spisestue med tekøkken. Fra stuen er der et stort vinduesparti med glasdør ud til lejlighedens private terrasse. Der er fjernsyns- og telefonstik i lejligheden, og til alle lejligheder er der tilknyttet et lille depotrum.
Omgivelserne
I naturskønne omgivelser i udkanten af Grenaa by ligger Plejecenter Fuglsanggården tæt på skoven og med kort afstand til stranden og en skovsø. Der er gode indkøbsmuligheder tæt på plejecenteret, og bybusser, regionalbusser og telebus holder lige uden for døren.
Fra lejlighederne og fælleslokalerne er der udsigt til grønne områder med blomster, græsplæne, buske og træer. Plejecenteret har både sansehave, drivhus og en køkkenhave, som beboerne meget gerne må være med til at sætte deres præg på.
Andet
A conto varme 575 kr. A conto vand 325 kr. El afregnes efter forbrug
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Fuglsanggården er vi over 60 medarbejdere, der alle brænder for at gøre hverdagen så rar og overskuelig for vores beboere som muligt. Medarbejderne bakkes op af et netværk af frivillige, som skaber liv og står bag mange aktiviteter både på og uden for centeret året rundt. De frivillige overtage aldrig de ansattes opgaver men hjælper og supplerer i dagligdagen. Banko, sang , musik og erindringsdans er blot nogle af de faste aktiviteter, vi har på Fuglsanggården. Derudover holder vi også større arrangementer og festligheder. Vi tager ofte på udflugter ud af huset i vores egen bus. Beboerne har også mulighed for at deltage i de daglige aktiviteter som f.eks. borddækning og madlavning. Fuglsanggården har sit eget blad, der hedder Fuglsang-posten, som udkommer én gang om måneden. I bladet kan man blandt andet orientere sig om, hvad der foregår på stedet. Det meste af bladet er lavet af de frivillige.
Relationer
Vi sætter en ære i at skabe en tryg ramme for alle beboere, men samtidig også integrere nye og spændende idéer i plejecenterets dagligdag. Vores grundholdning er, at alt kan lade sig gøre - og vi tager udgangspunkt i beboerens behov, uanset om det handler om privatliv, nabofælles-skab eller hverdagens gøremål som personlig pleje, madlavning, tøjvask eller rengøring. Vi opmuntrer til, at beboerne bruger deres ressourcer bedst muligt og deltager i det omfang, de kan.
En del af plejecenteret er demenscenter med 20 boliger bestående af 5 aflastnings/akutpladser, 5 pladser for mennesker med udadreagerende adfærd i forbindelse med deres demenssygdom, samt 10 pladser til mennesker med svær demens og BPSD-symptomer. Medarbejderne på demenscenteret har specialviden inden for relations-arbejde og håndtering af konflikter og udfordrende adfærd. Alle arbejder ud fra en værdibaseret tilgang til hverdagens udfordringer, hvor der altid kan findes en fornuftig og konstruktiv løsning.
Pårørende
På Fuglsanggården er døren altid åben for familie og venner til vores beboere, så kontakten til omverdenen bevares og alle, der har sin gang i huset, føler et fælles-skab med det lokale samfund. Pårørende er repræsenteret i plejecenterets beboer- og pårørenderåd, hvor dagligdagen i huset sættes på dags-ordenen.
Mad
De fælles måltider er populære, og beboerne er med til at bestemme, hvad menuen skal stå på. Fuglsanggården har sit eget køkken og café. Vi følger årstiden, når vi vælger råvarer - jordbær og tomater når solen skinner og de mere grove grøntsager og dansk kål, når efteråret og vinteren er over os. Omkring højtiderne følger vi mad-traditionerne, så der serveres and til jul og lam til påske.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 22.000
Husleje 6.103
Plejehjemsleder
Susan Bach (konstitueret)
[email protected]
8959 1070
Adresse
Trekanten 1
Grenaa
8500
Kommune
Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune
CVR & PNummer
29189986 - 1003353624