· Faxe Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Tycho Brahes Vej

    Vores plejehjem skal opleves hyggeligt og rart og være et trygt sted at bo.Vi er der for beboerne og respekterer deres hjem.

    Beliggenhed

    Boligerne

    Boligerne

    Boligerne udlejes som almennyttige lejeboliger via boligselskab Domea.Beboerne bliver visiteret til plejehjemsbolig af Faxe Kommune.I alle lejligheder er der entre med et the-køkken og skabsvæg,  to  løse kogeplader og køleskab.Der er i alle lejligheder plads til vaskemaskine og tørretumbler som beboeren selv køber ved indflytningen. Et stort badeværelse, samt stue og soveværelse, adskilt af en skydevæg.Der er stik til fællesantenne, internet og telefon.Hvis der ikke har været fastnettelefon før, skal der en teknikker ud for at tilslutte den i kælderen.  Til hver lejlighed forefindes et depotrum i kælderen, hvor der kan opbevares møbler m.m.Til nogle af lejlighederne er der  en lille terrasse, som du eller dine pårørende selv er forpligtet til at holde. Hoveddøren er åben i dagtimerne, men låses ved mørkets frembrud. Der er dørtelefon ved hovedindgangen.

    Værelserne

    Boligerne er toværelseslejligheder. Fire af boligerne er indrettet til ægtepar. Der er terrasse til de fleste af boligerne, hvor man kan have sine havemøbler og hyggelige krukker.

    Omgivelserne

    Plejehjemmet Tycho Brahes Vej er bygget i 2012 og ligger i udkanten af Haslev by med dejlige grønne arealer omkring og en stor dejlig terrasse.Tæt på gode indkøbsmuligheder og hyggeligt byliv.

    Andet

    Priserne er vejledende, da der skal påregnes servicelovsydelser.Boligselskabet er Domea.

    Om os

    40
    Antal boliger
    -
    Antal beboer
    116
    Antal medarbejdere
    85
    Antal fuldtidsansatte
    6,4
    Antal sygedage

    Sociale forhold

    Aktiviteter

    Aktiviteter foregår primært på hverdage og i dagtimerne, hvor beboerne har mulighed for adspredelse i hverdagen.Det er plejepersonalet, der sammen med beboerne laver aktiviteter. Dertil er der ansat en aktivitetsmedarbejder, som laver forskellige aktiviteter  hver dag. Desuden kommer der en musikpædagog en gang om ugen.Der er også en del frivillige, der laver aktiviteter, bl.a. har vi cykelpiloter, der kommer på fast basis.  Der er fokus på den enkeltes be­hov og der arbej­des med henblik på at bibeholde og styrke egne ressourcer.Eksempler på aktivering:Gåture, højtlæsning, visning af film, sang, musik, banko, gudtjeneste, stolegymnastik, dansearrangementer, individuel træning og spil.Udover det planlagte, kan der blive aktiviteter ud fra spontanitet og vejret.Der er også udflugter, hvor beboerne kan ønske forskellige destinationer.

    Relationer

    Personalet er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.  Der er et tæt samarbejde med fast plejehjemslæge, demenskonsulenter, ergo- / fysioterapeuter m.m.Derudover er der fast ansat ernæringsuddannet personale i køkkenet. Personalet har fokus på optimal somatisk og demens pleje for her igennem at give beboerne den bedst mulige hverdag og undgå unødig belastninger, så som unødige hospitalsindlæggelser.   Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem beboere, pårørende og personale for at have den optimale trivsel og tryghed for beboeren.

    Pårørende

    PlejehjemsrådAlle Faxe Kommunes plejehjem har hver sit lokale plejehjemsråd. Plejehjemsrådene består bl.a. af både beboere og pårørende fra de enkelte plejehjem. Plejehjemsrådene er med til:• At gøre plejehjemmet til et godt sted at være med fokus på nærvær og trivsel• At beboere og pårørende kan medvirke til at udvikle plejehjemmet i samarbejde med plejehjemsleder og medarbejdere• Plejehjemsrådene er til for beboerne og er med til at sikre, at deres hverdag på plejehjemmet bliver fyldt med de aktiviteter, som de ønsker.Har du brug for at komme i kontakt med plejehjemsrådet eller kunne du tænke dig at være en del af rådet, er du velkommen til at kontakte plejehjemmets leder for at høre mere. På Faxe Kommunes hjemmeside kan du læse mere om de lokale plejehjemsråd og deres medlemmer.

    Mad

    Maden produceres i eget køkken, så beboerne kan nyde duften af hjemmelavet mad flere gange om dagen.Alle Faxe Kommunes plejehjem har Det Økologiske Spisemærke af bronze. Det betyder, at andelen af økologi er på minimum 30 pct. Ved fødselsdage får beboeren indflydelse på dagens kage til kaffen, der skal bare gives besked til køkkenpersonalet.Hvis familien har lyst til at spise med, kan der købes mad/kaffe/kage fra køkkenet. Det kan bestilles via plejepersonalet eller direkte i køkkenet på tlf.: 56 20 41 02, senest dagen før.Betaling bliver trukket på beboerens konto .

    Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

    Pris

    Indskud 30.381
    Husleje 8.437

    Plejehjemsleder

    Anna Pind
    [email protected]
    56 20 46 00

    Adresse

    Tycho Brahes vej 2
    Haslev
    4690

    Kommune

    Faxe Kommune
    Faxe Kommune

    CVR & PNummer

    29188475 - 1017501859