· Mariagerfjord Kommune · 1 min read
Demenscenter Skovgården
Musikalsk nærvær giver livskvalitet.
Boligerne
Boligerne
Der er i alt 16 boliger fordelt på 2 boenheder Under Bøgen - Under Bøgen Rød og Under Bøgen Blå. Der er i alt 50 boliger fordelt på 5 boenheder på Skovgården - Bakkely, Lærkely, Birkely, Skovly og Bøgely.2 ud af de 66 boliger er aflastningspladser. Hver boenhed er indrettet med fælles dagligstue samt køkken, hvor alt maden bliver produceret. Gangene i boenhederne kan opdeles ved behov, men der er også rig mulighed for, at beboerne kan bevæge sig frit rundt. Der er hegn omkring huset så beboerne kan have frihed til, at nyde omgivelserne på egen hånd, uden bekymring for, om de forlader stedet. Dog er der en fælles ind- og udgang som ikke låses.
Værelserne
Boligen består af en gang, et badeværelse og kombineret stue og soveværelse, med tilhørende terrasse.
Omgivelserne
Der er gode omgivelser på Demenscenter Skovgården, med gode arealer som benyttes flittigt. Skovgården ligger lige op til en dejlig skov, med aktiviteter fra lokalsamfundet. Der er en spejderhytte som nabo samt en legeplads, der ofte benyttes af dagplejerne. Indendørs er omgivelserne tilpasset mennesker med demens, hvorfor vi et sanserum, der bliver brugt i stor grad. Dertil er gangene lyse og med fotostater på væggene af skoven, hvilket giver beboerne ro. Vi har en gang, hvor væggene er malet som et bybillede. Dette for, at tage "byen" ind og skabe liv. Vi kalder det købmandsgaden, da de er både købmand, frisør, apotek og fodterapeut her.
Andet
Indskud og husleje varierer alt efter størrelsen på boligen.
Alle boliger på Skovgården er identiske. De er 57 m2 og koster 10.440 kr. i indskud.Alle boliger Under Bøgen er identiske. men smule større end boligerne på Skovgården. De er 64 m2 og koster 14.300 kr. i indskud. Priser på husleje, el, vand og varme spørg boligadministration på tlf. 9711 3080 eller på mail: [email protected]
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Boenhederne er en selvstændig boform med åbent hjemligt miljø, hvor der tilbydes støtte til livet. Der tilbydes pleje ud fra medbestemmelse og selvbestemmelse.Demenscenter Skovgården har et tilknyttet dagcenter, for centerets beboere. Her tilbydes mange forskelligartede aktiviteter samt mulighed for træning i fysioterapilokalerne. Derudover er der også aktivitetstilbuddet ”Krogen” som er et tilbud til udeboende borgere med demens. Borgerne tilbydes her mulighed for at deltage i aktiviteter, for så vidt muligt at bibeholde en hverdag, der er så normal og sammenligneligt med borgerens tidligere hverdag, som muligt. Ud fra borgerens behov tilbydes træning med sociale og fysiske elementer. Tilbuddet kræver visitering.På centeret arbejdes der meget med brugen af musik. Dette for at skabe meningsfyldte aktiviteter for vores borgere med demens.Der køres mange ture med centerets bus især i lokalområdet.Vi har 10 frivillige, der kaldes Skovgårdens Venner. De arrangerer aktiviteter til gavn for centerets beboere, ofte i samarbejde med personalet.
Relationer
Som arbejdsmetoder bruger vi bl.a. musikken og Marte Meo som relations skabende værktøj for, at nå ud til beboerne. Vi har en anerkendende tilgang til beboerne, som skaber grobund for den gode relation. Musikterapi bruges i mange sammenhæng, også i den svære plejesituation, netop for, at skabe den gode relation. Vi bruger generelt sang og musik som omdrejningspunkt for en god og nærværende relation og for, at skabe livskvalitet og værdi for beboerne.
Pårørende
De pårørende inddrages alt det der er mulighed for. De bliver inviteret til alle vores fester og arrangementer samt indflytningssamtaler og opfølgningsmøder ved behov. Vi prioriterer at bruge tid på, at tale med de pårørende. Vi inddrager dem i livshistorier og forsøger at tilrettelægge hverdagen ud fra det enkelte menneske og hvad de pårørende kan fortælle herom. Vi har også et beboer- pårørenderåd på Skovgården.
Mad
Der er ansat en kostfaglig eneansvarlig i hver boenhed, der laver hjemmelavet mad fra bunden ude i boenhedernes køkkener hver dag.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 10.440
Husleje 0
Plejehjemsleder
Dorthe Lynge
[email protected]
97114700
Adresse
Timandsvej 25
Hadsund
9560
Kommune
Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord
CVR & PNummer
29189455 - 1003378522