· Hvidovre Kommune · 1 min read

Den Selvejende Institution Søvangsgården

Vores arbejde bygger på tætte og personlige relationer til vores beboere og deres pårørende

Boligerne

Boligerne

91 boliger i et 1-plans byggeri opført i 1977 i en klassisk byggestil med gule mursten og med røde tegltage. Huset er løbende blevet renoveret og vedligeholdt og fremstår i dag særdeles velholdt og moderne. Huset blev udvidet i 2006 med 11 boliger. Der forefindes både 1-rums og 2-rums boliger, og i alt forefindes fem forskellige boligstørrelser.48 ud af de 91 boliger har køkkener, fra et mindre tekøkken (11 boliger) til et egentlig køkken (37 boliger).Alle boliger har direkte udgang til egen terrasse, bortset fra fire boliger, som har udgang til en altan.

Værelserne

Boligen er en privat lejebolig, der udlejes direkte af Den Selvejende Institution Søvangsgården. Søvangsgården forestår selv udfærdigelse af lejekontrakter.Boligen tildeles efter visitation fra Hvidovre Kommune, og det er ikke muligt at søge bolig direkte gennem Søvangsgården.Boligerne fremtræder i pæn stand ved indflytningen - dog kan det ikke forventes at træværk mm er nymalet. Man lejer som beset.

Omgivelserne

Vi er et moderne 1-plans plejecenter med en meget stor parklignende grøn have. Her er fine muligheder for at gå en tur i haven med bænke rundt omkring. Vi har mange frugttræer og frugtbuske. Om foråret masser af blomstrende træer og buske. Hver bolig har egen terrasse med udgang til de fælles arealer. Tæt på Søvangsgården ligger Mågeparken med fine grønne arealer og stisystemer.

Andet

Der betales ikke indskud. Der betales depositum svarende til 1 måneds husleje. Vi har 5 forskellige typer og størrelser boliger. Huslejen varierer ud fra bolig typen.

Om os

91
Antal boliger
-
Antal beboer
177
Antal medarbejdere
111
Antal fuldtidsansatte
15
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Søvangsgården har mange fælles aktiviteter, som alle beboere og daghjemsgæster er velkomne til at gøre brug af:
- Lyst og venligt fællesrum
-Gymnastik mandag, onsdag og fredag
- Kiosk, der har åbent på hverdage kl. 10-12
- Frisør, fodpleje og omsorgstandpleje
- Biblioteksordning
- Film, foredrag og musikoplevelser
- Café for beboere, pårørende og personale den sidste tirsdag i måneden
- Fyraftenscafé en gang om måneden
- Gudstjeneste en gang om måneden
- Cykelture på 2-personers parallelcykler
- Egne busser, 2 stk, som bruges til udflugter og indkøbsture
- Ferieophold
- Eget handicapvenligt sommerhus ved Vordingborg med udsigt over vandet
- Fælles gåtur i haven tirsdag og torsdag

Relationer

Vores arbejde bygger på tætte og personlige relationer til vores beboere, og til den familie og netværk, de er en del af. Vi bestræber os på at se mennesket i hver eneste af vores beboere, og vi lægger vægt på at leve os ind i hans eller hendes situation - og på den måde hjælpe bedst muligt.Vi arbejder målrettet og handlingsorienteret, og vi tilstræber at yde individuelle og fleksible løsninger.Vi fokuserer på at skabe de bedst mulige rammer for beboerne, og på den måde bidrage til, at de får mest muligt ud af deres tilværelse.Vi bestræber os på altid at være tilgængelige og imødekommende, samt at udvise professionel hjælpsomhed over for beboere og pårørende.I enhver henseende sætter vi kvalitet i højsædet, og vi er en institution, der har orden i tingene og sætter en ære i, altid at opføre os ordentligt over for alle, der kommer i kontakt med os.

Pårørende

Vi har en ambition om, at de pårørende altid føler sig velkomne og som en del af helheden på Søvangsgården. Vi bestræber os på, at de pårørende i alle sammenhænge føler sig velinformerede og medinddraget, og vi tilrettelægger sammen hvornår, hvilken og hvor meget information, vi skal videregive til de pårørende omkring beboeren. Vi tilstræber et samarbejde med de pårørende, som bygger på gensidig tillid, respekt, åbenhed og ærlighed.Som pårørende er De/du altid velkommen til at få ensnak eller til at aftale tid til en mere formel samtale. Vi tilbyder årlige statussamtaler, samt inviterer til samtaler, når situationen og/eller beboerens tilstand fordrer det.Vi afholder årlige pårørendearrangementer både i hele huset og lokalt i bogrupperne.

Mad

Vi tilbyder en veltilrettelagt og indbydende frisklavet kost, som især er tilpasset ældre menneskers behov, ønsker og vaner. Vi har eget køkken, som tilbereder måltider med friske råvarer og i vid udstrækning lavet fra bunden. Der serveres to-retters menu midt på dagen og smørrebrød om aftenen. Der er kostudvalg, som er sammensat af beboerrepræsentanter fra hele huset. Beboere og personale spiser sammen i de små opholdsstuer under trygge og hyggelige rammer. Vi tilstræber, at måltiderne foregår under så hjemlige former som muligt. Ønsker beboeren at spise for sig selv i egen bolig, er det naturligvis muligt.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 0
Husleje 4131

Plejehjemsleder

Lise Rasmussen
[email protected]
36340848

Adresse

Søvangsvej 19-23
Hvidovre
2650

Kommune

Hvidovre Kommune
Tilbuddet selv

CVR & PNummer

59583816 - 1002100491