· Helsingør Kommune · 1 min read
Plejehjemmet Grønnehaven
Vi har højt til himlen og kort til kysten, og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores smukke omgivelser.
Boligerne
Boligerne
Boligerne er store, lyse og velindrettede med et stort badeværelse, køleskab, værdiboks, indbyggede skabe, altan og et tilhørende depotrum. Derudover er der monteret loftslifte og nødkald efter behov.
Værelserne
Boliggården, som er et privat ejet boligselskab, ejer, udlejer og vedligeholder boligerne. Helsingør Kommune har den fulde visitationsret og ved at benytte sig af det frie plejehjemsvalg kan man derfor ønske at blive visiteret til en plads på Grønnehaven. Plejehjemmet er bygget i 2003/2004 og designet af arkitektfirmaet Arkitema K/S.
Omgivelserne
Vi ligger centralt placeret med kun 500 m til Helsingørs bymidte og er samtidig tæt på både skov og strand - de fleste boliger har kig til Øresund.
Andet
Boliggården kontaktes på tlf. 49211104.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Plejehjemmet Grønnehaven ligger centralt placeret for mange gode aktiviteter - tæt på bymidten og samtidig lige ved skov og strand. Vi har to Rickshawcykler, som du kan få en tur i – også hvis du er kørestolsbruger, samt en duo-cykel, hvor du selv skal træde i pedalerne.. Der er også aktiviteter til regnvejrsdage, hvor du kan sidde hyggeligt med avisen, et spil kort eller bare en snak med en af naboerne på plejehjemmet.
Relationer
Vi bestræber os på, at dit ophold på Grønnehaven skal være hjemligt og rart, derfor er det vigtigt for os, at du har en god relation til personalet. Vi skal have tillid til hinanden, vi skal kunne tale om tingene, og så skal vi have det sjovt – sammen!
Pårørende
Dine pårørende har stor betydning i dit liv, så de er selvfølgelig altid velkomne på Grønnehaven! Der er mulighed for at købe en ekstra portion ved alle måltider – bare vi får besked I god tid (; Vi har også et gæsteværelse, som dine pårørende kan leje, hvis de kommer langvejs fra og gerne vil blive et par dage.
Der er en særlig gruppe for pårørende til beboere med demens, men andre gode forslag er også velkomne. Kontakt personalet.
Mad
Maden bliver tilberedt i vores cafékøkken og bliver derefter kørt op på hver enkelt afdeling. Der bliver serveret varm mad til frokost og kold mad/lun ret til aftensmad. Måltiderne bliver serveret i tidsrummene ca kl. 8 - 10, kl. 12.30 - 13.30 og kl. 18 - 19. Pårørende og gæster kan deltage i alle måltider mod betaling. Tilmelding skal helst ske 3 dage før, når det gælder varm mad af hensyn til køkkenets planlægning.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 25.273
Husleje 8.505,00
Plejehjemsleder
Christina Kobberdal
[email protected]
49282353
Adresse
Sundtoldvej 2-6
Helsingør
3000
Kommune
Helsingør Kommune
Helsingør Kommune
CVR & PNummer
64502018 - 1003279971