· Køge Kommune · 1 min read
Møllebo
På Møllebo er der plads og rum for alle
Boligerne
Boligerne
Møllebos plejehjem ligger som en del af Møllebo ældrecenter. Møllebo fremstår lyst og venligt med 4 små afdelinger: Syvstjernen, Kvisten, Møllestuen og Svalegangen.
Syvstjernen ligger i en høj stueetage og 1. sal i en boligblok for sig. Her er 7 boliger, 4 i stuen og 3 på 1. sal. Der er skrå vægge på 1.sal. I boligerne på syvstjernen er der tekøkken.
Der er meget fællesareal, både i stuen, hvor der er dagligstue og køkken, men også på 1. sal er der stort fællesareal. Der er både trapper og elevator til begge etager.
De andre 3 afdelinger ligger i boligblokken ud til Nørre Boulevard, på hver sin etage.
Kvisten ligger på 2. sal. Her er der 5 boliger samt fælles areal med stor dagligstue med fransk altan og køkken. Der er skrå vægge på Kvisten.
Svalegangen ligger på 1. sal med 6 boliger. Her er fællesarealer med lille fransk altan ud mod gårdhaven, dels et køkken og et spisestueomåde, et tv -område og nogle dagligstuenicher.
I en høj stueetage ligger Møllestuen, som ligner Svalegangen med 6 boliger og den samme størrelse fællesarealer. Til disse tre afdelinger er der både trapper og elevator.
I midten af bebyggelsen ligger en stor fælles gård med bede, bænke og en stor terrasse.
Værelserne
Boligerne er på 30-40 m² og indeholder en stue og et stort og rummeligt badeværelse med toilet. I enkelte boliger er indrettet et tekøkken.
Omgivelserne
Møllebo plejehjem ligger i udkanten af Køge bys centrum, på en stor boulevard, Nørre Boulevard. Plejehjemmet ligger godt 1 km. fra Køge station og Køge bymidte og der er gode busforbindelser.
Andet
Boligerne udlejes af DAB og den angivne husleje er inkl. forbrug (vand, varme, el og antennebidrag)
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Der arrangeres fælles aktiviteter i Æblekøkkenet, der ligger ud for terrassen ved gårdhaven, og her bruges gårdhaven flittigt. Der er åbent for aktiviteter alle hverdage fra kl. ca. 9 til 13.
I Æblekøkkenet er ansat en aktivitetsmedarbejder, som sørger for diverse aktiviteter af fysisk eller social art i løbet af ugen, eks. bankospil, fælles spisning og hygge i alle afarter, samt mere højtidsrelaterede aktiviteter som luciaoptog, julefrokost, nytårstaffel, Halloween-halløj etc. Der laves hver måned en oversigt over diverse arrangementer.
I fællesbygningen i ældrecenteret er der en café, der i hverdagen benyttes af daghjemmet på Møllebo, men her laves også større arrangementer for Møllebo plejehjem og Centerboligerne på Pedersvej, som Møllebo organisatorisk er tilknyttet. Disse arrangementer kan være underholdning, sang og musik, høstfest, julefrokost etc.
Ud over disse tilbud, har hver beboer ½ times aktivitetstid med en medarbejder, til aktiviteter man selv gerne vil lave med denne medarbejder. Man kan også samle op til 3 timer sammen til en bytur eller lign. Aktiviteterne her kan være alt muligt; højtlæsning, hjælp til indkøb, snak, gåture, o.lign. efter beboerens ønsker
Relationer
Fagligt har Møllebo en vidensbaseret tilgang til plejen underlagt Køge kommunes standarder for plejen. Vi forsøger i så vid udstrækning som muligt at handle efter beboerens og pårørendes ønsker for beboeren og med en klar målsætning om, at beboeren får en hverdag med den livskvalitet, der er vigtig for vedkommende.
Pårørende
Vi oplever, at samarbejdet med de pårørende er meget vigtig for vores beboeres trivsel, og vi samarbejder med de pårørende i så vid grad, som de kan og ønsker.
Mad
På Møllebo bestræber plejepersonalet sig på at gøre måltiderne til et hyggeligt dagligt samlingspunkt, hvor beboerne har mulighed for at spise enten i egen bolig eller sammen med de andre beboere i spisestuen. På hver af de 4 leve-bo enheder tilbydes fuld forplejning, som indeholder morgenmad, frokost og aftensmad samt mellemmåltider. Den rette sammensætning af maden er helt afgørende for, at de ældre kan bevare deres funktion og livskvalitet. Derfor tilpasses maden og måltiderne beboerens individuelle behov. Personalet serverer kold mad til frokost - nogle gange suppleret med en lun ret - og varm mad til aften bestående af hoved og biret (forret eller dessert). Den varme mad leveres af Det Danske Madhus og færdigtilberedes af plejepersonalet, så duften spredes i huset. Ved højtider serveres der særlige menuer. Pårørende har mulighed for at spise med mod egenbetaling.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 26.000
Husleje 7.800
Plejehjemsleder
Lisbet Kristensen
Lisbet.kristensen@koege.dk
56676536
Adresse
Nørre Boulevard 103-105
Køge
4600
Kommune
Køge Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189374 - 1003286758