· Ballerup Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Rosenhaven

Vi ser beboerne som mennesker, er sammen med dem i nuet, og hjælper dem med at bevare deres integritet og identitet.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Her på Rosenhaven har vi 72 plejeboliger. Hver plejebolig er ca. 30 m2. Boligerne administreres af Boligselskabet Baldersbo. Boligerne i stueetagen har en lille have/terrasse tilknyttet.
Der er installeret fjernsyns- og telefonstik i lejlighederne. Licensen og telefonabonnement skal du selv betale. Pakkerne vælges individuelt, og det er You See, der er udbyder.

Værelserne

På Rosenhaven er der fire afdelinger: Klokkeblomst, Liljen, Violen og Anemonen. På hver afdeling er der mellem 17-19 boliger. Hver afdeling har fælles køkken-, spise- og opholdsarealer.
Den enkelte bolig er udformet som en 1-rums bolig, der består at forrum med garderobe, et stort toilet- og baderum samt et kombineret opholds- og soverum.
Plejeboligerne er udstyret med faste garderobeskabe med indbygget køkkenvask og et lille køleskab. Derudover er der i hvert fælleskøkken køle/fryseskab til afdelingen, komfur, ovn og opvaskemaskine.
Der er installation til telefon, kabel-tv og kaldeanlæg i hver bolig samt i de fælles opholdsrum.
 
På plejehjemmet er der trådløst netværk og adgang til computer.

Omgivelserne

Plejecenter Rosenhaven ligger i et dejligt miljø, hvor vi har Skovlunde Bypark i baghaven med dejlige grønne områder og en lille sø.
Vi er naboer til Skovlunde butikscenter, hvor der er gode indkøbsmuligheder.

Andet

Priserne er vejledende, og yderligere oplysninger kan findes på Boligselskabet Baldersbos hjemmeside.
 
Du kan ansøge om hjælp til boligindskud og boligstøtte. Støtten er afhængig af din indkomst og formue. Du kan kontakte Udbetaling Danmark, som kan svare på spørgsmål om disse forhold.
Derudover skal der påregnes betaling af servicepakker, som du kan se her i kommunens takstblad.
 
TV-pakke og lign. afregnes mellem forsyningen (You See) og lejer.

Om os

72
Antal boliger
-
Antal beboer
107
Antal medarbejdere
71
Antal fuldtidsansatte
27,8
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Rosenhaven har ansat en socialpædagog, som sammen med træningsassistenten og plejepersonalet, giver tilbud om samvær og aktivering i mindre grupper.
Rosenhaven tilbyder blandt andet:
    •Herreklub
    •Håndarbejdsklub
    •Film- og musikbibliotek,
     hvor beboerne kan låne film og musik
    •Besøgshunde
    •Gudstjenester med præsterne fra Skovlunde Kirke
    •Og mange, mange flere aktiviteter
Til de fleste af vores arrangementer er der mulighed for at invitere familie og pårørende. Ægtefælle er altid velkommen.

Relationer

Vi har en rehabiliterende tilgang, hvor vi spørger "Hvad er vigtigst for dig?". Ud fra dette planlægger vi din individuelle pleje og omsorg. Vi sætter dig i centrum i dagligdagen og på beboer-pårørendemøder, der afholdes 2 gange om året, er der mulighed for dig og dine pårørende for at få indflydelse på livet her på Rosenhaven.

Pårørende

Vi mener, at  et fundament for et godt samarbejde er at have en god og anerkendende dialog, hvor alle parter er hørt, føler sig lyttet til og kommer til orde. Det er nemlig her, at tillids­forholdet til beboeren og dennes pårørende bliver stærkest.
Dette sker, hos os på Rosenhaven, bl.a.  via indflytningssamtalen, som ligger kort efter indflytningen og på beboer-pårørendemøder, som afholdes to gange om året.

Mad

På Rosenhaven bestemmer du, hvornår du gerne vil spise. Vi har dog nogle tidspunkter, hvor vi samlet spiser i vores fælles spisestuer: kl. 8-10, kl. 12-13 og kl. 17.30-18.30
Vi opfordrer til, at der deltages i fællesskabet omkring måltiderne i de fælles spisestuer.
Vi serverer kold mad til frokost og varm mad til aften.
Du kan læse mere om maden på Køkken Ballerups hjemmeside
 
Fristevognen
Mange slås med at holde kalorieindtaget nede, men sådan er det ikke for rigtig mange ældre. De er tværtimod småtspisende og kæmper med at få tilstrækkelig med protein og fedt. Hvis der ikke er nok sul nok på kroppen, kan det både gå ud over helbredet og livskvaliteten, fordi kroppen bliver mere skrøbelig, og man bliver mindre selvhjulpen.
Det gælder derfor om at få en proteinrig kost med masser af fedtholdige indslag, og her kan mellemmåltider være en god genvej. Inspireret af "Herlevs Herligheder", der er en madvogn, der lokker indlagte patienter til at spise mere på Herlev Hospital, har personalet hos Køkken Ballerup derfor udviklet deres eget rullende mellemmåltidskoncept - fristevognen.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 31.291
Husleje 7.177

Plejehjemsleder

Charlotte Harbou
[email protected]
44773070

Adresse

Bybjergvej 11
Skovlunde
2740

Kommune

Ballerup Kommune

CVR & PNummer

58271713 - 1003260543