· Morsø Kommune · 1 min read
Fjordglimt Plejecenter
Vi tager hensyn til, at ethvert menneske er unikt og har værdi i sig selv.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Der er 30 boliger på enten 65 m2 eller 83 m2. Otte boliger er beregnet til ægtepar. Boligerne er beliggende omkring en fælles centerbygning, som bruges til aktiviteter og personalefaciliteter.
Det er Andelsboligforeningen, som ejer boligerne. De udlejes på lige vilkår med andre lejeboliger.
Værelserne
Hver bolig har egen indgang, lille gang med indbyggede skabe, køkken med kogeplader, ovn og køleskab, badeværelse, soveværelse(r) med indbyggede skabe, stue og en lille terrasse eller altan.
I hver lejlighed er der monteret liftskinner i sovesektionen, så der kan opsættes lift med motor efter behov.
Lejlighedernes indretning kan ses på plantegningen. Her er det lejligheden på 65 m2 som er vist.
Omgivelserne
Fjordglimt er smukt beliggende, centralt i Nykøbing, og ned til Klosterfjorden, omgivet af grønne arealer. Plejecentret ligger tæt på indkøbsmuligheder og gågade, restauranter og andre kulturelle tilbud i byen.
Andet
Indskud er mellem 11.500 kr. - 14.000 kr. alt efter boligstørrelse.
Husleje er mellem 4.782 kr. - 5.900,11 kr. alt efter boligstørrelse.
Boligerne udlejes på lige vilkår med andre lejeboliger og der betales indskud, husleje, el, varme og vand samt antennebidrag. Der kan søges om boligstøtte efter de gældende regler.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
For at gøre livet som plejehjemsbeboer så attraktivt som muligt har Morsø Kommune flere tiltag, som plejehjemsbeboerne kan benytte sig af.
Fjordglimt Plejecenters aktiviteter
Centerbygningen på Fjordglimt Plejecenter er et hjemligt og hyggeligt sted, som danner rammen for aktiviteter og mulighed for samvær med andre beboere. Det vægtes højt, at alle har mulighed for at bidrage med det de selv kan - hjælp til selvhjælp.
Aktiviteterne i centerbygningen kan være fælleskaffe, maddage, bagning, gymnastik, sang, grillarrangementer, udflugter, påskefrokost, julefrokost, juleaften og nytårsaften.
Alle arrangementer og aktiviteter kalendersættes hver måned.
Relationer
Fjordglimt Plejecenter er et godt sted at bo med kvalitet og indhold i hverdagen, tilpasset den enkelte. Et sted hvor der er mulighed for at få en værdig afslutning med respekt for den enkeltes ønsker. Fjordglimt Plejecenter er et sted, hvor der er et godt samarbejde med pårørende, frivillige og brugere af huset. Et sted der er rart at komme, og hvor man sammen kan bidrage til fællesskabet.
Der tages udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, da vores ønske er at inddrage beboerne mest muligt i dagligdagens gøremål. Beboerne har en høj grad af selvbestemmelse og medbestemmelse. Vi har som mål, at alle i videst muligt omfang får mulighed for at leve, som man gjorde det hjemme, inden man flyttede ind på Fjordglimt.
Hele døgnet yder vi en professionel pleje og omsorg for vores beboere. Vi tager hensyn til, at ethvert menneske er unikt og har en værdi i sig selv - dog altid som en del af en social sammenhæng og med krav på respekt for egne grundlæggende værdier.
Pårørende
Fjordglimt Plejecenter vægter samarbejdet med pårørende meget højt, som har en stor betydning i hverdagen og i forbindelse med diverse arrangementer og aktiviteter. Det skal som udgangspunkt altid være den enkelte beboer, der selv afgør, hvem der skal inddrages og hvor meget.
Fjordglimt Plejecenters personale kan bedst tilgodese beboernes behov med pårørendes medvirken, da det er pårørende, der kender beboeren bedst.
Inden eller umiddelbart efter indflytning tilbydes en samtale på Fjordglimt med en kontaktperson og centersygeplejersken, hvor pårørende eller andre nærtstående til beboeren er velkomne til at deltage.
Der lægges op til et tæt samarbejde og en åben dialog med pårørende vedrørende forhold og praktiske tiltag omkring den enkelte beboer.
Mad
Hvis man ikke selv ønsker at lave mad, er der mulighed for at købe og spise middagsmad på hverdage i centret på Fjordglimt Plejecenter, hvor de der ønsker det, spiser sammen.. Maden bliver leveret af Centralkøkkenet Skovparken.
Maden kan også leveres hjem til plejeboligerne.
Der er fællesspisning hver måned, hvor beboernes er med til at vælge menuen.
Fjordglimt Plejecenter lægger vægt på gode og sunde råvarer, som tilberedes efter de bedste opskrifter.
Måltiderne skal være velsmagende og ernæringsrigtige.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 14.950
Husleje 4.926
Plejehjemsleder
Anni Bak
[email protected]
99706465
Adresse
Jernbanevej 9
Nykøbing Mors
7900
Kommune
Morsø Kommune
Morsø Kommune
CVR & PNummer
41333014 - 1009177570