· Gladsaxe Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Hareskovbo

Hareskovbo er et hus, hvor beboere, personale og pårørende med deres forskellighed i fællesskab samarbejder for at skabe et kvalitetsfyldt liv for den enkelte beboer.

Boligerne

Boligerne

Plejehjemmet Hareskovbo består af 82 boliger, hvoraf 3 er ægteparboliger. Til alle Hareskovbos boliger er der egen altan/svalegang/terrasse og yderligere forefindes flere større terrasser, der udgør en stor del af fællesarealet. Når vejret tillader det, er terrasserne en vigtig del af det sociale samvær.

Værelserne

Boligen indeholder stue og entré med indbyggede skabe samt med plads til køleskab. Der er et stort badeværelse med bruser, håndvask og toilet. Der er direkte udgang fra boligen til egen altan. Boligen kan indrettes efter eget ønske med egne møbler, gardiner, billeder og lamper, bortset fra seng og madras, som er standardudstyr. Hareskovbo har 3 ægteparboliger.

Omgivelserne

Plejehjemmet Hareskovbo er beliggende tæt ved Bagsværd by ca. 1 km fra Bagsværd Station. Hareskovbo er smukt beliggende tæt ved skov og Bagsværd sø med mange udflugsmuligheder.

Om os

82
Antal boliger
-
Antal beboer
144
Antal medarbejdere
94
Antal fuldtidsansatte
8,5
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Plejehjemmet Hareskovbo har en aktivitetsafdeling og en fysioterapiafdeling, som ikke er integrerede med Gladsaxe Kommunes hjemmepleje og således kun kan benyttes af Hareskovbos beboere. Aktivitetsafdelingen er åben alle hverdage fra 10-17. Aktivitetsafdelingens tilbud annonceres i Hareskovbos husavis - Hareskovbonyt. I aktivitetsafdelingen er der mange varierende tilbud såsom socialt samvær med andre beboere, individuelt støttende aktiviteter som fx brevskrivning, avislæsning, telefonopringninger m.m. Derudover tilbydes fx fællessang, besøg af diverse kunstnere, foredrag, film, temature, silkemaling, udflugter og fester. Hareskovbo har egen minibus, som hele året kører ture med husets beboere. Udover ovennævnte eksempler er der fast gudstjeneste en gang om måneden. Fysioterapeuterne giver træning efter behov i samråd med beboeren, afdelingens personale og beboerens læge. Træningen foregår individuelt eller på hold.

Relationer

På plejehjemmet Hareskovbo er det vigtigt for os at arbejde med beboerne i centrum. For at dette kan lykkes bedst muligt, vægter vi det interne samarbejde omkring og med beboerne højt.

Pårørende

Samarbejdet er vigtigt både internt på Hareskovbo og eksternt med diverse samarbejdspartnere. Dog er samarbejdet med beboernes pårørende særlig vigtigt for os i arbejdet for at sikre den bedst mulige pleje, behandling og omsorg til den enkelte beboer. Udover de daglige kontakter har vi også formaliseret samarbejdet i vores beboer-pårørenderåd.

Mad

Plejehjemmet Hareskovbo har eget køkken, hvor kokke og køkkenassistenter dagligt tilbereder mad til plejehjemmets 85 beboere. Kollektivets beboere har mulighed for at spise i caféen ligesom pårørende, gæster og personale samt Gladsaxe Kommunes pensionister. Til plejehjemmets beboere tilberedes alle måltider herunder specialkost såsom diabetiker-, vegetar- og skånekost. Beboerne kan enten spise middagsmaden i caféen eller på afdelingen. Den månedlige menuplan afspejler en varieret dansk kost afvekslende med udenlandske retter. Dagens menu består altid af enten forret/dessert og hovedret.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 24.733
Husleje 8.350

Plejehjemsleder

Astrid Guldberg
[email protected]
44989558

Adresse

Skovaleen 8
Bagsværd
2880

Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune

CVR & PNummer

70887916 - 1002330397