· Allerød Kommune · 1 min read
Plejecenter Lyngehus
Lyngehus, et godt sted at bo, at besøge og at arbejde
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Lyngehus har 3 midlertidige boliger og 39 boliger, som er fordelt på 16 etværelses boliger og 23 toværelses boliger. Det er derfor muligt at flytte ind både som ægtepar og alene.Boligerne udlejes af et boligselskab, og der betales en fast husleje inkl. varme efter individuel varmemåler samt fællesantenne afgift. Boligerne har egen el-måler, og el-regningen kommer direkte fra Elselskabet. Alle boliger har telefon- og antennestik, 1-rums boligerne er indrettet med tekøkken, badeværelse samt et opholds- og soverum. 2-rums boligerne er indrettet med entre/garderobe, tekøkken, badeværelse, dagligstue og soveværelse.Der er en fælles have.
Værelserne
Lyngehus er en kommunal institution i Allerød Kommune, men Boligkontoret Danmark - i daglig tale kaldet BDK, står for administrationen – dvs. huslejekontrakt, huslejeopkrævning, varmeregnskab, opsigelse af lejemål, vinduespudsning m.v. Allerød Kommune leverer pleje og praktisk bistand efter sundheds og serviceloven.
Omgivelserne
Vi bor i naturskønne omgivelser, centralt i Lynge og tæt på indkøbsmuligheder. Der ligger et bibliotek i samme bygning som Lyngehus.
Andet
Der skal påregnes et tilvalg via servicepakken.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Aktivitetstilbud: Alle ugens dage er der mulighed for hyggeligt samvær med øvrige beboere i spisestuen. På alle hverdage står vores aktivitetskoordinator for afholdelse af mange, forskelligartede aktiviteter - indimellem med hjælp fra husets sosu-elever.Aktiviteterne kan fx være: Gå ture, kreative aktiviteter såsom at strikke, klippe/klistre mm., sang og musik, quiz, gudstjeneste, besøg af besøgshunde, gymnastik, boldspil, cykelklub, besøg fra vores venskabsbørnehave, bankospil, bustur og meget mere. Når det gode vejr melder sig, har vi også en sofacykel til ture ud af huset.Traditioner og arrangementer:På Lyngehus fejrer vi altid både års- og højtider. Vi har fast tradition for at holde Nytårskur, Fastelavn, Påskefrokost, Skt. Hans/sommerfest, Høstfest, Lucia og Julefrokost. Juleaftensdag holder vi brunch for beboere og medarbejdere samt gløgg arrangement om eftermiddagen, hvor pårørende kan komme og ønske god jul - inden julemiddagen serveres om aftenen. Nytårsaften er der ligeledes brunch for beboere og personale samt festliggørelse af aftenen. Til nogle af arrangementerne er der mulighed for, at pårørende kan deltage. Vi har flere gange årligt levende musik til arrangementerne.Vi har et stort frivilligkorps, der gerne hjælper os ved arrangementerne og også selv står for afholdelse af fx bankospil.Alle aktivitetstilbud og arrangementer synliggøres i vores beboerblad, der udkommer hver måned - samt bliver hængt op flere steder i huset.
Relationer
Vi vægter beboerenes værdighed, deres muligheder for at leve et aktivt liv - samt deres ret til selvbestemmelse meget højt. Vi arbejder ud fra en hverdagsrehabiliterende tilgang med afsæt i ovenstående. Hverdagsrehabilitering har til formål at styrke beboernes evne til at klare sig selv bedst muligt i hverdagen.Det er derfor vigtigt, at opretholde de aktiviteter, der gør hverdagen meningsfuld for beboerne. Ledelse og beboere holder fælles møder hvert kvartal, hvor beboerne har mulighed for at komme med input til hverdagslivet - fx ønsker til aktiviteter og til måltiderne.
Pårørende
Pårørende er altid velkomne til at komme på besøg. Vi henstiller til, at pårørende viser hensyn til døgnrytmen og de øvrige beboere. For at beboerne i ro og mag kan komme op og i gang med dagen, opfordrer vi til, at besøg ikke lægges for tidligt om morgenen. Det er vigtigt for os at skabe ro omkring måltiderne – vi opfordrer derfor til, at besøg omkring spisetid foregår i boligerne. Vi opfordrer til, at der vælges en pårørende fra familien, som kan være personalets primære kontaktperson. Beboerne vil få tildelt en forløbsansvarlig sygeplejerske samt en eller flere faste kontaktpersoner fra plejegruppen, som i videst muligt omfang vil hjælpe i dagligdagen. Pårørende kan altid henvende sig til forløbsansvarlig sygeplejerske på mail eller telefon. Ved større ændringer i beboerens helbredstilstand eller i medicinen kontakter vi, efter forudgående aftale med beboerne, de pårørende. Er der behov for ledsagelse til lægebesøg, tandlæge eller ambulant hospitalsbesøg, aftales dette med de pårørende, idet personalet som udgangspunkt ikke har mulighed for at hjælpe med denne opgave. Der findes ikke længere et decideret pårørenderåd, men der afholdes 2 årlige Stormøder, hvor ledelse, beboere, pårørende, frivillige samt Seniorrådet mødes og drøfter relevante emner.
Mad
Lyngehus tilbyder en sund og varieret døgnforplejning. Vi vægter det sociale samvær ved måltiderne højt, og du har mulighed for, at indtage alle måltider i fællesskab med andre beboere.I Spisestuen er der mulighed for at spiseMorgenmad mellem kl. 7.30 – 10.00Frokost fra ca. kl. 12.15Aftensmad fra ca. kl. 18.00Den varme mad, bi retter (forretter og desserter) samt diverse diæter leveres af MAD til hver DAG, hvorefter den færdigtilberedes og anrettes af ernæringsassistent eller køkkenmedhjælper på Lyngehus.Rengøring og tøjvask sker iht. Allerød Kommunes Kvalitetsstandard.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud Ca. 11.300 - 15.600
Husleje 5.500 - 6.800
Plejehjemsleder
Tina Rantzau
[email protected]
20690560
Adresse
Hillerødvej 48A
Lynge
3540
Kommune
Allerød Kommune
Allerød Kommune
CVR & PNummer
60183112 - 1003625248