· Gentofte Kommune · 1 min read
Rygårdcentret
Hos os er hverdagen vigtig.
Vi ønsker den enkelte beboer oplever inddragelse, medindflydelse, dialog og et højt informationsniveau og altid med et højt fagligt fokus.
Vi ønsker at medarbejderne kender værdighedspolitikken og at beboerne mærker den.
Boligerne
Værelserne
Kastanjelunden
Kastanjelunden har 62 boliger. Boligerne findes i stueplan og på 1. sal. Der findes forskellige lejlighedstyper i størrelsen fra 34 til 52 kvadratmeter.
De mindre lejligheder består af opholdsstue, entre og toilet/bad. I opholdsstuen er der udgang til altan eller terrasse. De lidt større lejligheder har et soveværelse mere.
Egelunden
Egelunden har 40 boliger, som er fordelt på to etager, og alle har fransk altan i soveværelset.
Egelunden er opført i 2010 og boligerne er 41 kvadratmeter og består af stue, soveværelse og toilet/bad.Der er udendørs fitnessbane, petanque, motionscykler, balanceredskaber, indendørs træningsrum, indendørs oplevelsessti med træningsidéer osv.
Omgivelserne
Rygårdcentret ligger i grønne omgivelser med gamle, høje træer. Det er muligt at gå en tur på 540 meter på stisystem rundt om Rygårdcentret, og der er flere bænke undervejs, evt. et stop i æblelunden. Der er to gårdhaver og en stor foyer, hvor der er små sofagrupper.Rygårdscenteret har en byhave med krydderurter, blomster, springvand og hyggekroge.
Andet
Huslejen udgør som minimum 8.901 kr. per måned og er inklusive varme, antennebidrag og el.
Prisen er vejledende.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Det gode hverdagsliv udfolder sig på mange måder i Rygårdcentret. Der er en blanding af fysisk og psykisk samvær, vi er opmærksomme på at relationer mellem beboer og medarbejdere er vigtige. Det kan være socialt samvær ud og inde, gåture, gymnastik, spil, højtlæsning af bøger og aviser, sang og musik enkeltvis og i grupper.
Fælles samvær planlægger vi ud fra, at flest mulige beboerne kan få glæde af at være med.
Vi markerer årstiderne og mærkedage med forskellige traditioner og arrangementer.
Alle beboerne har en kontaktperson. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, interesser og ønsker, når vi planlægger samværet.
Relationer
Plejeboligerne Rygårdcentret er et udviklende fællesskab, hvor alles potentialer og evner er i spil, så den enkelte beboer kan føle sig betydningsfuld og udfordret med henblik på at bevare et godt og aktivt liv, hvor beboeren føler sig værdsat i hverdagen.
Vi arbejder med livshistorie, tidligere livsform og nuværende ydeevne og inddrager det som et aktivt redskab i samarbejdet med beboeren. På den måde er det beboerens perspektiv, ønsker og behov, der er udgangspunkt for, hvad vi gør, og måden vi gør det på.
Vi stræber i fællesskab mod et demensvenligt Gentofte og sætter en ære i at være et hjem, der passer til forskellige borgeres behov.
Pårørende
Samarbejde med pårørende er en stor og uundværlig resurse for beboerne. Vi forventer, at samarbejdet med pårørende er aktivt og til glæde for alle parter, således at Rygårdcentret både er et godt sted at være beboer og et rart sted at komme for din familie og venner.
Vi ønsker at inkludere pårørende i hverdagslivet i huset, så en fællesskabsfølelse kan skabes og relationer dannes.
Du kan deltage i hverdagens samvær sammen med beboeren i det omfang, du og beboeren ønsker og har behov for det. Har du lyst til at deltage i vores arrangementer og fester, er du meget velkommen, når vi inviterer.
Alle beboere har en kontaktpersonen.
Mad
Egelunden og Kastanjelunden:
Morgenmaden er individuel og serveres enten i fællesstuen eller i egen bolig. Nogle beboere tilbereder selv morgenmad i det åbne køkken, andre får serveret. Frokosten serveres klokken 12 og er frisksmurt smørrebrød, somme tider med lune retter.
Den varme mad varmes i afdelingen og spises sammen i fællesstuen. Der serveres individuelle mellemmåltider og altid kaffe med kage eller andet to gange dagligt.
Kastanjelunden:I nogle boliger er det muligt at tilberede hele eller dele af sin mad i egen bolig ud fra egne indkøb.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 30.808
Husleje 8.901
Plejehjemsleder
Berit Kronby
[email protected]
39 98 72 00
Adresse
Niels Andersens Vej 22
Hellerup
2900
Kommune
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
CVR & PNummer
19438414 - 1003262790