· Jammerbugt Kommune · 1 min read
Plejecenter Solbakken
Vores samvær bygger på ligeværdighed og omsorg.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte og ønsker at møde
borgeren, der hvor han/hun er.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Plejecentret har i alt 40 stk.1-rums boliger med eget bad og toilet. Alle plejeboligerne er beliggende i et plan med adgang til egen terrasse og fælles gårdhavemiljøer. Fra plejecentret er der en god udsigt med et flot syn til solopgangen.
Ud af de 40 boliger er de 16 midlertidige pladser.
Værelserne
Boligen er udstyret med:
Plejeseng - hvis der er behov (egen seng kan medbringes, hvis der ikke er behov for pleje)
Skinner til loftlift – løftemotor indsættes, hvis der er behov for lift
Telefon- og antennestik
Badeværelse
Tekøkken (der er mulighed for at opsætte et køleskab)
Indbyggede skabe
Egen terrasse (enkelte lejemål i demensafsnittet har ikke egen terrasse)
Fællesfaciliteter:
Tre opholds- og spisestuer med fælleskøkken (en i hvert leve-bo miljø)
Fælles gårdhaver og terrasser
Der er et lokale til fællesaktiviteter med frivillige og vennekredsen
Lokalet kan også lånes til f.eks. afholdelse af fødselsdag eller andet
Omgivelserne
Plejecentret er beliggende på Egevej 8 og Parkvej 40 i Brovst by, i et roligt villakvarter på en bakketop og i umiddelbar nærhed af lægehus og sundhedshus.
Plejecentret er en etplans bygning, færdigombygget i 2001. Centret består af en demensafdeling med 12 pladser, hvoraf 1 er midlertidig, en afdeling med 15 midlertidige pladser, samt en somatisk afdeling med plads til 13 beboere. Alle boliger er enkeltværelser med køkkenniche og eget baderum . I de enkelte leve-bomiljøer er der køkken og fælles opholdsstue og adgang til terrasser og haver. Desuden er der et fælles aktivitetslokale for leve-bomiljøerne. Til demensafsnittet er der tilknyttet en lukket gårdhave.
Andet
Udover indskud og husleje, skal du selv betale for følgende:
El
Varme
Vand
Vedligeholdelse af hjælpemidler
Medicin
Afhentning/udbringning af akut medicin
Medicindoceringsæsker
Elpærer m.v.
Toiletartikler
Aviser og blade
Frisør
Fodpleje
Fødselsdagsarrangementer o.l.
Mad til gæster
Udflugter
TV/radiolicens
samt øvrige personlige fornødenheder.
Øvrigt:
Ønsker du at tilkøbe TV-pakke kan du kontakte Stofa på tlf.: 8830 3030 eller e-mail: [email protected].
Husk at kontakte EL-selskabet når du ind- og fraflytter lejligheden
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Solbakken har vi forskellige former for aktiviteter for beboerne. Der er noget for enhver smag.
Vi har et aktivitetslokale, hvor alle beboere kan deltage i aktiviteterne. Vi laver håndarbejde, bager, spiller kort og synger. Solbakken har sin egen bus, som bruges til udflugter.
Vores samvær er til dels præget af minder om gamle dage, bl.a. synger vi gamle kendte sange og ser gamle film. Vi tager udgangspunkt i, hvad den enkelte har af lyst og interesser. Blandt andet er vi ude og se ”køerne danse”, når de kommer på græs og veteranpløjning, når det foregår i lokalområdet. Minimum 2 gange om året er vi til harmonikatræf.
Vi har 2 rickshawcykler på Solbakken, som bruges til ture ud i det blå. Det er frivillige, som er uddannede cykelpiloter på projekt ”Cykling uden alder”.
Den lokale børnehave og vuggestue er jævnligt på besøg, og børnene synger og hygger sammen med beboerne. Derudover er der babysalmesang, hvor byens dagplejemødre, og deres tilknyttede børn, kommer sammen med en præst og synger.
I løbet af året er der fester for beboere og pårørende, og vi afholder fast en sensommerfest og en julefrokost.
Vennekredsen arrangerer en lang række arrangementer i løbet af året.
Solbakken har mange frivillige, som kommer og deltager i aktiviteter sammen med beboerne, dette gælder både bagning, udflugter, arrangementer og meget andet.
