· Aarhus Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Vejlbygade

Omsorg, nærvær, tillid og tryghed for beboere, pårørende og medarbejdere, er meget vigtigt for mig

Boligerne

Boligerne

Vejlbygade 7A-9 hører til Lokalcenter Vejlby og har 42 boliger.
Boligerne ligger i de gamle lokalcenterbygninger, som nu er blevet ombygget til et moderne plejeboligcenter. På hver boliggang er der fælles opholds- og spiserum, samt fælleskøkkener. Boliger i stueetagen har udgang til terrasse og boliger på 1. sal har fransk altan. Der er indgang til den enkelte bolig fra et fælles indendørs gangareal. På lokalcentret findes der desuden aktivitetslokaler, samt en café.
I afdelingerne 7A og 9 er der store 2-rums boliger fra 2012. Her er skylle-tørre toilet og mulighed for loftlift. Her er egen vaskemaskine samt en lille køkkenniche med køleskab. Få boliger har en lille have.
 
Vejlbygade 9A hører til Vejlby Lokalcenter og har 24 plejeboliger.
Bygningen på 2 etager er opført i 2006. Der er indgang til den enkelte bolig fra en fællesgang. På hver etage findes der fællesarealer med køkkenfaciliteter samt en fælles altan. Alle boligerne har fransk altan. Bygningen har en overdækket forbindelsesgang til Vejlby Lokalcenter.
I afdeling 9A er der store 1-rums boliger fra 2006, der fint kan opdeles med en rumdeler/reol. Her er køkken-niche og køleskab samt mulighed for loftlift og skylle-toilet. I 9A er der et fælles vaskeri, hvor personalet vasker tøjet.
 
Vores fællesstuer er store, og de fungerer både som spisestue og opholdsstue. I fællesstuerne afholder vi forskellige arrangementer, hvor også pårørende er velkomne til at deltage. I den ene fællesstue bor vores søde kanariefugle.

Værelserne

Her er en plantegning der viser hvordan en bolig er indrettet. De kan variere en smule i størrelsen og omkring halvdelen er spejlvendte.

Omgivelserne

Vi sætter stor pris på udelivet og prøver at komme ud på gåtur så ofte som muligt. Vi har flere pæne terrasser og gårdhaver, så der er rig mulighed for at få en mundfuld frisk luft. I den ene gårdhave har vi guldfisk.

Andet

Se mere i vores Boligkatalog her.

Om os

66
Antal boliger
-
Antal beboer
92
Antal medarbejdere
67
Antal fuldtidsansatte
11,7
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Dagligdagen går med hverdagslivets aktiviteter, som fx at stå op, spise, snakke med medbeboere og personalet, forskellige aktiviteter, se TV, høre radio. Vi hjælper dig med de ting, du har brug for hjælp til, så du vedligeholder eller øger din funktionsevne og har en god hverdag. Som beboer har du en forløbsansvarlig og en kontaktperson, som er de to personer, der følger dig tættest, men du vil møde flere forskellige personer på plejehjemmet, fx også elever og studerende.
På infoskærmen kan du se oversigt over ugens fælles aktiviteter. Du kan fx deltage i:
•Danse-café
•Banko
•Musik og sang med flere forskellige ugedage
•Gymnastik
•Gå-ture, bl.a. i Vejlby Park, som vi aktivt er med til at udvikle
•Udflugter i vores bus
•Større, årlige arrangementer, fx grillfest, advents-arrangement i caféen og pårørende-aften om demens
Som beboer kan du aftale individuelle oplevelser sammen med personalet, og du er også meget velkommen til at komme med forslag til fælles aktiviteter. Plejehjemmet ligger i samme bygning som lokalcenter Vejlby, hvor der er mange forskellige aktiviteter, som du kan deltage i. Der er for eksempel gudstjenester i lokalcentrets café, og frivillige står klar til at hjælpe dig derhen, hvis du har brug for det.
Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne.

Relationer

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Pårørende

Frivillig
Vi har et vennenetværk, som består af pårørende, der støtter op om diverse aktiviteter, og som fx hjælper med at dække bord til adventsarrangementet, deltager i banko, hjælper til med grillfesten, er chauffør i vores bussen m.m. Vi har også frivillige besøgsvenner og frivillige, der deltager i vores gåture. Flere er velkomne og gode ideer modtages gerne!
Råd
På plejehjemmet vil vi gerne inddrage pårørende i alt. Vi holder indflytningsmøder og borgerkonferencer sammen med den enkelte beboer, og døren til personalets så vel som til forstanderens kontor står åbne, når det er muligt - både beboere og pårørende er altid velkomne til at henvende sig.
På plejehjemmet er der et velfungerende Råd. Det består af alle med interesse for plejehjemmet, og rådet er bl.a. optaget af aktiviteter og dele af plejehjemmets drift. Rådet mødes cirka én gang i kvartalet, og medlemmerne bliver valgt på årsmødet, der ligger i årets første kvartal.

Mad

På hver etage er der en fællesstue, hvor vi spiser sammen. Vi går op i, at måltiderne er en stund, hvor vi hygger os sammen. Du er meget velkommen til at komme med ideer til menuen eller til at hjælpe med borddækningen. Vores tre ernæringsassistenter laver næsten al maden fra bunden af. De bager, sylter og kokkerer, og vi er stolte af maden i huset. Vi får tit ”mormor-mad”, men prøver af og til også lidt nyt.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 33.360
Husleje 8.771

Plejehjemsleder

Hanne Holm
[email protected]
87131600

Adresse

Vejlbygade 7A, 9 + 9A
Risskov
8240

Kommune

Aarhus Kommune
Aarhus Kommune

CVR & PNummer

55133018 - 1017896950