· Holstebro Kommune · 1 min read
Plejeboligerne Parkvænget
På Parkvænget vil vi støtte den enkelte beboer i at bevare egen identitet i et meningsfyldt hverdagsliv.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Parkvænget består af 3 huse hveraf de 2 er i 2 etage. Hus A har 22 lejligheder med 11 på hver etage Hus B har 26 lejligheder med 13 heraf 2 ægtepar lejligheder på hver etage. Hus C er i et plan og der er 8 lejligheder.
Lejlighederne er 2 rums og har stort badeværelse og lille tekøkken.
Lejligheden er beboerens private hjem, og fællesarealer udenfor indgår i det lejede areal, som også står til disposition for den enkelte beboer.
Alle afdelinger indeholder fælles køkken og opholdsrum. I kælderetagen er en festsal til fri afbenyttelse.
Omgivelserne
I Holstebros østlige bydel ligger Plejeboligerne Parkvænget. Parkvænget er omgivet af en skærmet park med høje træer, små stier rundt om bygningerne og med små hyggekroge hvor man kan sidde og nyde naturen. I de 2 gårdhaver er der plads til mindre arrangementer.
Tæt på finder man lille skovområde i forbindelse med folkeparken lige ved side af tv midt-vest og vandkraftsøen.
Andet
Forbrug: 684,00 kr.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Vi har forskellige tilbud om aktiviteter. Der er en del faste aktiviteter som aktivitetsmedarbejderen og/eller frivillige afholder. Hver måned laves der en aktivitetskalender, så beboere, pårørende og venner af huset kan følge med og deltage i det der foregår i huset.
Vi har en dejlig arbejdsom vennekreds og mange frivillige ildsjæle, som i løbet af året afholder forskellige arrangementer i de enkelte afdelinger.
I fællesskab med vennekredsen afholdes der midsommerfest, julepyntning og julefrokost.
Faste aktiviteter er gudstjeneste, sang og musik, besøg af børnehaven og vennekredsarrangementer.
Pårørende er velkommen til at arrangere og deltage i aktiviteterne. Der er mulighed for at låne bus fra andet plejehjem til forskellige udflugter.
Andre aktiviteter er f.eks. bankospil, bevægelse, gåture, små udflugter m.m.
Relationer
Parkvængets kerneopgave er:
At støtte den enkelte borger i at bevare egen identitet i et meningsfyldt hverdagsliv.
Det er målet:
At skabe et hjemligt miljø, hvor tryghed og genkendelighed er nøgleord.
At give en omsorgsfuld og nærværende pleje, som støtter den enkelte til at leve et så selvstændigt hverdagsliv som muligt.
Selvbestemmelse, medbestemmelse og valgfrihed skal være centralt for kvaliteten i de rammer, som skabes for og med beboerne.
Ved indflytningssamtalen tager vi udgangspunkt i beboerens livshistorie og drøfter ønsker for fremtiden.
Ikke alle har et netværk tæt på,derfor er det vigtigt for alle på parkvænget at vi skaber gode relationer til beboerne. Et socialt netværk har stor betydning for beboernes livskvalitet. Vi sætter relation før opgaven, så vi i fællesskab lykkes på den bedst mulige måde.
Pårørende
Parkvænget har en nystiftet bestyrelse fra efteråret 2023. Medlemmerne kan ses på Holstebro Kommunes hjemmeside
Beboere og pårørende er en vigtig samarbejdspartner og vi værner om den enkeltes unikke familieliv med holdninger og traditioner. For at bevare dette er et godt og tæt samarbejde mellem beboeren, pårørende og personalet vigtigt.
Ved indflytningssamtalen og løbende aftales der i hvilken grad de pårørende ønsker at være inddraget.
Alle beboere har kontaktpersoner, som de pårørende altid kan henvende sig til og få drøftet de ting de har på hjertet. Det er de pårørende der bedst kender beboeren, og kan bidrage med vigtig viden, som personalet kan bruge i den daglige pleje og omsorg.
Alle pårørende er velkommen og må meget gerne deltage i dagligdagen på Parkvænget.
Vi har 1 gæsteværelse, som man kan leje for et mindre beløb, hvis man ønsker at overnatte på stedet.
Mad
Der serveres 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider hver dag.
Døgnforplejningen tager udgangspunkt i ”sygehuskost”. Maden bliver beriget for at opnå det ernæringsmæssige indhold der er anbefalet for beboere på plejehjem. Derudover er der mulighed for individuelt at tilpasse menuerne.
Maden bliver tilberedt i vores eget produktionskøkken.
Hovedmåltiderne bliver serveret i tidsrummene:
Morgenmad Kl. 07.30 - 10.00
Middagsmad Kl. 11.30 - 13.00
Aftensmad Kl. 17.30 - 19.00
Vi prioriterer fællesskabet omkring måltiderne højt og alle der har lyst spiser sammen i de enkelte afdelinger. Der er altid personale til stede ved alle måltider. Beboere der ikke ønsker at spise i fællesskabet, får serveret maden på egen stue
Ved højtider og særlige anledninger tilbydes særlige menuer, der følger de danske traditioner.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 16.800,00
Husleje 6.704,00
Plejehjemsleder
Maj-Britt Pedersen Friborg og Gitte Pilgaard Houensgaard
[email protected] og [email protected]
96114400
Adresse
Parkvej 88
Holstebro
7500
Kommune
Holstebro Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189927 - 1002027826