· Lejre Kommune · 1 min read
Hvalsø Plejehjem
I Lejre Kommune taler vi sammen om kerneopgaverne. På
plejehjemmene ønsker vi, i et tæt samarbejde med beboere og netværk, at skabe
et meningsfuldt og aktivt liv hele livet.
Boligerne
Boligerne
Hvalsø Plejehjem blev taget i brug i 1951. Det er siden bygget til og moderniseret af flere omgange. Centret har 39 boliger fordelt på forskellige afdelinger.Blomsterhaven består af 20 boliger med udgang til egen terrasse/have, fordelt på 2 fløje. 3 af disse er ægtepar-boliger.
Bøgely består af 9 boliger med udgang til egen terrasse.Der er fælles spise og dagligstue samt køkken for alle beboerne.
Kløverhuset består af 10 boliger til borgere med en demenssygdom. Der er fælles spise- og dagligstue samt køkken for alle beboerne fra Kløverhuset.
Værelserne
Alle lejligheder (bortset fra to) er torums lejligheder med handicapvenligt badeværelse, soveværelse, køkkenfaciliteter og stue i størrelser fra 42-74 kvm, dør til terrasse, altan eller have. Ved indflytning vejleder personalet gerne om indretning og møblering.
Vi anbefaler, at du ikke lægger tæpper i lejligheden, af hensyn til fald risiko.
Gardiner og belysning skal du selv medbringe. Det er vigtigt at have god belysning i lejligheden.I torums lejlighederne skal du selv installere vaskemaskine og tørretumbler.
Omgivelserne
På Hvalsø Plejehjem er der fælles havearealer, hvor der er fælles terrasse. I kløverhuset er der en fælles sansehave med hegn omkring.
Andet
Den månedlige husleje består af selve huslejen, el regning, et antenne bidrag samt et månedligt á conto varmebidrag. Bestemmelser omkring huslejen er styret af Boligkontoret Danmark.
Du har mulighed for at søge boligydelse/støtte og du betaler, som ved andre alment støttede boliger, indskud ved indflytningen. Du kan søge om boligstøtte og varmehjælp digitalt direkte via Nem ID på www.borger.dk
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Hvalsø Plejehjem bliver der i dagligdagen og ved højtider arrangeret forskellige former for socialt samvær. Gæster er altid velkomne. Hvis du/I har brug for et større lokale til f.eks. fødselsdag eller lign., kan dette aftales ved henvendelse til teamlederen.
Medarbejdere planlægger tilbagevende fælles og individuelle arrangementer for alle plejehjemmet beboere. Mange af aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med frivillige hjælpere. Derudover afholder præsterne i Lejre Kommune gudstjeneste på Hvalsø Hvalsø Plejehjem en gang om måneden.
Relationer
Der ydes pleje og omsorg fra kompetente sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere i et tværfagligt og rehabiliterende samspil med specialicerede faggrupper; så som demenskoordinatorer og ergoterapeuter. Med fokus på individualitet har medarbejderne en nærværende og omsorgsgivende tilgang med fokus på hjælp til selvhjælp, for at bevare så mange funktioner som muligt, længst muligt hos den enkelte beboer.Vi arbejder professionelt med en rehabiliterende tilgang. Personalet har desuden stor viden om demens.
Pårørende
På Hvalsø Plejehjem vægter vi samarbejdet med pårørende og
andet netværk meget højt. For at plejehjemmet kan føles som et trygt og hjemligt
sted er et godt samarbejder med din familie vigtigt. Vi håber, at dine
pårørende vil betragte lejligheden som dit hjem og aktivt tage del i din hverdag.
Dine pårørende vil kunne spise med fra tid til anden. Du skal blot give besked
til køkkenet og betale i god tid. Dette gælder alle måltider. Vi forventer, at
I rydder op og vasker op efter jer.
Hvalsø Plejehjem har desuden et Beboer- og Pårørenderåd.
Her arbejdes der tæt sammen, og vi udvikler os sammen. Beboer- og
Pårørenderådet drøfter mange forskellige ting, der har indflydelse på
beboernes hverdag herunder personlig pleje og praktisk hjælp,
hverdagsaktiviteter, fester, udflugter, mad og rygepolitik. Der drøftes også
emner af generel karakter. Tilsynsrapporter gennemgås og der
udarbejdes kommentarer til videre bearbejdelse. Politiske beslutninger, der
specielt har indflydelse på beboernes dagligdag sendes til høring i Beboer- og
Pårørenderådet.
Mad
Hvalsø Plejehjem har køkken midt i huset, hvor der bliver lavet sund og velsmagende mad af ernæringsassistenter. Så vidt det er muligt bruges der økologiske råvarer. Mange beboere slår et slag forbi i løbet af dagen for at se og dufte til maden. Spisestuen er det naturlige samlingssted i huset.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 12.112,71
Husleje 4.037,57
Plejehjemsleder
Leder: Annette Hansen Tlf.: 29 20 01 41
[email protected] Teamleder: Maria Andreasen E-mail: [email protected] Tlf.: 40 22 92 06
29 20 01 41
Adresse
Roskildevej 11
Hvalsø
4300
Kommune
Lejre Kommune
CVR & PNummer
29188548 - 1003286291