· Hjørring Kommune · 1 min read

Ældrecenter Soldalhus

Vores vision er at skabe et godt sted at bo, et rart sted at besøge og et inspirerende sted at arbejde.

Boligerne

Boligerne

Ældrecenter Soldalhus er det nyest i Hjørring Kommune, det er bygget i 2024 og taget i brug i november 2024. Det består af 96 ens boliger fordelt på seks mindre huse med 16 boliger i hver. I hvert hus ligger boligerne ud til en stor lys fællesstue med direkte adgang til en lukket gårdhave. Fællesstuen kan opdeles, så huset kan deles i to mindre grupper med otte boliger i hver. Soldalhus indeholder 16 korttidspladser, 16 skærmede pladser (til beboere med demens) og 64 somatiske pladser. Der tilbydes ikke ægtepar boliger.Rundt om Soldalhus er en nedgravet "demensring". Hvis en beboer med demenssikring passerer demensringen, vil personalet få besked. Desuden er hele området afskærmet med et vildthegn. Det er også demenssikring i hvert hus. Udover ældrecenteret indeholder Soldalhus en centerbygning med bl.a. aktivitetscenter, sygeplejeklinik, genoptræning og caféen VIKÁ som benyttes af borgere fra Sindal by og opland.

Værelserne

Alle boliger er lyse og imødekommende. Boligerne har en mobil væg, så beboeren selv kan vælge, om soveværelse og stue skal adskilles med en halv væg eller ej. Der er to indbygningsskabe i lejligheden foruden et badeværelset. Der er vaskemaskine og tørretumbler i hver bolig placeret som vaskesøjle i badeværelset. Lejlighederne er holdt i lyse farver med lyse trægulve, hvilket gør dem meget indbydende. Der er ovenlysvindue i hver lejlighed der giver et dejligt lysindfald. Fra Stuen er der direkte adgang via terrassedør til en lille terrasse med udsigt til naturskønne omgivelser eller til gårdhaver.

Omgivelserne

Soldalhus er et nyopført ældrecenter med 96 boliger som blev taget i brug november 2024Soldalhus ligger i udkanten af Sindal by omgivet af skøn natur og med kun 150 m. til nærmeste indkøbsmuligheder, tæt på centrum af byen, hvor der er flere indkøbsmuligheder, restauranter og kirke.

Andet

Priserne er vejledende. Der skal påregnes tilvalg af ydelser af servicepakke og forplejning.Varme, el, vand og antennebidrag afregnes alle steder efter forbrug

Om os

96
Antal boliger
-
Antal beboer
128
Antal medarbejdere
102
Antal fuldtidsansatte
26,76
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

