· Morsø Kommune · 1 min read

Ansgarshjemmet

Beboernes værdighed, selvbestemmelse og livskvalitet er i højsædet.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Ansgarshjemmet ligger i Øster Jølby på Mors og har 24 plejeboliger.
Boligerne er opført i 1986 og placeret ved centerbygningen, der omtales som fælleshuset.
Boligerne på Ansgarshjemmet kan visiteres til både ægtepar og enlige.

Værelserne

Hver bolig er på 60 m2 og består af køkken, stue, soveværelse, badeværelse og entre.
Ansgarshjemmet har over de sidste år renoveret boligerne. Boligerne har åben forbindelse mellem stue og køkken, nye fliser og sanitet på badeværelse samt skydelåger på skabe i soveværelset. Der er gardiner i boligen samt loftbelysning i gang, badeværelse og køkken.
Hver bolig har udgang til egen terrasse og en lille have.
Til hver plejebolig er der et mindre skur, hvor f.eks. fryser, havemøbler og blomsterkrukker kan opbevares.
Lejlighedernes indretning kan ses på plantegningen.

Omgivelserne

Ansgarshjemmet er omgivet af større, grønne arealer, der delvist er forbundet med stier belagt med fliser.
I haven er der højbede, frugttræer, sansehave og drivhus,  hvor der er bord og stole.
Ved fælleshuset er der to gårdhaver med blomster, risle-sten, langborde, parasoller og grill.

Andet

Boligerne udlejes på lige vilkår med andre lejeboliger og der betales indskud, husleje, el, varme og vand samt internet- og TV-bidrag. Der kan søges om boligstøtte efter de gældende regler.
Huslejen er inklusiv:
A conto varme: 1.025 kr. pr. måned
Internetbidrag: 139 kr. pr. måned
Altibox TV pakke: 218 kr. pr. måned
A conto telefon 100 kr. pr. måned (telefoni kan fravælges)

Om os

24
Antal boliger
-
Antal beboer
31
Antal medarbejdere
23
Antal fuldtidsansatte
35,7
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

For at gøre livet som plejehjemsbeboer så attraktivt som muligt har Morsø Kommune flere tiltag, som plejehjemsbeboerne kan benytte sig af.
Ansgarshjemmets aktiviteter
Beboerne kan deltage i de mange forskellige aktivitetstilbud og tiltag i fælleshuset. Beboerne opfordres til at spise middag på hverdage, sammen med øvrige beboere i fælleshusets spisestue, hvis de har lyst.
Fælleshuset har åbent hverdage kl. 8.00 - 16.00, hvor der er mulighed for hygge og socialt samvær, en kop kaffe, en snak over håndarbejde og lignende.

Der er en bred vifte af planlagte aktiviteter hver uge, f.eks. motion på stol, fællessang, film og TV, underholdning, foredrag, håndarbejde, gudstjeneste en gang i måneden, kortspil, puslespil, bibliotek og wellness-rum, som også bruges af husets frisør og fodplejer m.v.
Nærområdet bruges til at komme ud og få frisk luft og mærke årstidens skiften, dufte og farver.
Ansgarshjemmet har to cykler med hjælpemotor, som flittigt bruges.
Der arrangeres fester, ture og udflugter for beboerne. Derudover afholdes der fødselsdag en gang om måneden, hvor alle beboere inviteres til nybagte boller, lagkage, varm chokolade og kaffe med sang og hygge.
Ansgarshjemmet fejrer årstidsrelevante dage og højtider, hvor beboerne inddrages i planlægningen. Det kan f.eks. være sangvalg og sanghæfter, servietter, dekorationer og blomster samt borddækning, bagning og underholdning.
Ansgarshjemmet har tilknyttet en besøgshund via Trygfonden, og det er ekstra populært, når der også er hvalpe på besøg.
Der er ca. 20 frivillige tilknyttet Ansgarshjemmet, som kommer til aktiviteter og arrangementer - nogle kommer hver uge, andre måske kvartalsvis.
Der er en bred opbakning omkring Ansgarshjemmet lokalt, og mange ældre fra området kommer og deltager i de forskellige aktiviteter.
Alle arrangementer og aktiviteter annonceres i Ansgarshjemmets husavis.

Relationer

Ansgarshjemmet tilbyder et dialogmøde hjemme hos den kommende beboer, efter at tilbuddet om plejebolig er accepteret - gerne sammen med pårørende. Efter beboeren er flyttet i plejebolig, afholdes der en indflytningssamtale, hvor beboerens ønsker og behov drøftes. Formålet er at videreføre den kendte hverdag og livsrytme i de nye omgivelser, så beboeren oplever tryghed, omsorg, ligeværdighed, tillid og humor i sin hverdag. Der laves aftaler om individuelle ønsker og behov den enkelte beboer har.
Værdighedssamtaler og samtaler, hvor forventningerne og tiltag drøftes med den enkelte beboer, er vigtige elementer. Pårørende er meget velkomne til at deltage i samtalerne, hvis beboeren ønsker det.
Ansgarshjemmet lægger stor vægt på, at beboeren medinddrages og tager aktiv del i hverdagens opgaver og beslutninger i samarbejde med personalet, ud fra de ressourcer og behov den enkelte beboer har. Beboeren opfordres til at deltage i aktiviteter omkring de daglige gøremål, som er relevante og giver mening for beboeren.
Beboeren bliver tilknyttet en kontaktperson fra plejepersonale og centersygeplejerske.
Personalet arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor fokus er den enkelte beboers ressourcer.
Ønsker til den sidste tid italesættes og drøftes med beboer ved indflytningen og derefter ved behov - og gerne sammen med pårørende.
Pårørende inviteres til samtale efter bortgang af beboer.

Pårørende

Pårørende er vigtige medspillere og opleves som en ressource for beboeren, samarbejdet og Ansgarshjemmet.
Pårørende medinddrages i høj grad, hvis beboeren ønsker dette. Relationer, kommunikation og dialog er vigtige værktøjer i dagligdagen.
Pårørende er altid velkomne, både som gæst eller frivillig. Der er mulighed for, at pårørende kan overnatte.
Pårørende kan, mod egenbetaling, bestille forplejning, eller selv medbringe mad, som kan tilberedes i beboers eget køkken, eller tekøkken i fælleshuset.
Der afholdes fester, sammenkomster, informationsmøder og undervisning, hvor både beboere og pårørende inviteres.
Beboere og pårørende kan efter aftale låne og bruge faciliteter til fejring af fødselsdage og lignende.

Mad

Den enkelte beboer vælger selv, om der ønskes at deltage i måltider i fælleshuset på hverdage, eller om måltider indtages i egen bolig.
Hvis den enkelte beboer ønsker at spise i egen bolig, bestilles den varme mad fra Centralkøkkenet Skovparken. Maden færdigtilberedes i mikroovn i boligen.
Øvrige måltider og mellemmåltider anrettes og indtages i boligen.
Der ydes hjælp til indkøb en gang om ugen ved lokal købmand, om leverer diverse varer.
Hverdage i fælleshuset
Middagsmad kl. 11.30 - 12.30.
Middagsmaden serveres i fælleshuset og består af en hovedret og en biret.
Maden produceres i Centralkøkkenet Skovparken og tilberedes og anrettes i modtagekøkkenet på Ansgarshjemmet.

Der bages brød og kager til fællesarrangementer i fælleshuset.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 19.856
Husleje 5.884

Plejehjemsleder

Anne Krogsgaard
[email protected]
99706515

Adresse

Ansgarparken 25
Erslev
7950

Kommune

Morsø Kommune
Morsø Kommune

CVR & PNummer

41333014 - 1016650176