· Køge Kommune · 1 min read

Plejeboligerne Boruphøj

Vi sætter pris på den enkeltes personlighed og mødes i værdighed og ordentlighed.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Plejeboligerne Boruphøj består af 30 meget lyse og åbne boliger fordelt på 2 fløje. Begge fløje har et stort fælles rum med dagligstue, spisestuen og køkken. Boligen indeholder en stor stue, tekøkken med et lille køleskab og et stort badeværelse. Derudover findes der 3 store klædeskabe på hjul, som kan placeres efter behov. Der er udgang til egen lille terrasse fra hver bolig.

Værelserne

1 rums bolig med klædeskabe, tekøkken, stue og soveværelse ud i et. Badeværelse med brus. Boligen er en almennyttig lejebolig, der udlejes via DAB.

Omgivelserne

Plejeboligerne Boruphøj ligger i udkanten af Borup by. Vi ligger placeret på toppen med udsigt over marker og dele af den gamle bydel nord for plejeboligerne. I det øvrige er vi omkranset af nybyggeri som består af både villaer og lejeboliger. Huset har form som en hestesko og omkranser en fin nyetableret gårdhave og har pæne grønne områder omkring huset. Der er ca. 1000 meter til Borup bymidte.

Andet

Boligerne udlejes af boligselskabet DAB efter lov om almennyttige boliger.Indskud og husleje varierer efter størrelsen på den bolig du flytter ind i. Huslejen er inkl. aconto forbrug og signal.

Om os

30
Antal boliger
-
Antal beboer
241
Antal medarbejdere
224
Antal fuldtidsansatte
33,1
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Boruphøj tilbyder forskellige aktiviteter flere gange om ugen.Der tilbydes gymnastik, sang, bankospil, højtlæsning, foredrag, musikarrangementer, gudstjeneste og meget andet. Ofte er årstiderne med til at præge aktiviteterne, og ikke mindst er beboerne med til at beslutte hvilke tiltag der skal være. Vi har ofte besøg af børnehaver og skoleklasser, som er en meget givtigt relation og kontakt. Derudover har Boruphøj ansat en klippekortsmedarbejder, som tilbyder ½ times samvær/aktivitet alt efter den enkelte beboers ønsker og behov.  Der er efterhånden etableret en større gruppe af frivillige, som vi sætter stor pris på. De er med til at støtte op om arrangementer, praktiske gøremål og tilbyder gåture hver 14 dag til de beboere som har lyst og behov.

Relationer

Alle beboere tildeles en daglig kontaktperson, som har den primære kontakt. Der er ansat sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for pleje og omsorg for vores beboere. På Boruphøj opfatter vi de pårørende som beboernes nære relation og de er ofte vores mulighed for en større indsigt i beboerens livshistorie. Vi har brug for og stor glæde af de pårørende, da vi aldrig som personale kan erstatte forholdet til familie og venner.

Pårørende

Vi vægter samarbejde med pårørende meget højt. Boruphøj har et plejehjemsråd. Det fungerer som forum for dialog mellem beboere, pårørende og personale. Der er møder op til 4 gange om året og valg til plejehjemsrådet hvert år i det første kvartal.
Det er vores forventning, at de pårørende så vidt det er muligt, varetager opgaver for beboeren omkring økonomi, ledsagelse til lægebesøg samt indkøb af tøj m.v. efter indflytning på Boruphøj.
En indflytning på plejehjem behøver ikke at hindre beboeren i at have et socialt liv udenfor plejehjemmet sammen med familien.
Vi ønsker at samarbejdet med de pårørende er kendetegnet ved:   
– Gensidig respekt
– Afklaring af gensidige forventninger
– Højt informationsniveau
– Åbenhed for forslag og konstruktiv kritik.

Mad

Plejepersonalet på Boruphøj bestræber sig på at gøre måltiderne til et hyggeligt dagligt samlingspunkt, hvor beboerne har mulighed for at spise enten i egen bolig eller sammen med de andre beboere i spisestuen. På hver af de to leve-bo enheder tilbydes fuld forplejning, som indeholder morgenmad, frokost og aftensmad samt mellemmåltider. Den rette sammensætning af maden er helt afgørende for, at de ældre kan bevare deres funktion og livskvalitet. Derfor tilpasses maden og måltiderne beboerens individuelle behov. Personalet serverer kold mad til frokost - nogle gange suppleret med en lun ret - og varm mad til aften bestående af hovedret og biret (forret eller dessert). Den varme mad leveres af Det Danske Madhus og færdigtilberedes af plejepersonalet, så duften spredes i huset. Ved højtider serveres der særlige menuer. Pårørende har mulighed for med egenbetaling at spise med jule- og nytårs aften.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 32.200-33.500
Husleje 7.700-7.900

Plejehjemsleder

Dorthe Hald
[email protected]
56565653

Adresse

Jernhøj 1
Borup
4140

Kommune

Køge Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189374 - 1003288919