· Frederikshavn Kommune · 1 min read
Caspershus
For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når (hvis) jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. - Søren Kierkegaard
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Boligerne er etplans byggeri, og ejes g drives af boligselskabet ALABU BOLIG, som vi har et godt samarbejde med. Boligerne er fordelt på seks boenheder, hver med 10 lejligheder. Alle boliger består af stue m/lille tekøkken og soveværelse adskilt af en let væg med skydedør samt et stort badeværelse i tilknytning til soveværelset. Boligerne har direkte udgang til fællesareal, og udgang til egen terrasse.24 boliger er på ca. 73 m2 i alt, mens de øvrige 36 er på i alt ca. 65 m2. For begge boligstørrelser gælder, at 20 m2 af det ovenfor opgivne areal er boenhedens fællesareal.
Værelserne
Caspershus består af i alt 60 boliger. 50 af boligerne er kategoriseret som somatiske boliger. Heraf er 2 af boligerne også aflastningsboliger. 10 boliger er kategoriseret som demensboliger, og dermed særligt demensegnede.
Omgivelserne
Caspershus ligger i Frederikshavn midtby, med kort afstand til byens gågade og butikker, og ikke langt fra rekreativt område ved Nørregade/Skagensvej.På institutionen findes træningscenter med varmtvands-træningsbassin, samlings- og aktivitetsstue. På udearealet findes et 55 m2 stort orangeri med terrasse som beboerne og pårørende har stor glæde af.
Andet
Oplysninger om husleje og indskud mm. kan fås ved henvendelse til www.alabubolig.dk
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Den daglige hovedaktivitet er livet i boenheden. Det er en hverdag, hvor beboeren oplever at personalet er omkring dem og skaber en god stemning, og at der laves og serveres god mad hver dag. Derudover bidrager plejepersonalet til aktiviteter i og ud af huset i det omfang det er muligt. Der er desuden ansat fire engagerede medarbejdere i fleksjob som arbejder med aktiviteter for beboere. Aktiviteterne består at både fælles arrangementer man kan deltage i og af mindre grupper som mødes over fælles interesser. Når muligheden er for det arrangeres også tur ud af huset i institutionens bus. Vores 55 m2 store orangeri, samt stor udendørs terrasse bruges også til anledninger med beboere. Caspershus har to frivilliggrupper tilknyttet. Den ene gruppe arrangerer en månedlig kulturaften og den anden gruppe varetager besøgstjeneste hos enkelte beboere eller som gæst i boenhedens fællesareal.
Relationer
Rehabilitering betyder overordnet set, "at leve som vanligt". At skulle flytte i en plejebolig opleves som oftest af borgeren som et brud med "det sædvanlige liv". Det er dette brud, der fører til behovet for at inddrage rehabilitering som tankeramme for vores faglige tilgang på Caspershus. I vores forståelse ses rehabilitering som en vedvarende proces, hvor det altid handler om at støtte borgeren til at kunne være mest muligt "hjemme i sit eget liv". Vi arbejder for, at borgeren, i størst mulig udstrækning, gennem støtte, pleje og træning, oplever hjælp til selv at kunne håndtere sin hverdag, og derved at kunne leve "så vanligt som muligt". Det handler om, at understøtte borgeres muligheder for at have/genvinde mest mulig kontrol over, og kræfter til at kunne håndtere sit liv ud fra egne forudsætninger og ønsker.
Pårørende
Medarbejdere og ledelse ser familie/venner til beboere på Caspershus, som mennesker der på en måde også flytter ind. Caspershus prioriterer at være et åbent sted. Et sted, hvor man som pårørende føler sig hjemme og oplever, at man kan tale med alle. Ledelse og medarbejdere er alle under samme tag, og det er derfor enkelt at komme i kontakt med os. Vi indbyder til, at man som pårørende vil benytte sig heraf. Vores erfaring siger os, at samarbejdet mellem beboer, pårørende og personale er en af hjørnestenene for at skabe en tryg hverdag. Det medvirker til at skabe gode fælles løsninger på de spørgsmål som er vigtige for bl.a. beboerens dagligliv, for pårørendes tryghed og for personalets indsats. Vi bestræber os på, at aftaler udformes så entydigt og præcist som muligt, og altid under forudsætning af beboerens accept.Afstemning af forventninger betyder for os, helt basalt, at vi ved, hvor vi har hinanden og ved hvad vi hver især kan bidrage med. På den måde bliver vi i stand til at skabe gode relationer til gavn for beboernes hverdag.
Mad
Maden, og fællesskabet om måltidet er en særdeles vigtig bestanddel af dagligdagen, og i institutionens strategiplan for 2019 - 2022 er kost til beboerne og rammerne omkring måltidet sat som et af vores fokusområder.På Caspershus er der ansat tre ernæringsassistenter, som i samarbejde med plejegrupperne producerer og serverer maden for beboerne. Personalet deltager ved alle måltider. I fællesarealet, i alle vores seks boenheder, er der køkken som er fuldt renoveret i 2017.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud xx
Husleje xx
Plejehjemsleder
Henning Clausen
[email protected]
98424355
Adresse
Caspersvej 7
Frederikshavn
9900
Kommune
Frederikshavn Kommune
Tilbuddet selv
CVR & PNummer
33207212 - 1001701590