I Hjørring kommune arbejder vi med et bredt aktivitetsbegreb. Vi betragter aktivitet, som alt det vi gør i forhold til at holde os selv i gang, klare os selv, beskæftige os med noget der giver mening og i forhold til at kunne indgå i fællesskaber.Med denne tilgang forstås aktivitet som noget uafhængigt af beboernes funktionsniveau. Som et begreb, der kan hjælpe os til at være opmærksomme på at inddrage beboerne dér, hvor de har ressourcer til det. Aktivitet spænder lige fra at reagere på sansemæssige indtryk (se, høre, lugte, smage og føle), til at gøre noget fysisk aktivt med sin krop og måske især sin hænder.Beboerne er i en fase af deres liv, hvor de har brug for vores hjælp og støtte til ikke kun den personlige pleje og hverdagens øvrige gøremål, men også til at få dækket behovet som at opleve, føle sig værdifuld, grine og pjatte, bruge sin krop osv.I alle sammenhæng gælder, at aktivitet handler om at gribe mulighederne, der hvor de er, når beboerne selv viser eller giver udtryk for ønsker om aktivitet. Eller når vi observerer, at bestemte situationer eller input stimulerer beboernes interesse og giver anledning til "nydning"På Soldalhus er der mange frivillige tilknyttet der laver arrangementer for beboerne og hjælper med nedenstående aktiviteter. De tilbyder også ledsagelse til lægebesøg og lignende. De frivillige hjælper også med at pynte huset op ved højtider og hygger om beboerne. Der laves månedsblad med aktivitetskalender og hvad der sker i huset. Det udleveres til alle beboere og kan sendes til de pårørende der har interesse i det. Cykelture i Rickshaw cykler også for kørestolsbrugere. Vi har 6 Rickshaw elcyklerBanko her uge med fine gevinsterGudstjenester i huset hver 14. dag og en gang månedligt tilbydes ledsagelse til gudtjeneste i bykirkenBusture med kaffe ud i naturen, besøg på museer, virksomheder, Sindal marked, Revy, Juleindkøbstur osv. Fælles sang med levende musik. Film, foredrag og hygge Musik og fortælling af små anekdoter i det skærmede afsnit. Besøgshund hver 14. dag Fest til højtider så som hul, nytår, fastelavn, påske og sommerfest med fællesspisning, hvor pårørende har mulighed for at deltage. Der er en venneforening der støtter og laver indsamling der kommer beboerne til gode. De afholder hvert år i uge 24 en tre dags musikfestival her er der deltagere fra andre ældrecentre, dagcentre og handicaptilbud i hele Vendsyssel. Vi har 5 besøgsvenner som kommer i huset til de beboere der ønsker besøg af dem. Samarbejde med byens børnehaver, som kommer på centret ved forskellige lejligheder og synger og optræder for beboerne. De laver også Lucia optor i hele huset

Relationer

Relationer og nærværKerneopgaven på ældrecentrene er at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. Forudsætningen herfor er, at vi møder beboerne med følelsesmæssigt engagement. Vi skal vise, at vi værdsætter og respekterer beboerne som selvstændige mennesker, der er i en situation, hvor de har fået brug for andres hjælp for at kunne leve en god hverdag.Vores møde med beboerne bygger på både faglige og menneskelige relationer og vores nærvær er uhyre vigtigt. Både når vi samarbejder om den personlige pleje, eller i andre situationer. Når beboerne oplever, at vi har medmenneskelig interesse i deres liv, så er det i sig selv motiverende for beboerne. Den gode relation mellem beboere og personale er altafgørende for, at vi lykke med kerneopgaven.Det, som både vi og beboerne kan sige i den bedste mening, kan opfattes helt modsat af den anden. Det er et vilkår. Men ved at være interesserede og nysgerrige, spørge ind, lytte og iagttage, kan vi hele tiden blive klogere på, hvad det er for et behov eller ønske, der ligger bag beboerens adfærd.Der findes ikke noget enkelt svar på, hvad der skal til for, at beboerne har lyst til at samarbejde med os, men det er vores ansvar, at relationerne fungerer.Fra fokusgruppeinterviews ved vi, at det er vigtigt, for både beboere og pårørendes trivsel, at der er varme og liv i huset, og at man bliver mødt af god stemning. Herunder at familie og andre pårørende har mulighed for at komme på besøg og deltage i aktiviteter og højtider, måske også med mulighed for at overnatte. Vi er i høj grad ”kulturens vogtere”, i forhold til at sikre god stemning og skabe liv og glæde i huset.

