· Hjørring Kommune · 1 min read

Ældrecenter Vikingbanke

Vikingbanke ligger med udsigt over færgehavnen.
Vikingbanke værne om det hjemlige

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Vikingbanke er opført i 2003 med 24 boliger fordelt på 2 etager. I 2015 sammenbygges Vikingbanke med nabo huset, Udsigten, hvor der er indrettet 6 demensboliger.

Værelserne

Alle boliger indeholder stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Stuen og soveværelset er adskilt af en flytbar væg (skabe) som kan flyttes ved behov.

I Udsigten kan væggen ikke flyttes.

I alle 3 afdelinger er der fælles spise og opholdsrum med eget anretter køkken.

Omgivelserne

Vikingbanke ligger i Hirtshals på en stille blindvej med udsigt udover færgehavnen. Fra vores opholdstue ”Solstuen” kan vi nyde udsigten af det vekselende liv på havnen. Denne udsigt kan også nydes fra terrasser ved spisestuerne både i stueetagen og 1. sal. Vikingbanke har forskellige ude områder således at der er mulighed for at finde lidt læ for blæsten

Andet

Priserne er vejledende. Der skal påregnes tilvalg af ydelser af servicepakke og forplejning.Varme, el, vand og antennebidrag afregnes alle steder efter forbrug

Om os

30
Antal boliger
-
Antal beboer
53
Antal medarbejdere
42
Antal fuldtidsansatte
21,18
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

I Hjørring kommune arbejder vi med et bredt aktivitetsbegreb. Vi betragter aktivitet, som alt det vi gør i forhold til at holde os selv i gang, klare os selv, beskæftige os med noget der giver mening og i forhold til at kunne indgå i fællesskaber.
Med denne tilgang forstås aktivitet som noget uafhængigt af beboernes funktionsniveau. Som et begreb, der kan hjælpe os til at være opmærksomme på at inddrage beboerne dér, hvor de har ressourcer til det. Aktivitet spænder lige fra at reagere på sansemæssige indtryk (se, høre, lugte, smage og føle), til at gøre noget fysisk aktivt med sin krop og måske især sin hænder.
Beboerne er i en fase af deres liv, hvor de har brug for vores hjælp og støtte til ikke kun den personlige pleje og hverdagens øvrige gøremål, men også til at få dækket behovet som at opleve, føle sig værdifuld, grine og pjatte, bruge sin krop osv.
I alle sammenhæng gælder, at aktivitet handler om at gribe mulighederne, der hvor de er, når beboerne selv viser eller giver udtryk for ønsker om aktivitet. Eller når vi observerer, at bestemte situationer eller input stimulerer beboernes interesse og giver anledning til "nydning"


På Vikingbanke har aktiviteter om formiddagen som kanvære banko, gymnastik, sang, hygge, bagning, syltning m.m.Vi får hjælp af frivillige til vores aktiviteter. Vi har ”Vikingbankes Venner” som har skaffet os en bus og som skaffer penge så vi kan holde bussen kørende.Gennem året holder vi forskellige sammenkomster efter årstiden og højtider.

Relationer

Relationer og nærværKerneopgaven på ældrecentrene er at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. Forudsætningen herfor er, at vi møder beboerne med følelsesmæssigt engagement. Vi skal vise, at vi værdsætter og respekterer beboerne som selvstændige mennesker, der er i en situation, hvor de har fået brug for andres hjælp for at kunne leve en god hverdag.Vores møde med beboerne bygger på både faglige og menneskelige relationer og vores nærvær er uhyre vigtigt. Både når vi samarbejder om den personlige pleje, eller i andre situationer. Når beboerne oplever, at vi har medmenneskelig interesse i deres liv, så er det i sig selv motiverende for beboerne. Den gode relation mellem beboere og personale er altafgørende for, at vi lykke med kerneopgaven.Det, som både vi og beboerne kan sige i den bedste mening, kan opfattes helt modsat af den anden. Det er et vilkår. Men ved at være interesserede og nysgerrige, spørge ind, lytte og iagttage, kan vi hele tiden blive klogere på, hvad det er for et behov eller ønske, der ligger bag beboerens adfærd.Der findes ikke noget enkelt svar på, hvad der skal til for, at beboerne har lyst til at samarbejde med os, men det er vores ansvar, at relationerne fungerer.Fra fokusgruppeinterviews ved vi, at det er vigtigt, for både beboere og pårørendes trivsel, at der er varme og liv i huset, og at man bliver mødt af god stemning. Herunder at familie og andre pårørende har mulighed for at komme på besøg og deltage i aktiviteter og højtider, måske også med mulighed for at overnatte. Vi er i høj grad ”kulturens vogtere”, i forhold til at sikre god stemning og skabe liv og glæde i huset.