Aktiviteterne tilrettelægges efter brugernes ønsker og behov, i samarbejde med plejecentrets personale.
Relationer
Vi arbejder ud fra en omsorgsfilosofi, der bygger på den personcentrerede tilgang.
I den personcentrerede tilgang holdes fokus på personen og den enkeltes grundlæggende psykologiske behov. Det betyder, at vi tager afsæt i det individuelle menneske og dermed med fokus på personens personlighed og livshistorie for at understøtte værdighed og livskvalitet.
Ved at arbejde personcentreret bidrager vi til at understøtte den personlige integritet samt at øge tryghed og trivsel hos den enkelte borger.
Vi
arbejder ud fra beboernes ønsker, vaner og behov. Vi har beboeren i centrum. Vi
møder beboeren, der hvor hun/han er. Vi finder aktiviteter, der er målrettet den
enkelte i samarbejde med beboeren. Vi vil sikre en tryg, struktureret og
forudsigelig hverdag for den enkelte beboer.
Vi arbejder identitetsbevarende ud fra den enkelte beboers livshistorie samt nuværende situation. Vi støtter den enkelte i at deltage i samt føle sig som en del af fællesskabet. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, for at bevare beboerens egne ressourcer og livskvalitet. Vi har fokus på kommunikation mellem beboerne, pårørende, kollegaer, personale og ledelse for at skabe en tryg og god atmosfære.
Senest 14 dage eller snarest efter indflytning tilbydes beboerne en indflytningssamtale, hvor forventninger og behov afstemmes.
Pårørende
På Solbakken ønsker vi et tæt samarbejde med de pårørende, baseret på en god dialog.
Der er åbent for pårørende døgnet rundt, både ved direkte henvendelse eller telefonisk.
Derudover er der mulighed for, at pårørende kan tilkøbe at spise med ved alle måltider og mulighed for at overnatte på plejecentret.
Pårørende har også mulighed for at låne plejehjemsbussen og køre sammen med beboeren.
Alle pårørende bliver inviteret til indflytningssamtale sammen med beboeren inden for de første 14 dage. Derudover er der altid mulighed for ekstra dialogmøder, såfremt der er behov for det.
Der afholdes jævnligt beboerarrangementer, som pårørende inviteres med til.
Derudover har plejecenteret et Beboer/Pårørenderåd, som er med til at skabe et godt aktivt miljø for alle interessegrupper på plejecentret.
Mad
Den varme mad leveres af Det Danske Madhus.
Beboerne sammensætter sammen med personalet, og den kostfaglige medarbejder, menuen ud fra tilsendte menuplaner fra Det Danske Madhus. Maden leveres 2 gange om ugen.
Har man særlige allergener eller hensyn overfor bestemte fødevarer kan dette ofte imødekommes, og skal gerne påtales ved indflytning på Plejecentret.
Alt vores mad tilberedes i vores køkkener, således at beboerne kan få glæde af både duften og synet.
- Det varme måltid serveres om aftenen
- Vi laver selv vores frokost og serverer enten smørrebrød og/eller lune retter til middag
- Vi tænker på miljøet, og kan godt finde på at være kreative med resterne fra gårsdagens aftensmåltid og f.eks. fremtrylle en god omgang biksemad
- Morgenmaden laves på afdelingerne i samarbejde med de beboere som kan være med, og vi har et varieret udbud
- Menuen byttes af og til ud med beboeres ønskekost, eller ved særlige lejligheder
- Vi har et stort udbud af mellemmåltider
- Der bages – gerne en gange om ugen
- Til fødselsdage serveres der enten lagkage eller kringler, boller og varm kakao hvis man ønsker det.
Beboerne kan vælge om de vil spise deres måltider i egen bolig eller i den fælles spisestue.
Pårørende kan tilkøbe et måltid, men dette skal gerne aftales 7 dage i forvejen.
Beboerne kan afholde arrangementer i deres egne boliger.
På Solbakken kan man, hvis Terapien er ledig, låne lokalet til mindre arrangementer.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 21645.00
Husleje 4625,00
Plejehjemsleder
Helle Holst Ørum
[email protected]
72578680
Adresse
Egevej 8
Brovst
9460
Kommune
Jammerbugt Kommune
Voksen / § 108 - Botilbud Sikret"
CVR & PNummer
29189439 - 1003376117