· Frederikssund Kommune · 1 min read

Omsorgscenter Tolleruphøj

Det handler om det hele menneske, som individ og i fællesskabet.
At have respekt for den enkeltes ønsker og behov og forståelse for ældre, der er et sted i livet, hvor de har brug for hjælp, støtte og omsorg.
Så de kan bevare værdighed og et godt liv, hele livet.  

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Tolleruphøj er opført i 1968, og boligerne er nybygget og renoveret i 1995.
Byggeriet er i 2 etager. En del af boligerne i stueetagen har egen terrasse.

Boligdelen ligger isoleret fra den fælles centerdel, og det giver beboerne mulighed for at vælge privatlivet eller opsøge centerdelen, hvor brugerrådets aktiviteter foregår.
Centeret har modtagekøkken og café og stiller lokaler til rådighed for et brugerstyret dagcenter.

Værelserne

Boligdelen består af 31 lyse og rummelige 2-rumsboliger med stort badeværelse samt åbent køkken med 2 kogeplader.
Der er to typer lejligheder på henholdsvis 62 m2 / 67m2. 
Type 1
Type 224 af vores boliger er velegnede til ægtepar.

Omgivelserne

Tolleruphøj ligger i et parcelhuskvarter i udkanten af Frederikssund nær ved skole og børneinstitution. Der er busforbindelse til centrum med mange indkøbsmuligheder.
Frederikssund ligger smukt ved Roskilde Fjord med skov og strand og mange seværdigheder.

Andet

Derudover a conto varme kr. 413,24Se mere her

Om os

31
Antal boliger
-
Antal beboer
106
Antal medarbejdere
81
Antal fuldtidsansatte
9,37
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

I hverdagen lægger vi vægt på spontane aktiviteter på
baggrund af beboernes ønsker. Der er årstidsrelaterede fester/arrangementer, og
et korps af frivillige, som sammen med personalet arrangerer samvær og
aktivitet. Desuden står udefra kommende brugere (brugerrådet) for aktiviteter,
som beboerne kan deltage i. Der er tilknyttet præst, der afholder andagter en
gang om måneden på centeret.


Vi har daglige aktiviteter for såvel egne beboere som
visiterede borgere udefra. Vi vægter fysisk træning og musik højt. Har gode træningsfaciliteter - såvel inde som ude. Derudover tilbydes musikcafeer, koncerter, dans, mv.
På centret er ansat fysioterapeut og en pædagog.

Relationer

Vores tilgang til den enkelte beboer har udgangspunkt i en hverdagsrehabiliterende tankegang med stor respekt for og udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie og værdier. Alle beboere har en kontaktperson i både dag- og aftenvagt. Der afholdes Husmøder i de enkelte afdelinger 4 gange om året. Her drøftes hverdagslivets store og små begivenheder – mad og måltider, udflugter, aktiviteter, traditioner, anvendelse af hyggekasser, mm.Vi vægter faglighed og kompetenceudvikling højt. Alle faste stillinger er besat med faglært personale bestående af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere.
Derudover har vi en veluddannet tværfaglig stab bestående af sygeplejersker, ergo-, fysio- og musikterapeut samt musikpædagog.
Alle ledere har eller forventes at gennemføre lederuddannelse på  minimum diplomuddannelsesniveau.
Alle medarbejdere har kendskab til Marte Meo Metoden og Tom Kidwoods teori om personcentreret omsorg.
Vi har adgang til PPS (praktiske procedurer i sygepleje) og dermed altid nyeste viden og forskningsresultater indenfor området.

Pårørende

Vi lægger stor vægt på at have et godt samarbejde med de pårørende - altid på den enkelte beboers præmisser.
Minimum 4 gange om året afholdes store fællesarrangementer, hvor alle beboere med deres pårørende er velkomne. I de enkelte afdelinger afholdes ligeledes mindre arrangementer minimum 2 gange om året. 
Derudover er pårørende – efter aftale med deres nære - altid velkomne til at deltage i hverdagslivet i afdelingen, i udflugter, i musikcafeer og i andre aktiviteter. KOMMUNIKATION:Informationer og kommunikation mellem plejecentret og pårørende foregår fortrinsvis over DialogNet og VitaComm. To apps som kan hentes både til Android og Apple enheder. DialogNet bruges til nyheder og generel information om bl.a. aktiviteter og retningslinjer fælles for alle borgere. VitaComm bruges til sikker kommunikation mellem plejepersonale og pårørende ved individuelt behov.

Mad

Maden bliver produceret i den fælleskommunale virksomhed MAD til hver DAG.
Derudover tilbereder vores kostfaglige medarbejdere ofte hjemmelavede retter og bager, så duften af hjemmelavet mad kan brede sig i huset.
Der syltes og bages ofte i samarbejde med beboere og frivillige.
Beboerne spiser sammen i boenheden, i egen bolig eller i cafeen efter eget ønske.
Måltiderne hører til et af dagens vigtige højdepunkter. Derfor har vi stor opmærksomhed på at sikre hyggelige og inspirerende rammer om måltidet. For at opretholde sundhed og trivsel vurderer vi løbende den enkelte beboers ernæringstilstand.
Flere informationer kan ses her

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 13.643
Husleje 6846,00

Plejehjemsleder

Signe Welcher Nielsen

4735 31 00

Adresse

Roskildevej 160A
Frederikssund
3600

Kommune

Frederikssund Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189129 - 1003278021