· Hedensted Kommune · 1 min read
Nederbylund Plejecenter
Nærvær og omsorg er vigtigt for at føle sig set, hørt og forstået.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Nederbylund er et mindre plejehjem i ét plan, med plads til 30 beboere. 8 af lejlighederne ligger i "Woss te pas", som er en skærmet demensenhed. Som nabo til plejehjemmet ligger 10 ældreboliger. Fra hovedindgangen kommer man ind i den åbne café, som er både rummelige og lys. Herfra er der adgang til boenhederne og administrationsgangen. Boligerne på Nederbylund ejes af boligselskabet Domea. Man visiteres til boligerne af Visitation & Hjælpemidler i Hedensted Kommune, men boligen udlejes på almen lejevilkår.
Værelserne
Boligerne indeholder stue med køkkenniche hvor der er køleskab og kogeplader. Boligen indeholder også et stor badeværelse. Der er værdiboks, som kun beboere og pårørende har nøgle til.Der er 4 mindre boliger på 30 kvm, mens de resterende boliger er på ca. 40 kvm. Der er fra alle boliger enten udgang til gårdhave eller en lille terrasse. Der er antenne- og telefonstik i alle boliger.Alle boliger har brand- og røgalarm, som går direkte til personalet.
Omgivelserne
Plejehjemmet ligger i udkanten af Tørring tæt på etableret stisystem. Der er udgang til både have og dejlig lukket gårdhave, som bruges flittigt i sommerhalvåret.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Der laves altid en faglig vurdering ved beboerne om, hvilke aktiviteter de har gavn af at deltage i, og hvorvidt disse skal foregå i større eller mindre grupper. Der er faste "skubbe-ture" hver uge i sommerhalvåret. I vinterhalvåret afløses dette af "stole-gymnastik".Der er "balle-dans" hver uge året rundt. Der er banko 1 gang om måneden og gudstjeneste 1 gang om måneden på plejehjemmet. Der er kirke-tv, så der er mulighed for at se gudstjeneste i dagligstuen hver søndag, hvis man ikke har mulighed for, at komme i kirken. Derudover er der åbne aktiviteter, som varetages af frivillige, hvor beboerne også altid er velkommen. Dette er bl.a. stenslibning, træværksted, strikkeklub, litteraturklub, petanque og kortspil.Nederbylunds vennekreds ejer en bus, som bl.a. bruges til "ture i det blå". Denne bus kan ligeledes lejes af pårørende til at køre en tur med deres kære. Personalet tager også et par gange om året beboerne med på ture. Der laves adhoc aktiviteter hele året rundt. Både ud fra beboernes behov og ønsker og de ting der sker i lokalsamfundet.
Relationer
Vi er altid meget nysgerrige og undersøgende i, hvilken beboer der flytter ind på plejehjemmet. Både i forhold til livshistorie og med en faglig vurdering. Hver enkelt beboer behandles som et unikt individ med egen ressourcer, behov og ønsker. Vi arbejder med kontaktpersonens ordning, og søger altid at skabe kontinuitet i plejen for beboerne. Vi er meget opmærksomme på borgernes ressourcer den enkelte dag, da vi ved at "dagsformen" kan være forskellig fra dag til dag. Vi har daglige møder, hvor beboerne vurderes ud fra et fagligt syn. Vores primære fokus er beboerne, og vi arbejder ud fra ønsket om, at skabe trivsel og livskvalitet fra hver enkelt beboer.
Pårørende
Vi forsøger altid at etablere et møde med pårørende i beboernes vante omgivelser inden indflytning. Som minimum en telefonisk samtale med pårørende. Ligeledes har vi indflytningsmøde ca. 2-3 uge efter indflytning. Pårørende har altid mulighed for at deltage i måltider, aktiviteter, være frivillig el. lign. efter eget ønske. Der er mulighed for, at låne lokaler til f.eks. beboers fødselsdag. Mad kan medbringes eller købes/bestilles ved køkkenet på centeret.Der bliver hvert år arrangeret "store rengøringsdag", hvor centeret er vært for morgen- og middagsmad, og hvor pårørende kan gøre hovedrent på stuerne, og pynte op til jul. Det er en rigtig hyggelig dag for både beboerne og pårørende.
Mad
Der er mulighed for at spise i dagligstuen sammen med andre eller efter ønske i egen lejlighed. Der serveres varm mad til middag, og om aftenen er der smørrebrød og andre lune retter. Caféen på Nederbylund er åben både for beboere, pårørende og andre fra lokalområdet - her serveres der varm mad og smørrebrød indtil kl. 14.00.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 11.775
Husleje 5.246
Plejehjemsleder
Rikke Heiner Häuser
[email protected]
79741640
Adresse
Fælledvej 1
Tørring
7160
Kommune
Hedensted Kommune
Hedensted Kommune
CVR & PNummer
29189587 - 1003341068