Pårørende

Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne har mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. Heri ligger, at det vi gør, skaber værdi for beboerne. Vi ved, at vi ”lykkes bedst” med kerneopgaven, når beboerne oplever os som deres samarbejdspartnere og når samarbejdet bygger på gode relationer mellem beboerne og os.Med til dette samarbejde hører også, at beboerne har relationer til andre mennesker end os. Pårørende og andre, der har været en del af beboernes liv, før de flyttede i plejebolig, og som fortsat kan have stor betydning for beboerens trivsel. Eller nye relationer mellem beboerne og andre mennesker, der kommer i huset og er med til at give hverdagen en ekstra dimension.Vi betragter pårørende som en stor ressource i forhold til beboernes trivsel. Både for den enkelte beboer og for huset generelt. Derfor lægger vi stor vægt på, at pårørende føler sig velkommen hos os.For pårørende kan deltagelse i livet på ældrecentret være med til at styrke oplevelsen af stadig at være et par eller familie. Det kan betyde meget for både beboere og pårørende, at det på ældrecentret stadig er muligt at have et fælles liv, med det indhold man hidtil har sat pris på.Langt de fleste pårørende vil gerne, og forventer som noget helt naturligt, at blive inddraget i beboernes hverdagsliv. Der kan dog være pårørende, der ikke har mulighed for at bidrage til beboernes hverdagsliv. I disse situationer finder vi andre løsninger, f.eks. i samarbejde med frivillige.Pårørende er en uundværlig ressource for både beboerne og os. Vi har fokus på, at det kan være en stor og nødvendig hjælp i hverdagen, at pårørende sørger for, at en række praktiske opgaver omkring beboerne bliver løst, så vi kan koncentrere os om de pleje- og omsorgsrelaterede opgaver. Vi betragter pårørende som en vigtig del af beboernes netværk, herunder tager dem med på råd, når der træffes beslutninger med eller vedrørende beboerne. Vel at mærke forudsat, at det er i overensstemmelse med beboernes ønske.Grundlagt for, at pårørende kommer til at opleve os som gode samarbejdspartnere, etableres i forbindelse med indflytningen. Derfor er det vigtigt, at vi allerede her afstemmer forventningerne og ligeledes at samarbejdet kræver vores løbende bevågenhed.

Mad

I Hjørring Kommune har vi fokus på, at det gode måltid ikke kun handler om, hvad vi spiser, men også i høj grad om de fysiske og sociale rammer omkring maden: At vi har god tid til at nyde maden, dyrke relationerne og om muligt deltage i madlavningen. Måltiderne skal være gode stunder for beboerne. Derfor har vi fokus på både spisemiljøer og det samvær og fællesskab, der tilknytter sig måltiderne, og som kan være med til at inspirere beboerne til at spise og drikke mere. Et godt spisemiljø giver mulighed for at snakke om livretter og absolut ikke livretter, om nye og gamle madtraditioner, og om ønsker til mad og måltider i det hele taget. Måltidet er en god mulighed for, at f.eks. mindre grupper kan have fællesskab omkring et måltid og dermed få en hyggelig stund sammen. Både i fællesrum, eller måske som gæst i hinandens lejligheder. På Soldalhus bliver måltiderne serveret i den fælles spisestur, hvis man har lyst til at være en del af fællesskabet.  Nogle spiser også i egen lejlighed. Morgenmaden for formiddagskaffe serveres om de enkelte ønsker det. Frokosten er smørrebrød eller lune retter serveres omkring kl. 11.30Eftermiddagskaffen serveres mellem kl. 14 og kl. 14.30Der spises varm mad til aften ca. kl. 17.30Aftenkaffe omkring kl. 20.Har du pårørende, der vil spise med, skal det bestilles i god tid. Læs mere om, hvor maden kommer fra, og hvad du kan forvente af maden, når du bor på et ældrecenter i Hjørring Kommune i nedenstående pjece. Det er muligt for pårørende at købe en kop kaffe, nybagte boller, dagens middag, smørrebrød, salatbar, snacks og frugt i Café VIKÁ der ligger i centerbygningen. Deres åbningstider kan ses i Caféen. Der kan også bestilles mad, hvis man skal holde en festlig begivenhed eller er flere pårørende der vil spise sammen i lejligheden. Maden må også gerne nydes i vores hyggelige café område i centerbygningen. Hvor kommer maden fra

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 34.068
Husleje 7.644

Plejehjemsleder

Jeanet Vestergaard Kristensen
[email protected]
72335350

Adresse

Soldalhus Ved Banen 8
Sindal
9870

Kommune

Hjørring Kommune

CVR & PNummer

29189382 - 1030587304