· Fredensborg Kommune · 1 min read

Pleje- og Aktivitetscenter Egelunden

På Egelunden lægger vi vægt på faglighed og omsorg

Boligerne

Boligerne

På Egelunden er der 44 boliger, de er alle 1-rums boliger. Boligerne er placeret på 2. - 5. sal på hver etage er der 11 boliger, i forlængelse af de 11 boliger er er en fælles opholds og spisestue med udsigt over Kokkedal. Hver etage fremtræder med hjemlig og hyggelig atmosfære. På 2 sal er der en dejlig fælles tagterasse, med udsigt over gårdarealet med ny anlagte bede.

Værelserne

De lyse 1-rumsboliger har et stort badeværelse.  Fra alle boliger kan man nyde en fin udsigt over området.   
Boligerne udlejes via boligselskabet 3B, Fredensborg Kommune leverer pleje og praktisk bistand efter sundheds - og serviceloven.

Omgivelserne

Egelunden ligger i Kokkedal bymidte som en del af boligområdet Egedalsvænge, tæt på indkøb og offentlige transport. Fra plejeafdelingerne kan man følge med i det aktive hverdagsliv  i gårdarealet. På 2. sal kan man nyde vejret på vores dejlige tagterasse.

Andet

Der kan søges boligindskudslån og boligsikring

Om os

44
Antal boliger
-
Antal beboer
-
Antal medarbejdere
-
Antal fuldtidsansatte
16
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Egelunden er et livligt hus. Vi har tværgående aktivitetsmedarbejdere der kører på busture eller har gymnastik, bowling og andre fysiske aktiviteter i afdelingerne. Til de stille stunder spilles der spil eller hygges med kreative sysler. Vi er tilknyttet trygfondens besøgshunde og har faste hundebesøg. Egelunden har sit eget frivilligkorps der bidrager med cykelture, erindringsdans, kaffemik, besøgs – og motionsven.Vi har 4 gudstjenester og derudover fast besøg af vores præst til kaffe og samvær en gang om måneden.Derudover sørger vores faste personale for de små spontane aktiviteter og initiativer som grillmad på terrassen, sang ved aftensbordet, en gåtur hvor der hentes blomster i Netto, fælles gåtur i det grønne og meget mere. Beboerne inddrages i vores almindelige daglige hverdagsaktiviteter efter eget ønske. Se meget mere om aktiviteter på vores facebookside Egelunden.Hvert år holder vi 1-2 arrangementer for alle på Egelunden – det kan være Oktoberfest, Grilldag i caféen med god mad, musik og dans. Alle vores højtider fejrer vi på traditionel vis. Der er mulighed for at deltage i særlige arrangementer i vores aktivitetscenter, når der f. eks foredrag.

Relationer

Vi har fokus på hverdagslivet på Egelunden. Egelunden er et hjem med samvær, nærvær og fokus på den enkelte beboeres ønsker og behov. Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi, som sætter den enkelte beboer i centrum fremfor eventuelle sygdomme og hvor vi har en individuel tilgang og tager udgangspunkt i beboerens livshistorie og ressourcer. De enkelte beboere skal opleve at have indflydelse på sit eget liv. I dagligdagen søger vi at skabe trivsel og velvære for beboerne. Vi bestræber os på at den enkelte beboer kan bevare sine ressourcer og integritet. Gennem samtalen med den enkelte beboer hjælper personalet med at skabe en god og hyggelig stemning ved måltider og samvær i vores spise og opholdsstue.

Pårørende

Vi prioriterer en åben dialog med pårørende meget højt. Samarbejdet med pårørende er en stor del af vores hverdag på Egelunden. Når en forælder, en ægtefælle eller en nær ven flytter på plejehjem, ændres hverdagen for alle relationerne. Vi gør os umage med at denne overgang bliver så god som muligt så den enkelte pårørende føler sig velkommen på Egelunden. Vi har fokus på den gode indflytning og på samarbejdet i hverdagen. Pårørende skal gerne opleve sig som en del af Egelunden.

Mad

Måltiderne indtages i vores fælles opholds og spisestuer, ønsker beboeren at spise alene serveres maden i boligen. Personalet deltager i måltiderne som værter. Morgenmad og frokost køber og tilbereder personalet selv igennem vores indkøbsordning, beboerne deltager med ønsker når indkøbslisten skal skrives. Den varme aftensmad får vi leveret fra Lystholms produktionskøkken, personalet færdigtilbereder og serverer den.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 27.730
Husleje 7.730

Plejehjemsleder

Louise Høg
[email protected]
72565850

Adresse

Egedalsvænge 17
Kokkedal
2980

Kommune

Fredensborg Kommune
Boligselskabet 3B

CVR & PNummer

29188335 - 1003282399