· Esbjerg Kommune · 1 min read
Plejehjemmet Solgården
Vi arbejder på at skabe en hverdag, med en god livskvalitet for den enkelte, med udgangspunkt i den individuelle livshistorie.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Plejecenter Solgården har boliger til 58 faste beboere, 10 midlertidige boliger og 27 ældreboliger i tæt tilknytning til centret.
Værelserne
Solgården har 2 slags plejeboliger. Vi råder over
29 boliger med to rum til borgere med almene plejebehov
29 boliger med ét rum til borgere med en demenssygdom
- Et rums-boligerne indeholder sove/opholdsrum, tekøkken samt badeværelse.
- To rums-boligerne indeholder separat opholdsrum, soveværelse, tekøkken samt badeværelse.
Alle boligerne har adgang til egen terrasse.
Omgivelserne
Solgårdens beliggenhed er central i Bramming by. Bygningerne er omgivet af flot beplantede og grønne arealer. Til hvert hus er en stor terrasse og en dejlig have. I forbindelse med demensafsnittet findes en dejlig sansehave med masser af blomster, frugtbuske og frugttræer.
Andet
Der er ofte forskellige priser på lejen for de enkelte plejehjem, da den fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger og beboerens indkomst.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Solgården arrangeres en bred vifte af forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i beboernes ønsker og i det, der er aktuelt for årstiden.
Eksempelvis: Erindringsdans, gåture/kørestolsture, der arrangeres sammen med frivillige fra Ældresagen. Bagning, stolegymnastik, forskelligt håndarbejde. Vi spiller en del spil som Banko, Yatzy og Quiz.
Sang er en meget afholdt aktivitet, som ofte er på programmet.
Aktiviteterne foregår delvist i aktivitetslokalet og i fællesrummene.
Solgårdens Venner deltager ved flere af aktiviteterne.
Relationer
Vi lægger vægt på at skabe rammer for en varm og tryg hverdag, hvor du som beboer kan bevare din livsstil og dine værdier, samt føre et liv med høj kvalitet og nærvær på trods af eventuelle fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger.
Vi arbejder ud fra visionen "længst muligt aktiv i eget liv" og med udgangspunkt heri lægger vi i samarbejdet vægt på at du er ekspert i eget liv. Vi ser det derfor som vores fornemste opgave at støtte dig i at leve et liv med høj livskvalitet.
Pårørende
På Solgården værdsætter vi et godt samarbejde med dig som pårørende, så vi sammen kan bidrage til at skabe den bedst mulige hverdag for dit familiemedlem eller din ven, som bor her.
Mad
Bor du i plejebolig på et af Esbjerg Kommunes plejehjem, har du mulighed for at købe mad på plejehjemmet.
På plejehjem tilbydes døgnkost, som er sammensat af 3 moduler.
Du kan vælge at købe alle moduler eller du kan vælge at købe enkelte moduler
Døgnkostens moduler:
•Morgen, inklusive formiddagskaffe
•Middag, inklusive eftermiddagskaffe og drikkevarer
•Aften, inklusive aftenkaffe og drikkevarer
Hvis du vælger et eller flere måltider fra, er det dig selv eller dine pårørende der skal sørge for at handle ind og lave maden, da plejepersonalet ikke har mulighed for at være behjælpelig med denne opgave.
Hvis du ønsker at melde moduler fra, skal du eller dine pårørende kontakte køkkenpersonalet på plejehjemmet.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 12.600
Husleje 5.120
Plejehjemsleder
Lone Axelsen
76169600
Adresse
Solgårdsvej 6
6740 Bramming
Kommune
Esbjerg Kommune
CVR & PNummer
29189803 - 1011883210