· Haderslev Kommune · 1 min read
Haderslev Friplejehjem
Vores pleje og omsorg tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske er unikt, og vi møder alle med ligeværdighed og respekt.
Boligerne
Boligerne
Haderslev Friplejehjem rummer 60 2-værelsesboliger. Boligerne er fordelt på to fløje i forskellige niveauer tilpasset naturen i området. Alle lejligheder på hjemmet er nybyggede, og de fremstår i lyse nuancer.
Værelserne
I lejlighederne er der tekøkken, stue, soveværelse og badeværelse. På gulvet i stuen er der vinyl med træstruktur, og på badeværelset er der skridsikker vinyl.
Hver lejlighed har eget moderne ventilationsanlæg for at opnå optimalt indeklima.
Tekøkkenet indeholder vask og køleskab med fryser. Det store handicapvenlige badeværelse rummer ud over toilet, bruser og håndvask også en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Vasken kan hæves og sænkes efter individuelle behov, og der er installeret greb på vasken og på begge sider af toilettet.
Lejlighederne i stueplan har udgang til egen terrasse, mens flere af lejlighederne på 1. og 2. etage har flot udsigt.
Med til alle lejligheder hører: Køleskab med lille fryser, tekøkken med lille vask og lys under overskabe, garderobeskabe, loftlampe ved indgang/tekøkken, gardinskinner over alle vinduer, sengelampe og loftslift i soveværelset, vaske-tørremaskine i badeværelset samt vasketøjskurv, tørrestativ og affaldskurv, hæve/sænkevask og elstik til ladere/el-tandbørste i badeværelset, belysning over spejl, lys i loftet og et spot over toilettet, som kan bruges til natbelysning, armstøtter ved toilettet og en plejeseng.
Omgivelserne
Haderslev Friplejehjem ligger i det naturskønne område ned til Haderslev Dam og med 2,5 kilometer til Haderslev centrum.Der er anlagt stier, som inviterer til en gåtur i området. På de fælles terrasser er der plads til udendørs hyggestunder, og der er anlagt fine bede med blomster og krydderurter, så naturen kommer helt tæt på og I er velkomne til at benytte de anlagte petanquebaner og havespillene.
Andet
Lejlighederne er på cirka 46 m2. Dertil lægges en andel af fællesarealer, og det samlede areal for 2-værelses lejlighederne er dermed 83 m2. Det er de samlede antal m2, der indberettes til BBR registeret, og dermed det samlede areal, der gives boligstøtte ud fra.Huslejen på Haderslev Friplejehjem er i 2025 7.977 kr. for en 2-værlses lejlighed. Ved indflytning betales desuden et beboerindskud på 2% af anskaffelsessummen svarende til 40.570 kr.Der er mulighed for at søge om både boligstøtte og beboerindskudslån. Læs mere om det på borger.dkUd over huslejen er der forbrugsudgifter i lejligheden (el, vand og varme) på cirka 750-900 kr. pr. måned. Beløbet opkræves a conto og korrigeres efter det reelle forbrug. Forbrugsregnskabet udarbejdes af Brunata.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Vi ønsker, at Haderslev Friplejehjem summer af liv og aktiviteter. Vi griber enhver lejlighed til at invitere gæster, og vi fejrer både beboere, medarbejdere og årets gang.De mange aktiviteter og arrangementer, giver glæde i livet, og det er med til at værne om fællesskabet. Et fællesskab, som også indbefatter frivillige og pårørende.Aktiviteterne kan være foredrag, koncerter/musikalske indslag, sangaftner, kreative sysler, gudstjeneste, ture ud på landet og i byen, dans og bevægelse, fester sammen med pårørende og meget andet, som også afhænger af beboernes ønsker.Der er stor frihed til at deltage i det, du har lyst til - og på den måde, du har lyst og kan.
Relationer
På Haderslev Friplejehjem har vi en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at alle mennesker er unikke og værdifulde. Det vil gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer vil opleve at blive mødt med åbenhed, ligeværdighed og respekt.
Vi ønsker at styrke det enkelte menneskes identitet, og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
Livsglæde og medindflydelse er også kerneværdier hos os, og vi sætter pris på en uformel omgangstone, hvor der altid er plads til et godt grin.
Vi ønsker at dække de behov, hver enkelt beboer har for et hjem, og vi tager hensyn til fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov.
Det er vigtigt for os at skabe hjemlige rammer med fællesskab og hygge, og vi vil møde hver enkelt beboer imødekommende, ligeværdigt og respektfuldt.
Haderslev Friplejehjem er et hjem, hvor du som beboer kan få gode og sjove oplevelser, og hvor du også har mulighed for at få medindflydelse og være medbestemmende om indholdet af vores fælles liv på hjemmet.
Medindflydelse gælder også i forhold til, at vi inviterer dig til selv fortsat at gøre de ting, du kan og gerne vil.
Pårørende
Pårørende er altid velkomne på hjemmet, og det er godt for beboerne med familie eller andre nære relationer, der tager del i deres hverdag.Som pårørende skal du føle dig velkommen og opleve dig som en del af hjemmet - både til hverdag og fest. Du har også mulighed for at være involveret i hverdagen og aktiviteterne på hjemmet i større eller mindre grad, afhængig af hvad du har mulighed for og lyst til.Vi håber, at du som pårørende vil være med til at fortælle de gode historier om livet på friplejehjemmet, ligesom det også er vigtigt, at du går i dialog med os, hvis du oplever noget, som ikke lever op til dine forventninger.
Mad
Haderslev Friplejehjem har et stort produktionskøkken, som sørger for maden til beboerne og der vil dufte af hjemmelavet og lækker mad hver dag.Vi prioriterer måltiderne højt, og de er et omdrejningspunkt på dagen, hvor vi i fællesskab kan spise, synge, lytte og grine.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 40.570
Husleje 7.977
Plejehjemsleder
Carsten Refshauge
[email protected]
73 30 02 30
Adresse
Skallebækvej 9
Haderslev
6100
Kommune
Haderslev Kommune
CVR & PNummer
35767878 - 1022573906