· Glostrup Kommune · 1 min read
Ældrecenter Sydvestvej
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Ældrecenter Sydvestvej blev indviet i september 2006. Ældrecenteret fremstår som et åbent miljø,
Lejlighederne består af 2 afdelinger fordelt på 4 etager og har i alt 38 lejligheder. Til hver afdeling er der fællesarealer som består af en spisestue og en dagligstue.
Værelserne
Lejlighederne er 2 rums og er på omkring 60 kvm. Lejlighederne består af et opholdsrum med et Trinette køkken, soveværelse og badeværelse.
Omgivelserne
Ældrecenter Sydvestvej er Glostrup Kommunes nyeste ældrecenter. Det er placeret centralt i bymidten, og indgår som en del af Rådhusparken. Vi har alting indenfor 5-10 minutters gang – Glostrup Shoppingcenter, stationen, biograf, kirke med mere.
Andet
Glostrup Kommune har anvisningsretten til lejlighederne på Ældrecenter Sydvestvej. Selve udlejningen administreres af Glostrup Boligselskab, hvortil der betales indskud, leje, varme, vand, el og afgift for kabel tv. Glostrup Boligselskab opkræver disse ydelser månedsvis.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Der er mange aktiviteter i huset. Hver måned er der en ny aktivitetsplan. Vi laver gymnastik, erindringsdans og erindringsgrupper. Der er manicure, personlig træning, ture ud af huset og banko. Vi holder fester ved højtiderne. Der er gudstjeneste en gang om måneden. Vores aktivitetslokale "Stuen" er rammen om mindre grupper med kreative aktiviteter og spisning. Vi har også besøgshund fra Trygfonden. Om sommeren flyttes aktiviteterne ud på vores store og små terrasser.
Relationer
Beboerne er centrum i alt, hvad der gøres på Ældrecenter Sydvestvej. Det er beboernes individuelle ønsker og behov, der bestemmer rytmen. Hjælpere og kontaktpersonerne er ansvarlige for det gode samarbejde og relationen. Da vi er et lille hus, kender vi hinanden, og der er en god og åben dialog. Vi har tillid til, at problemer kan løses med dialog og respekt.
Pårørende
På Ældrecenter Sydvestvej har vi fokus på en åben dialog med de pårørende. Pårørende er altid velkomne til at deltage i dagligdagen og festlivet på ældrecentret.
Ved indflytningssamtaler inviterer vi til samarbejde og dialog med familien. Der er altid kaffe på kanden, så der kan etableres en god dialog og en anerkendende tilgang til at afklare forventninger og løse problemer.
På Ældrecenter Sydvestvej har vi ligeledes et Bruger- og pårørenderåd, hvor der er mulighed for at personalet og repræsentanter for beboerne og de pårørende kan drøfte forskellige emner.
Mad
Maden på Ældrecenter Sydvestvej leveres af Ældrecenter Hvissinge. Hver dag til middag vil der blive serveret varm middagsmad. Kostplanen er varieret sammensat. Det er traditionel dansk mad med nye anderledes retter ind imellem. Der tages hensyn til årstiden og traditioner.
Der kan blive taget særlige hensyn til den enkelte beboer.
Til fødselsdage vil det være muligt at kunne vælge mellem friskbagt kringle eller en hjemmelavet lagkage og personalet vil selvfølgelig være behjælpelige med at give køkkenet besked herom.
Spisetider
Morgenmad ca. kl. 08.00-10.00
Middagsmad ca. kl. 12.30-13.30
Eftermiddagskaffe ca. kl. 14.00-16.00
Aftensmad ca. kl. 18.00-19.00
Aftenkaffe ca. kl. 19.00-20.30
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 33.413
Husleje 9.500
Plejehjemsleder
Vakant
43287000
Adresse
Sydvestvej 10
Glostrup
2600
Kommune
Glostrup Kommune
CVR & PNummer
65120119 - 1013330049