Pårørende

Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne har mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. Heri ligger, at det vi gør, skaber værdi for beboerne. Vi ved, at vi ”lykkes bedst” med kerneopgaven, når beboerne oplever os som deres samarbejdspartnere og når samarbejdet bygger på gode relationer mellem beboerne og os.

Med til dette samarbejde hører også, at beboerne har relationer til andre mennesker end os. Pårørende og andre, der har været en del af beboernes liv, før de flyttede i plejebolig, og som fortsat kan have stor betydning for beboerens trivsel. Eller nye relationer mellem beboerne og andre mennesker, der kommer i huset og er med til at give hverdagen en ekstra dimension.

Vi betragter pårørende som en stor ressource i forhold til beboernes trivsel. Både for den enkelte beboer og for huset generelt. Derfor lægger vi stor vægt på, at pårørende føler sig velkommen hos os.

For pårørende kan deltagelse i livet på ældrecentret være med til at styrke oplevelsen af stadig at være et par eller familie. Det kan betyde meget for både beboere og pårørende, at det på ældrecentret stadig er muligt at have et fælles liv, med det indhold man hidtil har sat pris på.

Langt de fleste pårørende vil gerne, og forventer som noget helt naturligt, at blive inddraget i beboernes hverdagsliv. Der kan dog være pårørende, der ikke har mulighed for at bidrage til beboernes hverdagsliv. I disse situationer finder vi andre løsninger, f.eks. i samarbejde med frivillige.

Pårørende er en uundværlig ressource for både beboerne og os. Vi har fokus på, at det kan være en stor og nødvendig hjælp i hverdagen, at pårørende sørger for, at en række praktiske opgaver omkring beboerne bliver løst, så vi kan koncentrere os om de pleje- og omsorgsrelaterede opgaver. Vi betragter pårørende som en vigtig del af beboernes netværk, herunder tager dem med på råd, når der træffes beslutninger med eller vedrørende beboerne. Vel at mærke forudsat, at det er i overensstemmelse med beboernes ønske.

Grundlagt for, at pårørende kommer til at opleve os som gode samarbejdspartnere, etableres i forbindelse med indflytningen. Derfor er det vigtigt, at vi allerede her afstemmer forventningerne og ligeledes at samarbejdet kræver vores løbende bevågenhed.

Mad

I Hjørring Kommune har vi fokus på, at det gode måltid ikke kun handler om, hvad vi spiser, men også i høj grad om de fysiske og sociale rammer omkring maden: At vi har god tid til at nyde maden, dyrke relationerne og om muligt deltage i madlavningen.

Måltiderne skal være gode stunder for beboerne. Derfor har vi fokus på både spisemiljøer og det samvær og fællesskab, der tilknytter sig måltiderne, og som kan være med til at inspirere beboerne til at spise og drikke mere.

Et godt spisemiljø giver mulighed for at snakke om livretter og absolut ikke livretter, om nye og gamle madtraditioner, og om ønsker til mad og måltider i det hele taget.

Måltidet er en god mulighed for, at f.eks. mindre grupper kan have fællesskab omkring et måltid og dermed få en hyggelig stund sammen. Både i fællesrum, eller måske som gæst i hinandens lejligheder.
Alle måltider serveres i fællesrummet. Ønsker man ikke at spise i fællesrummet, spiser hjemme hos sig selv.

Morgenmad: serveres løbende efter ønske formiddagen igennem.

Frokost: serveres kl. 11.45, der serveres brød og pålæg som man selv smører, ved behov serveres smurt smørrebrød. Ofte serveres der også lune retter.

Eftermiddagskaffe: Serveres kl. 14.30

Aftensmad: Serveres kl. 17.45, og består af mad leveret fra Hjørring Kommunes køkken. Der serveres 2 retter.

Aftenskaffe: Kl. 20
Har du pårørende, der kan spise med, skal det bestilles i god tid.

Læs mere om hvor maden kommer fra, og hvad du kan forvente af maden, når du bor på et ældrecenter i Hjørring Kommune i nedenstående pjeceHvor kommer maden fra

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 20.000
Husleje 7.128

Plejehjemsleder

Gitte Munk Lohse
[email protected]
72335130

Adresse

Vikingbanke 12
Hirtshals
9850

Kommune

Hjørring Kommune
Hjørring Kommune

CVR & PNummer

29189382 - 1010647483