· Langeland Kommune · 1 min read

Tullebølle Plejecenter

Vi bestræber os på at give den bedste pleje ud fra person-centreret omsorg

Beliggenhed

Boligerne

Værelserne

Det er Boligselskabet Langeland, som er udlejer af boliger på Tullebølle Plejecenter. Du kan finde information om boligselskabet via nedenstående link:www.boligselskabetlangeland.dk (nyt vindue)

Omgivelserne

Vi bor i naturskønne omgivelser, med mulighed for gåture til den lille andedam samt marker med får og andre dyr. Vi har kirken og indkøbsmuligheder i gå-afstand.

Andet

https://www.boligselskabetlangeland.dk/vores-afdelinger/afdeling/?4-1

Om os

33
Antal boliger
-
Antal beboer
72
Antal medarbejdere
49
Antal fuldtidsansatte
28,5
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Terapien tilbyder forskellige former for aktiviteter f. eks. håndarbejde, kortspil, oplæsning, gymnastik og træning i motionscenter. Gåture i nærområdet eller køreture ud i det blå er også på programmet. I terapien lægger vi udover hyggen også vægt på at vedligeholde og optræne vores beboeres motoriske og kognitive færdigheder.


Vi afholder 4 faste arrangementer om måneden: Bankospil, gudstjeneste, syng sammen arrangement samt en fredagscafe, hvor der spilles op til dans for dem, der har lyst til en svingom

Relationer

På Tullebølle Plejecenter arbejder vi med personcentreret omsorg. Vi tager vi udgangspunkt i, at alle mennesker er unikke. Vi ønsker at skabe en helhed for den enkelte, hvor tilgangen er, at menneskers fysiske, psykiske, kulturelle og åndelige baggrund skal respekteres.
Vi ønsker at inddrage beboerne mest muligt både i forhold til hverdagsaktiviteter og i forhold til sociale aktiviteter.
Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for, at beboerne føler sig trygge, fordi de får den bistand, de har behov for, men samtidig har frihed til at leve det liv ønsker.
Vi lægger vægt på høj faglighed i omsorgsarbejdet, men vi lægger også vægt på hjælp til selvhjælp, og på at beboerne selv får størst muligt ansvar og medbestemmelse i forhold til eget liv.
På Tullebølle Plejecenter ved vi, at hyggen, livsglæden og engagementet i samspillet mellem beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere skal have optimale betingelser for at udfolde sig.

Pårørende

Det er vigtigt for os, at de pårørende føler sig velkomne i huset. De pårørendes engagement og deltagelse i det daglige liv i huset er et vigtigt aktiv for plejecentret, og de pårørendes deltagelse kan i høj grad styrke trivsel og livskvalitet for såvel den enkelte ældre som for centret som helhed. Vi opfordrer derfor de pårørende til at tage aktivt del i husets forskellige arrangementer og gøremål.
Der er en række opgaver i forhold til beboerne på plejecentret, som ikke ligger inden for personalets ansvarsområde. Vi har derfor en forventning om, at de pårørende tager ansvar og er behjælpelig med at løfte disse opgaver.- Støtte til styring af beboerens økonomi. - Som hovedregel er det de pårørende, der sørger    for kørsel og ledsager ved læge-, tandlægebesøg og    lign. - Er behjælpelig med ophængning af billeder og lamper     i lejligheden. - Indkøb af tøj og reparation af tøj samt mærkning af tøj    med lejlighedsnummer (vi har tøjnumrene til jer). - Vask af tøj som ikke kan vaskes i vaskemaskine samt    strygning af tøj. - Service vaskes op efter eget brug. - Forlader boligen når beboeren modtager personlig    pleje og overholder rygeregler.

Mad

Som beboer på Tullebølle Plejecenter er du frit stillet, om hvorvidt du selv vil lave mad, eller om du vil modtage maden fra vores eget køkken Centerkøkkenet. Maden er et tilkøb. Er du på diæt, så tager vi højde for det.                                                                                                     Du betaler for maden ved at du giver tilladelse til, at betalingen må trækkes fra din pension. Priserne reguleres en gang om året. Gældende pris pr. 1.1.2025: 4.261 kr.
En gang om måneden får du et menukort, så du kan følge med i, hvad der serveres hen over måneden. Du kan også finde menuplanen på vores hjemmeside.
Morgenmad serveres fra ca. 7.30-10.00.            Middagsmad serveres fra ca.11.30-12.30                 Aftensmad serveres fra ca. 17.30-18.00
Når du har fødselsdag har du mulighed for at vælge menuen til middag. Du må invitere en gæst med.               Du kan også vælge hvad der skal serveres til eftermiddagskaffen. Her må du invitere op til syv gæster med.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 13.515
Husleje 4.385

Plejehjemsleder

Afdelingsleder                          Rikke  Brøndum Kollerup
[email protected]
6351 6580

Adresse

Tullebølle Centret 2
Tranekær
5953

Kommune

Langeland Kommune
Langeland Kommune. Bygninger: Boligselskabet Langeland.

CVR & PNummer

29188955 - 1003319697