· Guldborgsund Kommune · 1 min read
GuldBoSund Friplejehjem og Rehabilitering
Længst muligt i hinandens liv
Beliggenhed
Boligerne
Værelserne
Singlelejlighederne er 2-værelses lejligheder på ca. 73 m2 med enten stor altan eller terrasse. Lejlighederne beregnet til ægtefæller og par består af 2- og 3-værelser og er på ca. 82 m2. Alle lejligheder har en entre med garderobeskabe. Øvrige opbevaringsmøbler skal man selv medbringe. Der er en dejlig køkkenniche med køleskab og lille fryser, vask og køkkenskabe. Her er der også en aflåst boks, som anvendes af personalet til at opbevare eventuel medicin forsvarligt for uvedkommende. Badeværelse er indrettet med henblik på at skabe bedst mulige vilkår for at bibeholde den enkeltes funktioner. Vi har valgt et koncept, hvor badeværelset har greb hele vejen rundt, så man altid har mulighed for støtte, lige meget hvor i rummet man befinder sig. Det skaber tryghed og sikkerhed og dermed et øget funktionsniveau hos den enkelte beboer.
Omgivelserne
GuldBoSund ligger i første række direkte ned til Guldborgsund, - og har - i al slags vejr - et af de smukkeste udsyn man kan tænke sig.Vi er nærmeste nabo til både Middelaldercentret og til Hamborgskoven, og alle kan i betryggende afstand følge med, når bliden afskydes, nyde når bøgen springer ud og frydes over ænder og gæs på træk.Området omkring os er fyldt med småfugle. Her er svaler, broget fluesnapper, rødhals, solsort, sangdrossel, musvit og mejser.Beplantningen imellem bygningerne på GuldBoSund er primært bunddækkende planter som kranstop, vinca og krydderurter. Imellem disse planter vokser japansk ahorn, kirsebærlaurbær, snebær, eg og mange forskellige græsarter.Vores egen 60.000 m2 store grund vil således underbygge det liv, der findes omkring os – nemlig naturens, dyrenes og menneskenes. Vi vil sikre rammer, rum og situationer, der kan sætte både aktive og positive kræfter i gang med fokus på, at vi skal være ”længst muligt i hinandens liv”.
Andet
EL, VAND OG VARMEA conto varme pr. mdr. - Kr. 950-1125,- A conto el pr. mdr. - Kr. 350-420,-A conto vand pr. mdr. - kr. 200,-TV-pakke pr. mdr. - kr. 275,-Man skal selv sørge for indboforsikring. Medbringes radio og/eller TV skal man også selv betales licens.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Friplejehjemmet GuldBoSund vil man opleve, at vi ikke tænker ”længst muligt i eget liv”, men ”længst muligt i hinandens liv”, og det præger naturligvis dagligdagen.Vi vil derfor understøtte beboerne i at kunne mødes i forskellige sammenhænge og benytte de forskellige aktivitets- og kulturtilbud, som arrangeres i forhold til beboernes interesser og ønsker.Aktiviteterne foregår såvel indenfor som udenfor.Af aktiviteter kan nævnes træning, gymnastik, dans, kreative grupper, samværsgrupper, litteratur- og oplæsningsgrupper, sang og musik, foredrag, museumsbesøg, teaterture, boccia, billard, udflugter, shopping og meget andet.På Friplejehjemmet GuldBoSund vil der være en lang række faste og traditionsrige fester og arrangementer, som relaterer sig til højtiderne med jule-, nytårs-, påske- og pinsefrokoster, - men også Sct. Hansfest, GuldBoSunds fødselsdagsfest, Mortensaften og fredagsbar.
Relationer
Vision: Det er vores vision, at vi skal leve længst muligt og bedst muligt i hinandens liv. Værdigrundlag: Vi vil arbejde for at opfylde visionen ud fra de 5 grundlæggende værdier, som Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem (Ældrekommissionen) mener, bør være fundamentet for plejen og omsorgen. 1. Indflydelse på eget liv2. Respekt for forskellighed3. Medmenneskeligheden i fokus4. Gode oplevelse hver dag5. En værdig afslutning på livet Det forebyggende, rehabiliterende, livskvalitetsgivende og sundhedsfremmende perspektiv er konstant i fokus med udgangspunkt i beboernes ønsker, behov og ressourcer, og hvor beboerne aktivt inddrages. Der er derfor mulighed for at deltage i planlagte såvel som spontane trænings-aktiviteter hen over ugen – ude som inde.Vi prioriterer således enhver form for fysisk træning og vedligeholdende træning på lige fod med pleje og omsorg, for at den enkelte beboer kan opleve størst muligt velvære.Vi understøtter beboerne i at kunne mødes i forskellige sammenhænge og benytter de forskellige aktivitets- og kulturtilbud som arrangeres i forhold til beboernes interesser og ønskerGuldBoSund er en multifunktionel virksomhed, som ud over at være et moderne friplejehjem også har møde- og konferencefaciliteter af høj kvalitet og med kapacitet op til 300 personer, og hvor der yderligere er tilbud om rehabiliterings, - aflastnings, - trygheds, - og rekreationsophold, ligesom man som terminal borger har mulighed for et ophold som alternativ til hospice. Herudover rummer GuldBoSund et moderne fitnesscenter med mange udefrakommende medlemmer. Der er eget køkken, som dagligt tilbereder mad til beboerne, men også til de mange mennesker, som vælger at holde deres fest i den smukke restaurant med udsigt ud over Guldborgsund. Vi har udelukkende fagligt uddannede medarbejdere ansat, dvs. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialpædagoger, pædagogisk assistent, ergo- og fysioterapeuter, kokke og kost- og ernæringsassistent.
