· Ballerup Kommune · 1 min read

Plejecenter Toftehaven

Vores opgave er i samarbejde med dig, at gøre de ting, der er vigtigst for dig, så du oplever den bedst mulige livskvalitet.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Toftehaven er et af Ballerup kommunes største plejecentre med i alt 63 pladser.
Huset ejes af boligselskabet Baldersbo, visitationsretten til boligerne og driften har Ballerup kommune.
Toftehaven blev bygget i 1968. Er i 1981 og 2004 blevet udvidet og gennemgribende renoveret, således at boligerne i dag fremstår som tidssvarende og rummelige lejligheder med ét eller to rum og adgang til have eller altan.
 
Huset er opdelt i 5 plejeafdelinger:
 
Lærken med 16 boliger og i alt 20 pladser, idet 4 af boligerne er til ægtepar.
 
Svalen st. og 1. sal med 10 boliger på hver etage.
 
Viben med 12 boliger.
 
Pirolen består af 11 boliger.
På plejecentret er der trådløst netværk og adgang til computer.

Værelserne

Boligerne fremstår som meget åbne og indbydende og der er gode fællesarealer og opholdsrum. Der er flotte gårdhaver, designet til at stimulere beboernes sanser.
Boligerne er designet ud fra ønsket om at skabe størst mulig hjemlighed – boliger der i materialitet og udformning minder mest muligt om det hjem, man har fraflyttet.
Nogle af boligerne er forsynet med store møblerbare altaner, der er trukket tilbage i forhold til facaden for at skabe læ og privathed. Altanerne fungerer således som supplerende rum til den lille bolig i sommerhalvåret. For de meget sengeliggende beboere er der endvidere fine kig til altanen og lokalområdet gennem store vinduespartier, der ophæver grænsen mellem ude og inde. En del boliger har en tilknyttet terrasse, hvor udelivet kan nydes.

Omgivelserne

Afdeling 24 er et plejehjem, som Baldersbo har overtaget fra Ballerup kommune i 2002.

Afdelingen er fuldt ombygget, moderniseret og idriftsat i 2004.

Afdelingen drives i fællesskab med Ballerup kommune og fungerer udelukkende som plejehjem.

Boligerne fremstår som meget åbne og indbydende og der er gode fællesarealer og opholdsrum.

Afdelingen er beliggende i umiddelbar nærhed af Ballerup S-togstation og Ballerup Centeret.

Et godt plejehjem, som danner en god ramme om de ældres tilværelse.

Andet

Priserne er vejledende, og yderligere oplysninger kan ses på Baldersbo´s hjemmeside.Du kan ansøge om hjælp til boligindskud og boligstøtte. Støtten er afhængig af din indkomst og formue. Du kan kontakte Udbetaling Danmark, som kan svare på spørgsmål om disse forhold.Derudover skal der påregnes betaling af servicepakker, som du kan se her i kommunens takstblad.

Om os

59
Antal boliger
-
Antal beboer
108
Antal medarbejdere
71
Antal fuldtidsansatte
12,26
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Aktivitetsmedarbejderen tilstræber i samarbejde med dig, dine pårørende og afdelingen, at have en bred vifte af aktiviteter.

Der afholdes en masse sjove, spændende og tilbagevendende arrangementer og fester på Toftehaven til årstidernes højtider

Derudover planlægger vi forskellige aktiviteter hver uge, som bl.a. kan være:

Biograf på Torvet
Erindringsdans på Torvet
Herre billardgruppe med chips, øl og vand
Damehold, f.eks seniorshoppen
Individuel træning
Kreative aktiviteter
Skønhedssalon og wellness
Babyklub (generationer på tværs)
Banko
Besøgshunde
Fællessang
Vores duocykel bruges når vejret tillader det. Dine pårørende er også velkomne til at cykle en tur med dig.

Det er også muligt at benytte vores træningslokale.

Relationer

Vores kerneopgaver er at yde:

Personlig pleje
Rehabilitering
Praktisk bistand i boligen og på fællesarealerne
Praktisk hjælp til tøjvask i fælles vaskeri
Vedligeholdende træning og aktiviteter
Sygeplejeydelser
Ovennævnte er med udgangspunkt i den politisk vedtagne kvalitetsstandard i Ballerup Kommune.

Personalet arbejder rehabiliterende, med respekt for hvad der er vigtigst for dig. 

Måltiderne og andre huslige gøremål er centrale for hverdagslivet, og der tilrettelægges aktiviteter i et samarbejde mellem beboerne, deres familier og personalet.

Pårørende

Der afholdes hvert forår og efterår et fælles beboer- og pårørendemøde.

Samarbejdet og dialogen mellem personale, beboere og pårørende er centralt for, at Toftehaven er et godt sted at leve og bo. Derfor holder vi hvert år to stormøder, hvor plejecenterlederen fortæller om plejecenterets udvikling og udfordringer, og hvor beboere og pårørende har mulighed for at komme med deres input, ideer, ris og ros i et fælles forum.

Derudover afholdes der fællesarrangementer, som påskefrokost, høstfest og julefrokost.  Pårørende er altid velkomne til at deltage i de daglige aktiviteter.

Mad

Maden bliver serveret i tidsrummene kl. 8-10, kl. 12-13 og kl. 18-19. Vi spiser så vidt muligt i den fælles spisestue.
Vi serverer kold mad til frokost og varm mad til aften.
Hvis du har private aftaler og ikke skal spise med, kan du afbestille et måltid, senest dagen før kl. 12.
Der vil også i løbet af efteråret komme en fristevogn i hver afdeling. Fristevognen vil 2 gange om dagen være tilgængelig med små mellemmåltider. Det kan f.eks være nødder, chokolade, is, cacao, chips og mange andre lækkerier. 
Du kan læse alt om Køkken Ballerup via deres hjemmeside.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 23.521
Husleje 7.345

Plejehjemsleder

Annie Andersen
[email protected]
44773151

Adresse

Nygårdsvej 35
Ballerup
2750

Kommune

Ballerup Kommune
 Ballerup Kommune

CVR & PNummer

58271713 - 1003260269