· Hjørring Kommune · 1 min read
Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby
Friplejehjemmet Asbjørn er et hjem med hjerte, nærvær og respekt for livet.
Boligerne
Boligerne
Vores lejligheder er lyse, rummelige og ældrevenlige to-rumsboliger med stue, soveværelse og eget badeværelse. Boligerne er mellem 84 og 88 m² inklusive fællesarealer og er indrettet med praktiske løsninger, der understøtter en tryg og komfortabel hverdag. Der er loftlys i køkken, soveværelse og badeværelse samt skydedøre, der sikrer nem adgang i hele boligen.
Værelserne
Stuen har et indbygget skab med hylder og bøjlestang og giver direkte adgang til din egen afskærmede terrasse, hvor du kan nyde udelivet i rolige omgivelser. I forlængelse af stuen findes et funktionelt tekøkken med håndvask, flytbart skuffemodul med to skuffer, lille køleskab med indbygget fryser samt over- og underskabe med god opbevaringsplads.Soveværelset er ligeledes indrettet med skab med hylder og bøjlestang. Der er desuden forberedt med skinner i loftet til et eventuelt loftlift-system, hvis behovet opstår.Badeværelset er rummeligt og særligt tilpasset ældres behov. Det er udstyret med regulerbar håndvask, armlæn ved toilettet, flisebelagt bruseniche med støttegreb samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Herudover er der både overskab og underskuffe, som giver gode opbevaringsmuligheder.
Omgivelserne
Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby ligger på Købstedvej 9 i Tornby, smukt placeret med marker og skov lige i nærheden, herunder Tornby Klitplantage. Fra fællesarealerne er der direkte adgang til vores haveanlæg, som blandt andet rummer et stort udendørs orangeri og et hønsehus. Med sin naturskønne beliggenhed er Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby en naturlig og integreret del af lokalsamfundet i Tornby.
Andet
Huslejen udgør 8.750 kr. pr. måned. Herudover betales 600 kr. pr. måned acontobetaling for el, vand og varme. Forbruget måles individuelt i den enkelte bolig.
Ved indflytning betales et indskud på 44.783 kr. Det er muligt at søge boligstøtte og indskudslån på samme vilkår som ved andre lejeboliger.
Uanset om du bor på et kommunalt plejehjem eller et friplejehjem, er der tilknyttet servicepakker. Servicepakkerne omfatter blandt andet mad, leje eller vask af linned, rengøring og andre nødvendige ydelser og dækker de mest basale anskaffelser i dagligdagen på friplejehjemmet.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby tilbyder vi ugentlige aktiviteter, der bidrager til en aktiv og meningsfuld hverdag. Aktiviteterne omfatter blandt andet spilledage, træning, filmeftermiddage, fællessang og gymnastik på hverdage, og der tages hensyn til beboernes forskellige behov og interesser.
Fest, glæde og fællesskab er en naturlig del af hverdagen hos os. Vi lægger stor vægt på både at fejre årets højtider og at værdsætte de små øjeblikke, der gør livet værd at nyde. Kalenderårets helligdage markeres, og vi griber gerne enhver anledning til at skabe hyggelige stunder med musik, god mad og samvær.
Den første onsdag i hver måned får vi besøg af sognepræsten fra Tornby Kirke og Vidstrup Kirke, hvor der afholdes gudstjeneste for vores beboere i trygge og rolige rammer.
Derudover har vi tilknyttet frivillige, som bidrager ved forskellige arrangementer og aktiviteter og dermed er med til at styrke fællesskabet og skabe liv og nærvær i hverdagen.
Relationer
Vi lægger stor vægt på at skabe nære og trygge relationer til vores beboere. Hverdagen foregår i rammer, hvor der er en god balance mellem privatliv og fællesskab, så den enkelte beboer kan føle sig hjemme og respekteret.
Vi møder hver beboer med forståelse, nærvær og respekt for individuelle ønsker og behov og yder personlig omsorg med udgangspunkt i den enkeltes liv, vaner og værdier. Beboerne har mulighed for medindflydelse på hverdagen og kan deltage i aktiviteter og fællesskaber i det omfang, de ønsker.
Samtidig arbejder vi for at skabe en åben og imødekommende atmosfære, hvor både pårørende, besøgende og medarbejdere oplever at være en naturlig del af huset, og hvor plejehjemmet opleves som et trygt og godt sted at bo.
Pårørende
Vi ser samarbejdet med de pårørende som en vigtig del af beboerens trivsel og livskvalitet. Vi tror på, at nærheden til familie, venner og det kendte lokalsamfund har stor betydning – også når man flytter på plejehjem.
Derfor arbejder vi for at skabe en åben og imødekommende atmosfære, hvor pårørende og besøgende altid føler sig velkomne og oplever at være en naturlig del af hverdagen på plejehjemmet i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med medarbejderne.
Mad
På Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby prioriterer vi sund, nærende og velsmagende mad, som tilberedes med fokus på både ernæring, kvalitet og den enkeltes ønsker og behov.
Måltiderne er samtidig et vigtigt samlingspunkt, hvor der lægges vægt på hygge, fællesskab og gode oplevelser. Duften af nybagt brød eller kage bidrager til hjemlig stemning, og beboerne har mulighed for at deltage i madlavning og bagning i det omfang, de har lyst og overskud.
I køkkenet arbejder uddannet personale, herunder en uddannet kok, som dagligt tilbereder frisklavet mad på stedet. Ved indflytning afholdes en personlig samtale med køkkenet, hvor der tages udgangspunkt i individuelle ønsker, vaner og eventuelle særlige behov.
Vi har stor erfaring med særlige kostformer og tilbyder blandt andet gratinkost til beboere med tygge- og synkebesvær samt andre diæter efter behov. Der er desuden mulighed for, at pårørende kan købe et måltid og spise med.
Pris
Indskud 44.783
Husleje 8.750
Plejehjemsleder
Anne Marie Rosenkilde
[email protected]
76655400
Adresse
Købstedvej 9
Hirtshals
9850
Kommune
Hjørring Kommune
CVR & PNummer
40462120 - 1024687607