Pårørende
På GuldBoSund indgår personalet i et tæt og løbende samarbejde med den enkelte beboer og dennes nærmeste pårørende om at sikre, at borgeren får den bedst mulige trivsels- og livskvalitet i deres nye hjem. Det er en forudsætning ved visitation til GuldBoSund at der indhentes samtykke til udveksling af helbredsoplysninger med relevant sundhedsfagligt personale, ligesom det sikres, at formalia omkring evt. stedfortrædende samtykke er på plads. Herved lægges der allerede ved indflytningen op til, at personalet på GuldBoSund i fællesskab med beboeren og dennes nærmeste pårørende tager ansvar for fremtiden. I forbindelse med indflytningen afholdes en indflytningssamtale med beboeren og dennes nærmeste pårørende. Det er den kontaktperson, som beboeren får tildelt på GuldBoSund, der i udgangspunktet er ansvarlig for afholdelsen af denne samtale. Det tilstræbes, at afdelingens koordinerende sygeplejerske også deltager ved denne samtale. Indflytningssamtalen indeholder en gensidig forventningsafstemning, ligesom arbejdet med at lave konkrete aftaler påbegyndes. Disse aftaler kan vedrøre tilkøb af tillægsydelser så som rengøring, bad, fysioterapi, ledsagelse til læge osv. For at understøtte et godt forløb efterfølgende vil et væsentligt opmærksomhedspunkt for indflytningssamtalen tillige være de pårørende og deres situation.Der laves aftale om opfølgning ved afslutningen på indflytningsmødet.Efter indflytningen understøttes det gode samarbejde først og fremmest ved løbende opfølgning og kommunikation mellem kontaktpersonen og beboeren samt dennes nærmeste pårørende. I øvrigt henvises til hjemmesiden www.guldbosund.dk samt GuldBoSund Friplejehjem og rehabilitering på FaceBook.Spørgsmål vedr. dagligdagen eller oplysninger om indgåede aftaler for den enkelte beboer rettes til personalet på afdelingen.I forbindelse med samspillet med beboere med f.eks. udadreagerende adfærd, svær demens og lignende lidelser eller i forbindelse med fysisk meget svækkede beboere kan samarbejdet have en mere intensiv karakter. Her er der behov for, at personalets tilgang til beboeren er ”ens”, og at de nærmeste pårørende arbejder tæt sammen med personalet om denne tilgang. I sådanne tilfælde udarbejdes en handleplan med aftaler for plejen, omsorgen og tilgangen til beboeren. Det er i udgangspunktet beboerens kontaktperson, der er tovholder for dette samarbejde. Øvrigt relevant fagpersonale inddrages om nødvendigt evt. som tilkøbsydelse (f.eks. psykolog, talepædagog, fodterapeut, sansekonsulent, fysioterapeut, ergoterapeut m.m.).Pårørende er velkomne til at spise med ved aftensmåltidet mod betaling. Ugentlig madplan forefindes i spisestuen på afdelingen. Pårørende tilmelder sig til spisning i administrationen minimum to dage i forvejen. Tilmelding er bindende. Når bespisningen foregår på afdelingen, spiser beboeren med sine pårørende i egen lejlighed. De pårørende er så vidt muligt ansvarlige for at bringe service til og fra lejligheden. Når måltidet indtages i restauranten sidder beboeren til bords med sine pårørende. Personalet er ansvarlige for ”bordplan” for øvrige beboere og personale både i spisestuen på afdelingen og i restauranten. Der laves ikke specialkost til pårørende, ligesom pårørende ikke må indtage egne drikkevarer i fællesarealerne. I forbindelse med fællesarrangementer på GuldBoSund er pårørende også velkomne til at deltage mod betaling. Visse arrangementer kræver tilmelding, men det vil fremgå særskilt af invitationen. Pårørende opfordres til at være ansvarlige for at ledsage beboeren til, under og fra arrangementet. Aktiviteter med henblik på beboernes indbyrdes sociale trivsel på GuldBoSund afholdt i formiddagstimerne på hverdage, er forbeholdt beboere og personale.
Mad
Al mad tilberedes i vores eget køkken, der også leverer mad til vores restaurant, fester og vores kursus- og konferencecenter. Man ved fra adskillige undersøgelser, at mange ældre, som flytter på plejecenter fra egen bolig, ofte er fejlernærede og underernærede, fordi de har været småtspisende i deres eget selskab. De har ingen appetit, mangler overskud og har alt for få kræfter. På friplejehjemmet GuldBoSund er både måltidskvaliteten dvs. madens smag, duft, udseende, konsistens og temperatur samt miljøet omkring måltidet i fokus.På GuldBoSund taler vi om maden, ansporer beboerne til at glæde sig til måltiderne, sørger for at appetitten bliver skærpet ved at beboeren bliver udfordret såvel fysisk, psykisk og socialt gennem dagen. Vi er af den opfattelse, at alle vil spise mere og drikke tilstrækkeligt, når der også er mulighed for godt og givende samvær under måltidet, fordi den sociale ramme prioriteres.Det er en god spiral at komme ind i, og man vil opleve, at ens kræfter genvindes, at lysten til træning, aktivitet og deltagelse stiger, og derved øges ens almene velbefindende og ens livskvalitet.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 31.634
Husleje 7.605 - 8.428
Plejehjemsleder
Adm. direktør Dorte Kludt-Olsen
dook@guldbosund.dk
88 44 05 49
Adresse
Vibehaven 500
Nykjøbing F
4800
Kommune
Guldborgsund Kommune
Tilbuddet selv
CVR & PNummer
36559217 - 1020211152